Rejser til Barbados
Barbados
En rejse til Barbados rummer alt det bedste, Caribien har at byde på: god mad, fine strande, frodig natur og en behagelig atmosfære.
Tips og nyttig info
- Hoteller i alle prisklasser
- Luksushoteller
- Familiehoteller
- All Inclusive
- Fine sandstrande
- Gode restauranter
Find din rejse til Barbados
Strand
Barbados har over 50 strande. Sydkysten er meget populær blandt wind- og kitesurfere, da det blæser mere her end andre steder på øen. Et lidt mere afslappet og roligt strandliv finder du på vestkysten, hvor klassiske paradisstrande med finkornet, hvidt sand er kantet af palmer. De fleste strande har gode faciliteter, så man sagtens kan tilbringe hele dagen her.
Mad, drikke og natteliv
Barbados' restaurantudbud kan sammenfattes som en alsidig gastronomisk palet af høj kvalitet - her finder du alt fra madboder til gourmetrestauranter. Den lokale mad er en blanding af retter fra Caribien, Afrika og Europa, og ud over fisk og skaldyr er der ofte også både kød, kylling og friske grøntsager på menuen. Retterne serveres som regel friteret, grillet, ovnstegt eller marineret. På Barbados dyrkes der mange sukkerrør, som blandt andet bruges til fremstilling af rom, Barbados' nationaldrik.
Madvandring i Bridgetown
I Bridgetown tilbydes madvandringer med forskellige temaer, og du bør også smage øens berømte rom. Et af verdens ældste destillerier, Mount Gay, ligger på Barbados, og på både dette og andre bryggerier er der mulighed for prøvesmagning.Barbados' natteliv er relativt roligt, men der findes dog flere barer og enkelte natklubber rundt omkring på øen. En kølende drink nydes gerne på en strandbar med dans og levende musik.
Shopping
Barbados har et godt udbud af shoppingmuligheder med mange butikker og forretninger. Her findes også både trendy shoppingcentre og farverige lokale markeder. Det er populært at købe rom, lokalt håndværk, souvenirs og strandartikler.
Sport og træning
På Barbados kan du dyrke aktiviteter som vandsport, golf, cricket og vandring.
Kitesurfing
Takket være sine stærke vinde er Barbados perfekt til kitesurfing, og især fra juli til december flokkes kitesurfere til populære strande som Long Beach og Silver Rock. Der findes også flere arrangører, der tilbyder undervisning.Aktiviteter og seværdigheder
Populære udflugtsmål er romproducenter og destillerier, og der er også mulighed for at prøve dybhavsfiskeri, tilbringe en dag på havet i katamaran eller gå på opdagelse i øens tropiske og frodige botaniske haver. Besøg også gerne hovedstaden Bridgetown, der har et godt udbud af butikker, museer, historiske seværdigheder og arkitektur i kolonistil. På Barbados afholdes også flere festivaler, som byder på lokal mad og drikke, dans, musik og kultur.
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Barbados på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Det er nemmest at komme rundt på Barbados med taxi, lokalbusser, private minibusser eller lejebil.
Fakta
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale på Barbados, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Pas, visum og UMs rejsevejledning
For rejsende med dansk pas skal passet være gyldigt under opholdet. Danske forlængede pas, danske provisoriske pas (nødpas) og EU-nødpas anerkendes ved ind- og udrejse. Der kræves ikke visum for ophold i op til 90 dage. Hvis man skal videre fra Barbados til et tredje land, skal passet ved indrejsen i Barbados, ud over at opfylde det lokale krav til gyldighed, også opfylde kravet i det tredje land. Desuden vil myndighederne kræve, at man allerede ved indrejsen har visum til næste destination, hvis der er krav om visum der. Gyldig returbillet eller billet til videre rejse kræves, ligesom man skal vise immigrationskort (typisk udleveret i flyet). Man skal også kunne oplyse den adresse, hvor man skal bo under opholdet. For yderligere information henviser vi til Barbados' ambassade i Bruxelles på telefon +32 (2) 737 11 70 / +32 (2) 737 11 71.Personer med dansk flygtninge- eller fremmedpas skal kontakte Barbados' ambassade for at få oplyst, hvilke regler der gælder for deres indrejse.
Spies bærer ikke ansvar for fejlagtige dokumenter, der kan føre til nægtet indrejse i Barbados.
Udenrigsministeriets rejsevejledning
Vi anbefaler, at du henter appen 'Rejseklar' i App Store eller Google Play for at holde dig opdateret om Udenrigsministeriets rejsevejledning for dit rejsemål. Du kan også læse mere på Udenrigsministeriets side om rejsevejledninger.
Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Vi anbefaler, at du beskytter dig mod myg og andre insekter med myggemidler samt lyst tøj med lange ærmer og ben.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Turistskat på Barbarbos
1. juli 2018 blev der indført en turistskat på Barbados. Skatten gælder pr. værelse og nat og varierer fra 2,5 USD til 10 USD, alt efter hotellets officielle klassificering. Skatten betales direkte til hotellet ved afrejsen.Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.Valuta og kreditkort
Barbadiske dollars (BBD). USD accepteres i vid udstrækning, da de to valutaer er låst fast i forhold til hinanden. Hæveautomater findes.Tidsforskel
Dansk -5 timer.El
110 V. Adapter er nødvendig.Vejr og klima
- januar
26°24°
9
Solskinstimer pr. dag27°
Vandtemperatur19
Regnfri dage- februar
26°24°
9
Solskinstimer pr. dag27°
Vandtemperatur19
Regnfri dage- marts
27°24°
9
Solskinstimer pr. dag27°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- april
27°25°
9
Solskinstimer pr. dag27°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- maj
28°26°
9
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- juni
28°26°
9
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur17
Regnfri dage- juli
28°26°
9
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur14
Regnfri dage- august
28°26°
9
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur14
Regnfri dage- september
28°26°
9
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur15
Regnfri dage- oktober
28°26°
8
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur14
Regnfri dage- november
27°26°
8
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur14
Regnfri dage- december
27°25°
9
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur18
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 15 timer (mellemlanding undervejs).Afrejse
Du kan rejse til Barbados hele året med rutefly.Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Køretiden fra lufthavnen på Barbados til hotellerne på vestkysten er ca. 45 minutter og til sydkysten ca. 20 minutter.
Køretiden fra lufthavnen på Barbados til hotellerne på vestkysten er ca. 45 minutter og til sydkysten ca. 20 minutter.