Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Se UD Las Palmas på El Estadio Gran Canaria

Se fodbold i verdensklasse i ferien! Nu har du muligheden for at se en La Liga-kamp med UD Las Palmas. Prisen varierer alt efter spilledag og kampens popularitet

    Fakta

  • Varighed:
    Halvdagsudflugt (cirka 6-7 timer - starttidspunktet varierer og kan være både om formiddagen og eftermiddagen).
  • Pris:
    75 EUR pr. voksen, 40 EUR pr. barn.

    Obs! Den angivne pris gælder for kampe i kategori 3. For kampe i kategori 2 er prisen 95/55 EUR pr. voksen/barn, og for kampe i kategori 1 er prisen 175/90 EUR pr. voksen/barn. Du kan se kategorien for de enkelte kampe nedenfor. Børneprisen gælder for børn i alderen 0-7 år. Transport, kampbillet og entré til El Estadio Gran Canaria indgår.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Id-kort og varmt tøj, især om vinteren, hvor det kan blive meget koldt om aftenen i Las Palmas. Billetterne hentes i billetlugen af vores skandinaviske guide på stadionet.
  • Øvrigt:
    Skulle kampen blive flyttet eller aflyst, har du ret til at afbestille udflugten og få pengene igen.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Tag med til en spændende aften i fodboldens tegn! Vi kører med bus til arenaen og ser UD Las Palmas spille fodbold i verdensklasse. Efter kampen kører bussen dig tilbage til dit hotel.

UD Las Palmas
Den 22. august 1949 blev UD Las Palmas registreret hos det spanske fodboldforbund efter et hårdt og langvarigt arbejde for at få Gran Canaria indlemmet i den nationale fodboldliga. Holdet blev dannet ved at slå øens fem største klubber sammen, og takket være dette er mange spillere blevet på øen – hvilket igen har medført, at UD Las Palmas har kunnet forsvare sig mod de største klubber.

Sæsonen 2024/25 fortsætter UD Las Palmas med at spille i det fineste selskab inden for spansk fodbold, La Liga. De skal blandt andet spille mod tophold som Real Madrid og FC Barcelona, så de blågule-hjemmefans vil uden tvivl bidrage til en herlig stemning på El Estadio Gran Canaria.

El Estadio Gran Canaria
Arenaen blev indviet i maj 2023 og har plads til 32.400 tilskuere. Arenaen har en officiel UD Las Palmas-butik med sportstøj og souvenirs. Snacks og drikkevarer kan købes inde på arenaen. Uden for arenaen arrangeres der forskellige aktiviteter i forbindelse med kampene, og der findes både barer, restauranter og et shoppingcenter i nærheden.

Placering på stadion
Du bliver tildelt plads i den del af arenaen, der hedder Sur. Det er ikke muligt at reservere bestemte pladser/områder på tribunen i forvejen. Vi gør altid vores bedste for at dem, der er samlet på en bestilling (eller som på anden måde rejser sammen), får tildelt sæder ved siden af eller i nærheden af hinanden. Se billederne for en oversigt over arenaen (Sur er den grønne del).

Vores fodboldbilletter ligger i en 'farveneutral' del af arenaen, så du kan trygt bestille billetter gennem os, uanset om du hepper på ude- eller hjemmeholdet.

Kampe 2025

Vær opmærksom på, at alle datoer er foreløbige og kan blive ændret.

4/5 UD Las Palmas - Valencia CF (kategori 3)
11/5 UD Las Palmas - Rayo Vallecano (kategori 3)
18/5 UD Las Palmas - CD Leganés (kategori 3)
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.