Logo til Spies

Jardin Tecina

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Jardin Tecina er La Gomeras bedste hotel, bygget i klassisk, kanarisk stil. Hotellet ligger i rolige omgivelser på en tange højt over havet og byder på en skøn udsigt over Atlanten. Jardin Tecina har en stor og fin have, hvor der dyrkes økologiske grøntsager, krydderurter og frugt, som danner basen for de...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Velegnet til voksne
  • Miljøcertificeret

Hotelfakta

  • Opvarmet pool
    4 stk.
  • Børnepool
    2 stk.
  • Restaurant
    5 stk.
  • Bar
    4 stk.
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    700 m
  • Nærmeste strand/badested
    50 m
  • Vandrutsjebane i børnepool
    Ja
A la carte-restauranten med internationale retter
Dobbeltværelse med havudsigt og halvpension

Om hotellet

Jardin Tecina er La Gomeras bedste hotel, bygget i klassisk, kanarisk stil. Hotellet ligger i rolige omgivelser på en tange højt over havet og byder på
en skøn udsigt over Atlanten. Jardin Tecina har en stor og fin have, hvor der dyrkes økologiske grøntsager, krydderurter og frugt, som danner basen for de veganske og vegetariske retter, der
serveres til både morgen- og aftensmad. Kunne du tænke dig en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe halvpension sammen med rejsen.
På Jardin Tecina kan du slappe af ved en af hotellets pools, spise godt på en af restauranterne eller nyde en afslappende behandling i spaafdelingen. Kunne du tænke dig lidt motion, har hotellet også en golfbane.
Nyhed! Forud for vintersæsonen 2024/25 gennemgik hotellet en større renovering, der omfattede alle værelser samt buffetrestauranten og fællesområderne. Indretningen er inspirereret af De Kanariske Øers smukke omgivelser med lyse materialevalg tilsat et moderne touch. Børnepoolen byder på endnu mere plask og leg med et lille vandland til de yngste gæster, og i hotellets have er børneklubben og det tilhørende legeværelse blevet frisket op med økovenligt legetøj og en ny legeplads med forskellige legestationer.

Øvrig information

Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 1987 og 1992
Renoveret 2017 (visse værelser) og 2024 (værelser, buffetrestaurant, visse barer, ny børnepool)
37 bygning/er
2 etage/r
434 værelser/lejligheder
Elevator i hovedbygningen (ingen elevator i værelsesbygningerne)
Reception
Bagageopbevaring
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Lækre og rummelige værelser i bungalower.

HCP-grænse: 36. Fem runder pr. person/uge indgår i prisen for dobbeltværelser med golfpakke.

Øvrige starttider kan bestilles på hotellet mod betaling, såfremt der er ledige tider. Transport fra hotellet til golfklubben indgår. Golfvært indgår ikke.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Dobbeltværelse

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 30
  • Halvpension (morgenmads- og aftensmadsbuffet) indgåri perioden 24/12 2024 - 4/1 2025
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Elkedel mod betaling
  • Badekar med bruser

Dobbeltværelse med golfpakke

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 30
  • Fem runder pr. person pr. uge
  • Starttider tildeles ved ankomsten - handicapgrænsen er 36 for både mænd og kvinder (dokumentation for golfhandicap skal kunne fremvises)
  • Halvpension (morgenmads- og aftensmadsbuffet) indgår i perioden 24/12 2024 - 4/1 2025
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Elkedel mod betaling
  • Bruser

Dobbeltværelse med halvpension

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 30
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Elkedel mod betaling
  • Bruser

Dobbeltværelse med begrænset havudsigt og halvpension

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 30
  • Balkon eller terrasse
  • Begrænset havudsigt
  • Elkedel mod betaling
  • Bruser

Dobbeltværelse med havudsigt og halvpension

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 30
  • Balkon eller terrasse
  • Med havudsigt
  • Pudemenu
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Bruser
  • Badekåber

Dobbeltværelse med to rum i to etager med tagterrasse

  • Kan bestilles i vintersæsonen 2024/25
  • Til 2-4 personer
  • Aldersgrænse 16 år
  • Størrelse (m²): 84
  • To etager med soveværelse og badeværelse på hver etage
  • Adgang til det private område Pura Vida, hvor der findes pool, balisenge og boblebad
  • Balkon
  • Terrasse samt tagterrasse (24 m²)
  • Mod omgivelserne
  • Pudemenu
  • Espressomaskine
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Badekar med bruser i et af badeværelserne
  • Bruser i et af badeværelserne
  • Badekåber

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Dobbeltseng queensize i nogle værelser
  • Ekstra opredning i enkeltseng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Roomservice kl. 9-22
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Minibar mod betaling
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • En flaske vand på værelset ved ankomsten
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

Hotellets buffetrestaurant Principal serverer morgenmad og aftensmad. Hotellet har også fire a la carte-restauranter og en BBQ-restaurant ved poolen, hvor der serveres frokost. Derudover findes fire barer, heraf en bar ved stranden og en poolbar. Råvarerne til hotellets veganske og vegetariske retter hentes fra hotellets egen køkkenhave, som er helt økologisk.

