Med Santa Maria i Columbus' fodspor
Tag med på halvdagsudflugt med skibet Santa Maria, der sejler langs Madeiras sydkyst. Skibet er en kopi af det skib, som Christoffer Columbus brugte på sin rejse over Atlanterhavet, da han ved en fejl opdagede Amerika. Oplev, hvordan Columbus og hans besætning levede ombord, og nyd nogle skønne timer på havet med sol og svømmeture.
- Dag:Alle dage.
- Varighed:Halvdagsudflugt kl. 10.30-13.30 og kl. 15-18.
- Pris:40 EUR pr. voksen, 20 EUR pr. barn.
Lokal honningkage og prøvesmagning af enten hedvinen Madeira eller juice indgår. Drikkevarer kan købes ombord. Udflugten kan bestilles hjemmefra inden afrejsen fra den 1/5 til den 30/9. - Sprog:Engelsktalende guide.
- Godt at medbringe:Badetøj og håndklæde. Varm trøje til blæsende dage, lommepenge. Snorkeludstyr kan lånes ombord på skibet.
- Øvrigt:På grund af årligt vedligehold kan udflugten ikke bestilles i december måned.
- Sådan bestiller du:Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Fakta
I 1492 stævnede tre skibe ud fra den sydspanske kystby Palos de la Frontera med det formål at finde en ny søvej til Indien. Christoffer Columbus stod i spidsen for ekspeditionen efter at have lovet den spanske konge at finde en hurtigere sejlrute, der ville spare både tid og penge.
Columbus' fejlberegning af ruten til Indien betød jo som bekendt, at han i stedet fandt Den Nye Verden, hvilket åbnede nye muligheder inden for udforskning af steder, rigdomme og handelsaftaler på det amerikanske kontinent. Columbus foretog i alt fire ekspeditioner dertil.
Hver gang Columbus krydsede Atlanterhavet, sejlede han først forbi De Kanariske Øer og Madeira for at proviantere, og for at skibene kunne blive inspiceret før den strabadserende færd til havs.
Til minde om Columbus' ekspeditioner byggede man en virkelighedstro kopi af Santa Maria, der var det største af de tre skibe, som Columbus brugte på sine ekspeditioner. Det var oprindeligt meningen, at skibet kun skulle udstilles på verdensudstillingen EXPO i 1998 i Lissabon. Men eftersom skibet blev anset for at være alt for velbygget til kun at blive vist en enkelt gang, blev det derfor sejlet tilbage til Madeira, hvor det i dag skaber glæde hos alle, der er interesserede i Columbus' rejser, badning og snorkling og en skøn dag på havet.

Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.