Avila Beach Hotel

Curaçao, Curaçao
  • Ligger på stranden
  • Gratis wi-fi i værelset/lejligheden
  • Motionsrum
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Flotte Avila Beach Hotel ligger lige ved havet uden for Willemstad. Hotellets stil er en blanding af gammelt og nyt - nogle bygninger er i klassisk kolonistil, mens andre er mere moderne og minimalistiske. Hotellet har to private strande, hvorfra en mole fører ud til en af hotellets restauranter. På...
  • Ligger på stranden
  • Gratis wi-fi i værelset/lejligheden
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Miljøcertificeret

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Restaurant
    2 stk.
  • Bar
    2 stk.
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    1,5 km
  • Nærmeste strand/badested
    0 m
Dobbeltværelse deluxe

Om hotellet

Flotte Avila Beach Hotel ligger lige ved havet uden for Willemstad. Hotellets stil er en blanding af gammelt og nyt - nogle bygninger er i klassisk kolonistil
, mens andre er mere moderne og minimalistiske. Hotellet har to private strande, hvorfra en mole fører ud til en af hotellets restauranter. På hotelområdet findes også butikker samt et
lille museum, der er dedikeret den sydamerikanske frihedshelt Simón Bolívar.

Internet

Wi-fi i receptionen indgår
Wi-fi på værelset indgår

Øvrigt

Hotellet kræver et depositum til dækning af udgifter til minibar, roomservice og lign. Det sker ved kopi af kreditkort svarende til ca. 50 USD/dag (returneres ved afrejse).

Bygget 1800 og 1999, tilbygget 2006
Renoveret 2017 (værelser i Blues Wing-bygningen) og 2018 (deluxe-værelser i La Belle Alliance-bygningen)
3 bygning/er
3 etage/r
140 værelser/lejligheder
Elevator
Reception
Vaskeriservice mod betaling
Hæveautomat

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på Aruba, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Den officielle klassificering mangler

Sådan bor du

Lyse og hyggeligt indrettede værelser (ca. 30 m²).

Dobbeltværelser med havudsigt ligger i Blues Wing-bygningen og har en aldersgrænse på 18 år.
Dobbeltværelser med begrænset havudsigt ligger i Octagon Wing-bygningen.
Deluxe-værelser ligger i La Belle Alliance-bygningen.
Fire værelsestyper:
Dobbeltværelse deluxe mod omgivelserne til 2-3 personer
Dobbeltværelse med havudsigt til 2-3 personer
Dobbeltværelse med begrænset havudsigt til 2-3 personer
Dobbeltværelse mod omgivelserne til 2 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Balkon
  • Dobbeltseng queensize i nogle værelser
  • Stor dobbeltseng kingsize i nogle værelser (i alle dobbeltværelser med havudsigt)
  • Ekstra opredning i eksisterende seng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Roomservice Kl. 7-10
  • Safetyboks
  • Køleskab i dobbeltværelser med havudsigt og i deluxe-værelser
  • Kaffemaskine
  • Elkedel samt kaffe og te i dobbeltværelser med havudsigt og i deluxe-værelser
  • Hårtørrer
  • Badekåber i dobbeltværelserne i Octagon Wing
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7
Personer under 18 år
Vær opmærksom på, at det ifølge hotelreglerne på Aruba ikke er tilladt for personer under 18 år at bo alene på eget værelse.

Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.

Mad og drikke

Avila Beach Hotel har to a la carte-restauranter: Belle Terrace og Blues Bar & Restaurant, som ligger ude på molen. Belle Terrace serverer morgenmad, frokost og aftensmad. Blues Bar & Restaurant serverer kun aftensmad. Hotellet har også to barer, hvoraf den ene serverer frokost, en poolbar og en café.
  • Poolbar
  • Bar
  • Restaurant Belle Terrace serverer morgenmad kl. 7-10.30 og aftensmad kl. 18-22.30
  • Restaurant Blues Bar & Restaurant serverer aftensmad kl. 18-22.30
  • Morgenmadslokale
  • Cafeteria
  • Bordbestilling
  • Pæn påklædning

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet kan tilkøbes
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmadsbuffet og aftensmad fra menu)
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Poolområdet ligger ved Octagon Wing med en træterrasse mod havet. På hotellets egne strande er der gratis liggestole og parasoller.
  • Infinitypool 160 m2
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder

Strande

Med næsten 40 strande er der meget at vælge imellem, når man skal bade på Curaçao. Strandene varierer fra helt naturlige og uberørte strande til mere veludstyrede strande med snackbarer, brusere og meget mere. I visse tilfælde opkræves en afgift for besøgende til vedligeholdelse og beskyttelse af stranden. Stort set alle strande ligger i mindre bugter på øens sydside, eftersom vinden næsten altid blæser fra nordvest, hvilket gør, at bølgerne altid er for høje på den nordlige side. Lange sandstrande som på f.eks. naboøen Aruba finder du ikke på Curaçao, men til gengæld er det godt at snorkle og dykke ved næsten alle strande her. De fleste steder må man gerne ligge topløs, dog kun på strandene.

