Logo til Spies

Til havs med Uranus

Tag med på en skøn båduflugt med spektakulære stop. Når man ser horisonten fra havet, indser man, hvor imponerende og naturskøn en ø Lesbos er.

    Fakta

  • Dag:
    Tirsdag , torsdag og fredag.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 10-16.30.
  • Pris:
    50 EUR pr. voksen, 32 EUR pr. barn.

    Børneprisen gælder 0-12 år.
  • Sprog:
    Udflugten er på egen hånd.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde, bekvemme sko, solcreme og vand.
  • Øvrigt:
    Transfer til havnen indgår ikke - du sørger selv for transporten til havnen i Plomari.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Oplev skønheden på Lesbos på vores bådtur fra Plomaris havn til blandt andet Panagia Krifti. Nyd udsigten over øen fra havet, mens du mærker den friske brise og nyder solens stråler.

Vores første stop er den skjulte perle Panagia Krifti, der ligger gemt blandt de majestætiske klipper, som rejser sig over havet. Her kan du svømme i havet og de varme kilder samt besøge det smukke kapel inde i den betagende grotte.

Tirsdage og torsdage sætter båden derefter kursen mod den rolige og smukke stenstrand Tarti, der er kendt for sit krystalklare vand. Tarti-stranden ligger i en beskyttet bugt og byder på fredfyldte omgivelser, som egner sig perfekt til svømmeture, snorkling og afslapning i solen. Forkæl også dine smagsløs med et par lokale delikatesser, mens du nyder den smukke udsigt over havet.

Tager du med på udflugten om fredagen, besøger vi den lange og brede Vatera-strand, som er en af Lesbos' største og mest populære strande. Den gyldne sandstrand er beskyttet mod de nordøstlige vinde, og dens krystalklare vand er blevet tildelt EU's Blå Flag for sin renhed. Nyd solen i en komfortabel liggestol og spis en lækker frokost på en af de charmerende tavernaer, inden vi vender tilbage til Panagia Krifti og afslutter vores udflugt i Plomari.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.