A la carte-restauranterne har åbent fem dage om ugen. Åbningsdagene varierer, men der vil altid være mindst én a la carte-restaurant åben hver dag.
  • Fire barer, heraf en poolbar og en bar ved stranden
  • Buffetrestaurant med enkel morgenmad kl. 5-7, morgemad kl. 7-10, aftensmad kl. 18.30-21.30 og sen aftensmad (begrænset buffet) kl. 21.30-22
  • A la carte-restaurant med internationale retter til frokost kl. 13-15 og aftensmad kl. 18.30-21.30
  • A la carte-restaurant med tapasretter til aftensmad kl. 18.30-21.30
  • A la carte-restaurant med kanariske specialiteter til aftensmad kl. 18.30-21.30
  • Italiensk a la carte-restaurant med aftensmad kl. 18.30-21.30
  • Restauranter med grillretter til frokost kl. 13-15
  • Bordbestilling i a la carte-restauranterne
  • Pæn påklædning (lange bukser)
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenmad og aftensmad fra buffet - indgår for bestemte værelsestyper)
  • Festmåltid indgår 1. juledag
  • Festmåltid indgår nytårsaften
Tilkøber du halvpension, får du 25 % rabat i a la carte-restauranterne samt rabat på tasting menuen.
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Jardin Tecina har tre store poolområder med i alt fire pools, heraf to børnepools. To af områderne har en poolbar. I Spa Ahemon er der to pools.
  • Pool 533 m² (opvarmet til ca. 24 grader, kan variere alt efter tidspunktet på døgnet og lufttemperaturen)
  • Club Laurel saltvandspool ved stranden 173 m² (opvarmet til ca. 22 grader, kan variere alt efter tidspunktet på døgnet og lufttemperaturen)
  • Pool 115 m² (60-82 cm)
  • Børnepool 6 m² (20-50 cm dyb, del af Club Laurel pool og opvarmet til ca. 24 grader, kan variere alt efter tidspunktet på døgnet og lufttemperaturen)
  • Børnepool 165 m² (30 cm dyb) med to vandrutsjebaner og andet sjovt
  • Vandrutsjebane i børnepool
  • Liggestole ved poolen
  • Balisenge på poolområdet mod betaling
  • Parasoller ved poolen
  • Balisenge på hotellets strand mod betaling
  • Poolhåndklæder
Man rejser ikke først og fremmest til La Gomera for at få en badeferie. Der findes ganske vist strande på øen, men de er ret små. Mange af strandene er ikke specielt børnevenlige, men hotel Jardin Tecina har sin egen beach club med flere dejlige poolområder.

Playa Santiago - strand med klart vand

Playa Santiago består af skiftevis små sten og groft sort sand, og vandet er klart. Hovedgaden løber mellem stranden og byen, hvor der findes restauranter og caféer. På stranden tilbydes hverken aktiviteter eller udlejning af liggestole.

Hotel Jardin Tecina - Beach Club

Jardin Tecina har en beach club, Club Laurel, på stranden Playa Santiago med en saltvandspool samt liggestole og parasoller. Fra hotellet går der en elevator ned til stranden. Gratis adgang for hotellets gæster. Balisenge er mod betaling.

Valle Gran Rey

"Den store konges dal" er en børnevenlig sand- og grusstrand (sort) med klart vand. Hovedvejen går mellem stranden og byen, men trafikken er ikke generende. Fin strandpromenade fra havnen til den gamle del af byen.

San Sebastián

San Sebastián har en anlagt strand. Du går hertil gennem tunnelen lige ved havnebygningen. Sort lavasand samt roligt og klart vand. Vidunderlig udsigt til Teide på Tenerife. Lige ved stranden ligger Club Nautico med pool og en restaurant, som ligger i en grotte.

San Sebastiáns bugt

Langs hele bugten går der en strand, som skifter mellem fint sort lavasand og sten. Klart blåt vand. Afhængigt af tidevandet kan her blive meget dybt. Snackbarer ved stranden.

Træning og aktiviteter

Hotellet har flere baner til tennis, padel og squash samt et bredt og varieret motionsprogram med f.eks. pilates, vandgymnastik, yoga og aerobic. Hotellet arrangerer desuden korte udflugter i området omkring hotellet.

Vil du spille golf i ferien, har hotellet en 18-hullers golfbane, som ligger smukt med spektakulær udsigt over havet. Fairways og greens er omgivet af kanarisk natur og byder på udfordringer for selv den mest garvede golfspiller. Golf indgår i værelsestypen Dobbeltværelse med golfpakke - bestiller du en anden værelsestype, kan du tilkøbe starttider her.

