Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Bodrum - Tyrkiet

Besøg yderligere et land og en anden verdensdel i ferien! Den smukke kystby Bodrum ligger en kort sejltur væk og har meget at byde på.

    Fakta

  • Dag:
    Onsdag
  • Varighed:
    Heldagsudflugt cirka kl. 8-18. Båden afgår fra Kos kl. 9.30 og fra Bodrum kl. 16. Sejlturen tager cirka 30 minutter. Udflugtens start- og sluttidspunkt varierer alt efter, hvor du bor.
  • Pris:
    55 EUR pr. voksen, 33 EUR pr. barn.

    Prisen for børn under 2 år er 10,50 EUR (for havneskat). Bustransport til/fra havnen i Kos by, bådturen og havneskatter indgår i udflugtsprisen. Ingen måltider indgår, men der ligger mange restauranter og caféer i Bodrum.
  • Sprog:
    Udflugten er på egen hånd. Ved afrejsen får du praktisk information på havnen af en skandinavisk- eller engelsktalende guide.
  • Øvrigt:
    Obs! Pasoplysninger skal afleveres til Spies-guiden senest dagen inden udflugten. Husk også at medbringe alles pas på udflugten - man kommer ikke ind i Tyrkiet uden pas.

    Man kan betale med euro i Tyrkiet, men du kan risikere at få penge tilbage i tyrkiske lira. Bed derfor altid om at få penge tilbage i euro og betal gerne med mindre sedler, da tyrkiske lira ikke kan veksles til euro. Der gælder visse restriktioner ved indførsel af varer til Grækenland (Kos) fra Tyrkiet. Hør nærmere hos i Spies-guiden.

    Børn under 18 år
    På grund af strenge indrejseregler fra Grækenland til Tyrkiet kan børn under 18 år kun deltage i udflugten, hvis begge forældre/værger også er med på udflugten.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Efter at have gået igennem paskontrollen i Kos havn sætter vi kursen mod den fine havneby Bodrum i Tyrkiet. Sejlturen tager cirka en halv time, og allerede ved indsejlingen til havnen får vi en forsmag på, hvor smuk Bodrum er. Båden lægger til i den gamle havn centralt i byen, og derefter bestemmer du helt selv, hvordan du vil tilbringe dagen i denne spændende og anderledes kultur.

Du kan for eksempel starte med at udforske havneområdet og slentre langs de smalle gader gennem byen, der byder på smuk arkitektur og interessante seværdigheder; her findes blandt andet en befæstning fra 1400-tallet og et velbevaret græsk-romersk amfiteater. Undervejs kan du holde en lille pause med en kop tyrkisk te, og senere kan du nyde meze eller en god kebab til frokost.

Bodrum byder på gode shoppingmuligheder, og her ligger mange butikker med blandt andet tøj, guld og sølv. Nogle gange kan man prutte om prisen, andre gange ligger priserne fast.

Får du lyst til en forfriskende dukkert i havet, kan du begive dig til stranden og i stedet for at bade med udsigt til Tyrkiet, kan du bade med udsigt Kos.

Sidst på eftermiddagen sejler båden os tilbage til Kos.

Obs! På grund af strenge indrejseregler fra Grækenland til Tyrkiet kan børn under 18 år kun deltage i udflugten, hvis begge forældre/værger også er med på udflugten.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.