Logo til Spies

Lazy Day

En skøn dag på havet for hele familien til naboøerne Plati og Pserimos samt byen Vathi på Kalymnos. Badestop både på havet og ved en fin sandstrand. Udflugten arrangeres fra slutningen af maj til slutningen af september.

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 9-18.
  • Pris:
    55 EUR pr. voksen, 35 EUR pr. barn.

    Bustransport til og fra havnen i Pothia samt frokost (uden drikkevarer) indgår. Drikkevarer kan købes. Frokosten serveres ombord på skibet. Bor du i Pothia, går du selv ned til havnen og prisen er derfor 50 EUR pr. voksen og 30 EUR pr. barn. For gæster, der bor på Telendos, kommer betaling for bådturen mellem Telendos og Kalymnos oveni.
  • Sprog:
    Skandinavisktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Håndklæde, badetøj, eventuelt snorkeludstyr og en flaske vand samt kontanter, hvis du vil købe noget på Pserimos eller i Vathi.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Dagen starter med en busstur til hovedbyen Pothia, hvor vi går ombord på skibet, der i et behageligt tempo sejler os ud mellem øerne, mens vi nyder de smukke omgivelser.

Vi kaster herefter anker ved øen Plati, hvis eneste indbyggere er geder. Her spiser vi frokost på båden og får også tid til at snorkle og bade fra skibet, før vi sejler videre ind i Pserimos-bugten, hvor en fin sandstrand møder os. Øen Pserimos er det mest populære udflugtsmål blandt vores gæster på Kalymnos, og der er god tid til at slikke sol, bade, og måske bestille noget koldt at drikke på en af restauranterne. Øens to små kirker er også et besøg værd.

Om eftermiddagen sejler vi tilbage til Kalymnos og ind til den lille havn i Vathi, som ligger smukt i en grøn og frodig mandarindal. Også her bliver der tid til at bade og snorkle fra skibet, før vi sætter kursen hjemad mod Pothia.

Sejlturen fra Pserimos til Pothia tager cirka 1 time og er en skøn oplevelse med herlige salte bølgesprøjt. Og hvis vi er heldige, får vi også et glimt af nogle delfiner.

Den angivne udflugtspris gælder fra Kalymnos, hvor alle udflugter starter. Bor du på Telendos, kommer udgiften til bådturen mellem Telendos og Kalymnos oveni. Bådbilletten koster cirka 3 EUR pr. vej og betales kontant ombord på båden.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.