Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Vandring og tapas

Tag med på en let og afslappet vandring ledet af den kyndige guide Stefano gennem det naturskønne vulkanske landskab i naturreservatet Chinyero, der byder på både nåleskov, mandeltræer, kaktusser og figentræer. Vandringen afsluttes med en god tapasfrokost.

    Fakta

  • Dag:
    Torsdag
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 8.30-15.
  • Pris:
    79 EUR pr. voksen, 49 EUR pr. barn.

    Kanarisk tapasfrokost og et glas vin samt vand og snacks indgår. Børneprisen gælder for børn til og med 13 år. Anbefalet minimumsalder for udflugten er 10 år.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Vandresko, solbriller og solcreme. Temperaturen kan variere en del i bjergområdet, og vi anbefaler derfor, at du medbringer lunt funktionstøj/trøje/jakke.
  • Øvrigt:
    Niveauet på vandringen er let og afslappet. Cirka 5 km (omkring 2,5 time).
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Vi starter dagen ved El Tanque økomuseum, hvor vi ved hjælp af plancher, audiovisuelt udstyr og virtual reality får et indblik i, hvordan man arbejdede og behandlede korn før i tiden.

Derefter begiver vi os ud på en afslappet vandring, hvor vi kan lade os forundre over Tenerifes dramatiske kontraster, hvad angår såvel klima som vegetation. Inden frokost gør vi holdt ved den berømte helligdom El Calvario de Los Baldíos, hvor lava fra øens seneste vulkanudbud samlede sig i 1909.

På turen lærer du om områdets natur, historie og geologi af den entusiastiske guide Stefano, som er utrolig vidende og interesseret i naturens kræfter, og hvad jorden har at byde på.

Efter vandringen besøger vi en unik restaurant i landlige omgivelser med stenmure fra 1600-tallet. Her får vi serveret en god kanarisk tapasfrokost og et glas vin. Og det er nok ikke en tapastallerken, du har smagt før; her serveres der nemlig kanariske specialiteter, som restauranten er meget stolte over.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.