Rejser til Maspalomas
Maspalomas er et perfekt valg til familieferien. Her findes masser af aktiviteter, børnevenlige hoteller og en fantastisk strand.
Tips og nyttig info
- Kilometerlange sandstrande
- Family Selection
- All Inclusive
- Stort udvalg af hoteller
- Rejser året rundt
- Behageligt klima
Find din rejse til Maspalomas
Strand
Den velholdte og finkornede sandstrand i Maspalomas er cirka 6 km lang og visse steder 100 meter bred. Vandet er meget lavt ved lavvande, og på en del af stranden kan du søge læ mellem klitterne, hvis det blæser meget. Børnefamilier kan med fordel tage til den velorganiserede strand ved fyrtårnet, hvor der er liggestole, parasoller og vandsportsaktiviteter. Her er også en lille strandpromenade med restauranter og butikker. Nærmest fyret kan det være svært at bade ved lavvande på grund af sten. Ved stranden er der toiletter, brusere og mange forskellige aktiviteter. Vær opmærksom på, at der ved højvande kan forekomme høje bølger og stærk strøm. Hold altid øje med badeflagene og respektér dem. Hvis der ingen badeflag er, bør du altid svømme langs stranden.
Læs mere om strande på Gran Canaria.
Mad, drikke og natteliv
Maspalomas har et godt udbud af restauranter med både lokale og internationale retter. Mange af restauranterne ligger i indkøbscentrene og langs strandpromenaden. Vil du have et endnu større udvalg, kan du besøge nabobyen Playa del Inglés, hvor der ligger mange gode restauranter.
Læs mere om mad og drikke på Gran Canaria.
Maspalomas og Playa del Inglés ligger tæt på hinanden og tilbyder i fællesskab et stort forlystelsesudbud med både barer, pubber og natklubber, hvoraf de fleste ligger ved shoppingcentrene. Nattelivet er ret fredeligt i hotelområderne i Maspalomas, men livligt i Playa del Inglés blot ti minutter væk i taxi eller bus. Mange hoteller i Maspalomas arrangerer underholdning i form af levende musik og dans.
Læs mere om natteliv på Gran Canaria.
Shopping
Der er gode shoppingmuligheder i Maspalomas. I shoppingcentrene Varadero i Meloneras og El Tablero, som ligger blot 2 km væk, findes et stort udvalg af butikker og kendte mærketøjskæder. I bydelen San Fernando ligger der butikker, hvor de lokale handler, og her er priserne gerne lidt lavere. Mange butikker holder lukket kl. 13-16 under siestaen, men shoppingcentre og dagligvarebutikker har som regel åbent hele dagen.
Shopping uden for Maspalomas
Både shoppingcentret Atlantico og Las Palmas har et stort udbud af butikker, og i Playa del Inglés findes blandt andet shoppingcentrene Yumbo og Kashbah.Marked i Maspalomas
Der afholdes marked i San Fernandos markedshal i Maspalomas. Et godt råd er at komme tidligt, inden det bliver for varmt, og udvalget er større. Åbent onsdag og lørdag.Læs mere om shopping på Gran Canaria.
Sport og træning
I Maspalomas tilbydes vandsport som dykning, snorkling og kano, og der er også gode muligheder for at spille tennis, cykle og vandre. Der ligger desuden flere populære golfbaner i området.
Maspalomas Golf
Fin golfbane med 18 huller tæt på Playa del Inglés. Golfbanen ligger et stenkast fra et naturreservat med sandklitter.Meloneras Golf
Flot 18-hullers golfbane vest for Maspalomas fyrtårn cirka 3 km fra Maspalomas. Det er en sand naturoplevelse at spille på denne bane, som er omgivet af palmer og byder på smuk udsigt over havet. De sidste huller anses af mange for at være den bedste 9-hullers bane på hele Gran Canaria. Flere af hullerne er placeret direkte langs Atlanterhavet og sætter dygtighed og koncentrationsevne på prøve med spil på tværs af kløfter og dybe dale. Meloneras Golf er designet af banearkitekten Ron Kirby og passer til alle slags golfspillere - fra halvgode til virkelig dygtige.Spil golf på Gran Canaria
Vil du spille golf i ferien, kan du finde information om øens golfbaner og bestilling af starttider her.Læs mere om sport og træning på Gran Canaria.
Aktiviteter og seværdigheder
I Maspalomas tilbydes aktiviteter som bowling og minigolf, og her findes også et tivoli.
