Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Menies-stranden og Chironisia-bugten

Tag emd på en udflugt til to af Kretas bedst skjulte perler - Menies-stranden og Chironisia-bugten. Dagen byder både på historie, smukke udsigter, krystalklart vand og mulighed for at snorkle i fascinerende havgrotter.

    Fakta

  • Dag:
    Alle dage. Den første planlagte udflugtsdag er 22. maj, men datoen kan blive ændret pga. vejret og antal bestillinger.
  • Varighed:
    Halvdagsudflugt , cirka kl. 9-15.30 eller 13-19.30
  • Pris:
    38 EUR pr. voksen, 28 EUR pr. barn.

    Transport, forsikring og snorkeludstyr indgår.
  • Sprog:
    Engelsktalende guide.
  • Godt at medbringe:
    Badetøj, håndklæde, solcreme, kontanter til snacks og drikkevarer på båden samt en ekstra trøje til bussen, hvor der kan være køligt pga. aircondition
  • Øvrigt:
    Vær opmærksom på, at det kan være svært at komme op og ned af bådens stige, hvis du har et bevægelseshandicap.

    Ved denne udflugt benyttes to både af forskellig størrelse. En specifik båd kan ikke garanteres. Der findes mulighed for at sidde udenfor i solen eller indenfor/under et tag i skyggen på båden. Solcreme, håndklæde og badelegetøj kan købes ombord.
  • Sådan bestiller du:
    Hvis udflugten kan bestilles hjemmefra, vises den under ”Tilvalg”, når du bestiller din rejse. Du kan også bestille udflugten på ”Min side”, hvis du allerede har en rejsebestilling. Hvis der er ledige pladser, kan udflugten desuden bestilles hos Spies-guiderne på rejsemålet.
Du bliver afhentet ved dit hotel og transporteret til havnen i Kolymbari, hvor båden venter på os. Vi kaster fortøjningerne og styrer mod Menies-stranden, en afsides strand med en unik historie, langt væk fra masseturismen på Kretas nordlige spids. Her stopper vi for at bade i det klare vand, og fra båden kan du svømme ind til den dejlige strand, hvis du har lyst til at føle sand under fødderne. Foretrækker du at mærke historiens vingesus fremfor at bruge tiden på at bade, kan du gå op til ruinerne af det antikke Diktynna, et romersk tempel, hvor gudinden Vritomartis engang blev tilbedt, samt dele af et forladt kloster fra 800-tallet. Fra bjerget, hvor ruinerne ligger, får du desuden en storslået udsigt over bugten. Vi bliver på Menies-stranden i cirka halvanden time, og på vej mod vores næste udflugtsmål sejler båden ind i Rodopos-grotten, hvor vi får mulighed for at tage flotte billeder.

Efter et kort fotostop i grotten fortsætter eventyret til den hemmelighedsfulde Chironisia-bugt. Den lille skjulte bugt er kun tilgængelig med båd og kendt for sit dybe, krystalklare blå vand og fascinerende havgrotter. Her får du mulighed for at snorkle og svømme inde i grotterne og opdage en anden verden under havoverfladen. Bliver du sulten eller tørstig, er der både drikkevarer og snacks at købe ombord på båden. Til sidst vender vi tilbage til havnen i Kolymbari igen, rige på nye ferieoplevelser.
Praktisk information

Hvad koster det at tage børn med på udflugt? Hvor bliver vi hentet? Her har vi samlet al den information, du har brug for at vide om vores udflugter.