Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Forlystelsesparken Holiday World Maspalomas

Besøg forlystelsesparken Holiday World Maspalomas og glæd dig til en sjov og fartfyldt aften med forlystelser, bowling og mad. Udflugten er velegnet til familier og vennepar, der kunne tænke sig en aften med aktiviteter og fællesskab.

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag -søndag.
  • Varighed:
    Aftenudflugt (forlystelsesparken er åben kl. 16-23).
  • Pris:
    35 EUR pr. voksen, 39 EUR pr. barn.

    Entré, forlystelser og bowling samt enkel mad og drikke fra Food Court indgår. Transport til forlystelsesparken er på egen hånd.
  • Sprog:
    Udflugten er på egen hånd.
  • Godt at medbringe:
    Komfortable sko og eventuelt en varm trøje.
  • Øvrigt:
    Entrébilletten er en åben billet, hvilket betyder, at du kan besøge parken når som helst inden for åbningstiderne. Områdets food court er åben fra kl. 18.

    Spies sender dig en SMS-billet, som du viser i informationsskranken, der ligger lige ud fra indgangen til Holiday World Maspalomas, på højre side efter karaoke-rummene. I informationsskranken får du også madbilletter og information om bowlingen.

    Du kan parkere gratis i 4 timer i parkeringshus og på gaden uden for forlystelsesparken.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Et besøg i Holiday World Maspalomas er et must for alle, der kan lide aktivitet og fart over feltet. På denne udflugt får I en hel aften med bowling, hæsblæsende forlystelser og lidt godt at spise.

I billetprisen indgår både mad, bowling og en række forlystelser. Maden spises i Nomad Food Court, hvor der kan vælges en af følgende retter:

• Kebab med pommes frites samt en sodavand
• Kylling med pommes frites samt en sodavand
• Osteburger med pommes frites samt en sodavand
• Tre tacos eller nachos samt en sodavand eller lille øl
• Pizza med en valgfri topping samt en sodavand eller lille øl
• Poke bowl eller uramaki-roll samt en sodavand eller lille øl
• Ris med sursød eller stærkt krydret kylling og forårsrulle eller kinesisk brød samt en vand, sodavand eller lille øl
• Mixed grill (kylling og kød) med ris, pommes frites, grøntsager eller salat samt en vand, sodavand eller lille øl

Glæd jer til en sjov aften med grin, hvin, fællesskab og kilden i maven!
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.