Playa Kalki

Dette er den nordligste af strandene på øens sydkyst, næsten oppe ved Westpunt. I lighed med de fleste strande på Curaçao er den ikke specielt lang, kun omkring 100 m. Mellem 1999 og 2002 blev det meste af sandet ædt op af bølgerne, og siden da har Playa Kalki bestået af koraller med sand her og her. Snorklingen inde ved stranden er udmærket med en del fisk, men svømmer du ca. 50 m længere ud, er den endnu bedre. De geologiinteresserede kan gå til strandens nordlige ende og studere klipperne; meget få steder kan man se sedimenteringen lige så tydeligt som her. Der er mulighed for at leje parasoller og liggestole. Den nemmeste måde at komme hertil er ved at leje en bil og køre mod Westpunt.

Playa Forti

Playa Forti ligger lige syd for Playa Kalki og har fået sit navn efter et fort, som engang lå på klipperne ovenfor. Denne strand er længere end Playa Kalki og har også meget mere sand. Dristige vovehalse kan kaste sig i bølgerne fra de mere end 10 m høje klipper, mens knap så adrenalinhungrende kan nøjes med at snorkle og nyde solen på land. Oppe på klipperne ligger der et par restauranter.

Hook's Beach

Dette er en af de strande, der ligger tættest på Willemstad, kun et par minutter fra Floris Suite og Hilton. Hook's Beach er ikke så lang, kun omkring 100 m, og den domineres af Hook's Beach Hut og en dykkerskole. Men på trods af dette er det en skøn strand, hvor du kan ligge og nyde livet i solen - og du har både god snorkling og en kold drink lige inden for rækkevidde. Her kan du også spise frokost og aftensmad. Der er ferskvandsbrusere ved stranden, og hvis du foretrækker at ligge i skyggen, er der også mulighed for det. Hvis du går forbi indgangen til Hook's Beach og holder lidt til højre, kommer du forbi en række lokale spisesteder, som er værd at besøge - først og fremmest deres friske fisk og skaldyr. Vejen ned til stranden drejer af fra hovedvejen, kun 50 m fra indgangen til Floris Suite.

Seaquarium Beach

Ligger syd for Willemstad og er en af øens mest livlige strande, både om dagen og om aftenen. Som navnet antyder, optager selve Seaquarium Beach en del af stranden, men her ligger også Mambo og Lions Drive Hotel, som er ansvarlige for hver sin del af stranden. Seaquarium Beach er nok det nærmeste, Curaçao kommer på Arubas lange og gyldne strande. Som ved de fleste andre sandstrande er snorkelforholdene ikke specielt gode, men det opvejes i høj grad af strandens mange faciliteter. Her er ferskvandsbrusere og toiletter.

Klein Curaçao

En lille ubeboet ø, som ligger sydøst for Curaçao. Den eneste måde at komme til Klein Curaçao på er med en af udflugtsbådene, som sejler hertil. Eftersom sejlturen er ret lang - det tager ca. to timer - skal man regne med en heldagstur. Mad og drikke er med i prisen. Her er fremragende forhold for snorkling og dykning, og på de fleste både kan du leje dykkerudstyr.

Grote Knip eller Playa Kenepa

Ligger ca. 5 km syd for Playa Kalki og er en af øens mest populære strande. Her er god plads og masser af sand. Ferskvandsbrusere, toiletter og et serveringssted. Oppe på parkeringspladsen kan du bl.a. købe hjemmelavede søde sager, typiske for øen og værd at smage. Snorklingen er bedst ved klipperne, som løber langs stranden.

Træning og aktiviteter

I hotellets spaafdeling kan du frit benytte dampbad, sauna og boblebad.

Der er underholdning med liveband en aften om ugen.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna
  • Dampbad
  • Boblebad
  • Tennisudstyr
  • Underholdning

Beliggenhed og transfer

Ferie- og byområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle. Gratis bus til centrum to gange om dagen med undtagelse af helligdage og søndage (begrænset antal pladser).
  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 1,5 km Floating Market, Willemstad
  • Hovedcentrum: 1,5 km Floating Market, Willemstad
  • Nærmeste strand/badested: 0 m hotellets strand
  • Nærmeste lufthavn: 13 km Hato International Airport
Penstraat 130/134
Curaçao
+599 946 143 77
info@avilahotel.com

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Køretiden fra lufthavnen til dit hotel er fra cirka 30 minutter til en time (10-15 km) alt efter trafikken.

PRISER OG BESTILLING