Tag med på en vandring i smukke omgivelser med dramatiske bjerge og grønne omgivelser.
- Dag:Tirsdag 22/4-13/5 og 7/10-28/10.
- Varighed:Halvdagsudflugt cirka kl. 7.30-14.30.
- Pris:44 EUR pr. voksen, 22 EUR pr. barn.
Der indgår ingen måltider, men du kan købe mad og drikke i landsbyen Komitades. Éntre til Imbroskløften indgår ikke i udflugtsprisen og koster 3 EUR pr. person. Obs! Entréen kan kun betales med kontanter. - Sprog:Skandinavisktalende guide.
- Godt at medbringe:Let og bekvemt tøj. Gode vandresko og en fyldt vandflaske, da der ikke findes drikkevand i selve kløften. Kontanter til entréen.
- Øvrigt:Kontakt din Spies-guide, hvis du er interesseret i denne udflugt.
Personer med et bevægelseshandicap har ikke mulighed for at følge med på turen til Imbroskløften. Spørg gerne din Spies-guide til råds. - Sådan bestiller du:I højsæsonen kan udflugten som regel bestilles hjemmefra – enten sammen med rejsen eller via ”Min side”. Hvis der er ledige pladser, samt først og sidst på sæsonen, kan du normalt bestille udflugten på rejsemålet ved at kontakte en Spies-guide.
Fakta
Imbroskløften kaldes Samarias søsterkløft og byder på en mindst lige så storslået naturoplevelse. Efter at have kørt med bus langs kysten drejer vi op i Lefka Ori - de hvide bjerge - mod den 8 km lange kløft. Her vandrer vi langs de høje dramatiske klippevægge og grønne beplantning – omgivelser så smukke, at man mister pusten. Nogle steder er kløften så smal, at man næsten kan nå væggene på begge sider. Måske støder vi også på en flok geder med deres hyrde.
Vandreturen ender i landsbyen Komitades ved Det Libyske Hav på det sydlige Kreta. Her kan du købe lidt at drikke og spise såsom kolde øl, en græsk salat eller måske en is. Efter et velfortjent hvil er det tid til at sætte kursen hjemad.
Kløften er kun halvt så lang som Samaria og er derfor velegnet til dig, der ikke er en øvet vandrer - og til dig, der allerede har været i Samaria.