Naturreservatet Natural Especial de Las Dunas de Maspalomas
Et enormt område med sandklitter, en palmelund og en lagune, hvor mange fugle yngler. Meget af vegetationen og enkelte fuglearter i området er fredet.Pridefestival
Den årlige Pridefestival afholdes som regel i maj. Der findes også en Winter Pride, der normalt løber af stablen i november.Forlystelsesparken Holiday World
I forlystelsesparken Holiday World findes blandt andet rutsjebaner, barer og restauranter samt en bowlingbane.Læs mere om aktiviteter på Gran Canaria.
Vil du se mere af Gran Canaria, anbefaler vi, at du lejer en bil eller tager med på en af vores spændende udflugter.
Fyrtårnet El Faro de Maspalomas
Det 55 meter høje fyrtårn fra 1800-tallet er et af de højeste på De Kanariske Øer.Læs mere om seværdigheder på Gran Canaria.
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Gran Canaria på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Fra Maspalomas kan du komme til de fleste andre store feriebyer på øen med bus eller taxi. I nærliggende Playa del Inglés findes også et minitog, der kører gennem byen.
Bus
Der er flere busstoppesteder i forbindelse med shoppingcentrene Yumbo og Kasbah. Der er også busstoppesteder langs de større gader i hotelområderne.Læs mere om hvordan du kommer rundt på Gran Canaria.
Fakta
Vores service på rejsemålet
I din ferie kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Love og normer
Siden 2. december 2024 har det været et krav i Spanien, at blandt andet hoteller skal indrapportere flere personoplysninger end tidligere om deres gæster til de spanske myndigheder. Det kan betyde, at check-in tager længere tid.For at tjekke ind på et hotel i Spanien kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Karneval
Det årlige karneval er en stor folkefest på Gran Canaria. Under karnevallet er der livligt i gaderne, visse gader bliver spærret af, og der spilles musik til langt ud på natten. I Las Palmas finder karnevallet sted fra 8. februar til 16. marts 2025. I Maspalomas/Playa del Inglés fejres karnevallet fra 18. marts til 30. marts 2025. Der er festligheder i hele området, men ekstra livligt omkring shoppingcentret Yumbo. Karnevallet afsluttes med en stor parade den sidste lørdag i perioden (29. marts 2025). Paraden går gennem Playa del Inglés og dele af Maspalomas.Karnevallet afholdes hvert år. De specifikke datoer kan variere, men normalt foregår karnevallet i Las Palmas i nogle uger i januar, februar eller marts og Playa del Inglés/Maspalomas foregår det i nogle uger i februar eller marts. De specifikke datoer for karnevallet ligger oftest først klar i august året før.
Pridefestival
En anden årlig folkefest i Maspalomas/Playa del Inglés er Pridefestivalen, der løber af stablen 1-11/5 2025. Der afholdes også en Pridefestival om vinteren, Maspalomas Winter Pride, der i 2024 finder sted 10-16/11. Forholdene er stort set de samme som under karnevallet (se ovenfor), men der arrangeres også festivitas rundt omkring på øen.Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.Tidsforskel
Dansk -1 time.El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.Sprog
Først og fremmest spansk, men i visse områder også catalansk og mallorcinsk. I turistområderne taler de fleste i servicebranchen engelsk.Vejr og klima
- januar
18°14°
7
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- februar
18°14°
7
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- marts
19°14°
8
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- april
20°15°
8
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- maj
21°16°
8
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- juni
22°18°
8
Solskinstimer pr. dag20°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- juli
24°19°
7
Solskinstimer pr. dag20°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- august
25°20°
8
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- september
25°20°
9
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- oktober
24°19°
8
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- november
21°17°
7
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- december
20°15°
7
Solskinstimer pr. dag20°
Vandtemperatur26
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 5 timer.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Maspalomas året rundt. Du kan desuden rejse til Maspalomas året rundt med rutefly.Flyet lander i Gran Canaria Lufthavn uden for Las Palmas.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Maspalomas. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra lufthavnen til dit hotel er fra cirka 45 minutter til 2 timer (cirka 32 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Den nøjagtige rute for transferbussen afhænger af lokale forhold og bestemmes på stedet. Mere information får du ved ankomsten. Læs mere om transfer.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Rejseinspiration

Maspalomas – det solrige fristed
Læs om Sølves farverige og hjertevarme oplevelser fra Pride-paraden i Maspalomas på Gran Canaria.