Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Jeepsafari på White Mountain

Tag med på en unik safaritur til Kretas 'hvide bjerge' og nyd den fantastiske udsigt fra bjergets top 1.350 meter over havets overflade. Undervejs besøger vi charmerende bjergbyer og får et indblik i øens hverdagsliv og traditioner. Vi spiser frokost på en traditionel taverna, hvor vi bliver budt velkommen med god mad og kretensisk gæstfrihed.

    Fakta

  • Dag:
    Mandag , onsdag, torsdag og søndag.
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 8/9-16.
  • Pris:
    95 EUR pr. voksen, 75 EUR pr. barn.

    Frokost med vand samt kaffe eller juice ved kaffestoppet indgår.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Aldersgrænse:
    Man skal være 8 år eller ældre for at deltage i denne udflugt.
  • Godt at medbringe:
    En flaske vand samt tøj, der kan tåle at blive støvet.
  • Øvrigt:
    Engelsktalende guider og chauffører - du kører ikke jeepen selv.

    Udflugten anbefales ikke til personer, som har tendens til køresyge eller svimmelhed, eller som har det dårligt med ujævne veje. Obs! Gravide og gæster med rygproblemer bør heller ikke deltage i udflugten, da den kan være fysisk krævende.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Offroad-eventyret starter med, at jeepen henter os uden for hotellet og derefter kører gennem smukke avocao- og appelsinplantager op i bjergkæden Lefka Ori til den lille bjerglandsby Nteres, hvor der venter en kop kaffe eller et glas friskpresset appelsinjuice.

Vi fortsætter gennem flere små byer og får et indblik i, hvordan lokalbefolkningen lever deres hverdagsliv i bjergene, og er vi heldige, får vi undervejs både ørne og vilde geder at se. Vi kommer til sidst frem til en gammel hyrdehytte, en såkaldt mitato, hvor vi ser, hvordan hyrderne boede før i tiden og lærer, hvordan den kendte græske ost graviera produceres. Her er vi kommet til rutens højeste punkt 1.350 meter over havets overflade.

Vi begynder så småt at begive os ned ad bjerget igen og kommer frem til landsbyen Theriso, hvor vi bliver budt velkommen af ejeren af en traditionel taverna. Her venter god mad og varm, kretensisk gæstfrihed som en hyggelig afslutning på en oplevelsesrig udflugt. Derefter kører vi tilbage til hotellerne gennem Theriso-ravinen med mange nye indtryk i bagagen.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.