Tag med på en vandring i Molivos, hvor vi fortæller om byen og dens opbygning, mens vi i samlet flok i roligt tempo spadserer gennem byens hyggelige gader op til borgen.
- Dag:Onsdag
- Varighed:Aftenudflugt cirka kl. 16-01 (tiden kan variere, alt efter hvornår solen går ned).
- Pris:35 EUR pr. voksen, 10 EUR pr. barn.
Udflugtsprisen varierer alt efter, hvor på øen du bor. De angivne priser gælder fra Plomari. Fra Skala Kallonis er prisen 25 EUR/voksen og 5 EUR/ barn. Bor du i Petra eller Anaxos, er prisen 10 EUR/voksen (gratis for børn under 12 år). - Sprog:Skandinavisktalende guide.
- Godt at medbringe:En flaske vand, gode sko og kontanter.
- Øvrigt:Udflugten er svær at gennemføre, hvis man er gangbesværet, da der er mange stejle og ujævne gader.
- Sådan bestiller du:Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Fakta
For gæster i Plomari og Skala Kallonis arrangerer vi transport til den nordlige del af Lesbos. Efter afhentning i Plomari kører vi mod Skala Kallonis og standser på vejen i Kalloni, hvor du får mulighed for at se flamingoer. Vi fortsætter derefter mod Skala Kallonis og henter flere gæster, før bussen sætter kursen mod Molivos. På vej til Molivos gør vi holdt i den charmerende by Petra, hvor vi besøger Jomfru Maria-kirken, der ligger for enden af 114 trappetrin på en bakke midt i byen. Efter stoppet i Petra har vi et fotostop mellem byerne, hvor du kan nyde den smukke udsigt over Molivos. Derefter kører bussen videre til Molivos, hvor der bliver et par timer til at lære byen at kende.
Vel fremme i byen får vi mulighed for at nyde solnedgangen fra Gattelusi-fæstningen, hvorfra der er en betagende udsigt over Tyrkiet, den nordlige del af øen og den smukke ø St. George, der også går under navnet Kaninøen. Derefter arrangerer vi en byvandring i Molivos, hvor vi fortæller om byen og dens opbygning, samtidig med at vi sammen spadserer i et behageligt tempo gennem Molivos' hyggelige, små gader ned mod havnen, hvorefter du får tid på egen hånd til at udforske denne middelhavsperle.
Efter cirka tre timer på egen hånd tager vi bussen tilbage til hotellerne.