I hotellets spaafdeling findes tyrkisk bad, forskellige behandlinger og en udendørspool (ca. 25 m²), der er opvarmet til ca. 24 grader alt efter vejret. Aldersgrænsen i spaafdelingen er 16 år.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling
  • Hamam mod betaling
  • Sauna mod betaling
  • Boblebad
  • Vandgymnastik
  • Yoga
  • Holdtræning
  • Cykeludlejning mod betaling (eksternt firma)
  • Tennisbane mod betaling
  • Underlag: Kunstgræs
  • Tennisudstyr mod betaling
  • Squashbane mod betaling
  • Minigolf mod betaling
  • Bordtennis
  • Padel mod betaling
  • Underlag: Kunstgræs
  • Padeludstyr mod betaling
  • Volleyball
  • Billard mod betaling
  • Underholdning

Børn og unge

Hotellet har en international børneklub med engelsktalende personale for børn mellem 4 og 11 år. Børneklubben er åben et par timer om formiddagen og eftermiddagen. Her kan børnene klippe-klistre, møde nye kammerater og deltage i aktiviteter.
  • International børneklub
  • Mini Disco
  • Legeplads
  • Legerum
  • Spilleværelse mod betaling

Beliggenhed og transfer

Naturområde uden for lille by. Elevator og trapper til den private klippe- og stenstrand. Niveauforskelle på og uden for hotellet. Der ligger en lille, lokal lufthavn 3 km fra hotellet med enkelte flyvninger hver dag i dagtimerne. Nærmeste centrum er den lille by Playa de Santiago - taxituren dertil tager ca. 10 minutter og koster ca. 5 euro. Der er ca. 35 km til øens hovedstad, San Sebastian, som man kan komme til med båd på 30 minutter (5-10 euro pr. vej) og med taxi på ca. 30 minutter (ca. 45 euro).
  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 700 m Playa de Santiago
  • Hovedcentrum: 35 km San Sebastian
  • Nærmeste strand/badested: 50 m hotellets strand
  • Afstand til nærmeste offentlige transport: 100 m (busstoppested)
  • Nærmeste lufthavn: 60 km Reina Sofia på Tenerife
  • Transferbussen standser uden for hotellet.
Playa Santiago, Lomada de Tecina
38811 La Gomera
+34 922 145 850
tecina@fredolsen.es

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel på La Gomera. Transfer indgår i rejsens pris og foregår med bus og båd.

Transfer ved ankomsten
Spies-guiderne møder op i lufthavnen på Tenerife og viser vej til bussen, som kører dig til havnen i Los Cristianos - en tur på cirka 25 minutter. Overfarten til La Gomera foregår som regel med dagens sidste færge for at være sikker på, at alle gæster når at komme fra lufthavnen. Ventetiden i Los Cristianos kan du tilbringe med at udforske byen på egen hånd - her findes både restauranter, butikker og en strand, hvis du vil bade. Bagageopbevaring tilbydes mod betaling.

Færgebilletter og overfart
Ved ankomsten får du en bestillingskode i velkomstmaterialet, og færgebilletterne henter du på Fred Olsens kontor i Los Cristianos. Vi anbefaler, at du henter billetterne direkte ved ankomsten til havnen - dog senest 30 minutter inden færgeafgangen. Færgebilletterne gælder til både ankomsten og hjemrejsen. Overfarten mellem Los Cristianos på Tenerife og San Sebastian på La Gomera tager cirka 50 minutter med Fred Olsens hurtigfærge.

Transport mellem havnen og hotellet på La Gomera
Ved ankomsten til La Gomera bliver du mødt af en buschauffør med et Spies-skilt. Busturen fra havnen til hotellet tager cirka en time, og du er fremme på hotellet senest kl. 22. På hjemrejsedagen bliver du hentet tidligt om morgenen for at nå med den første færge tilbage til Tenerife.

Transfer til lufthavnen
Når færgen ankommer til Los Cristianos på Tenerife, bliver du mødt af en Spies-guide og en bus. Hvis dit fly afgår før kl. 12, bliver du kørt direkte til lufthavnen. Hvis dit fly afgår efter kl. 12, kører bussen dig til hotel Sunwing Fañabé Beach, hvor du kan vente inden hjemrejsen. Du har mulighed for at købe morgenmad og leje poolhåndklæder, og flyver du med Sunclass Airlines, kan du også tjekke din bagage ind allerede på hotellet. Transferbussen henter dig så senere uden for hotel Sunwing Fañabé Beach, når det er blevet tid til at køre til lufthavnen.

Mere information i velkomstmaterialet og på SMS
Ved ankomsten til Tenerife får du velkomstmateriale af Spies-guiderne i lufthavnen. Materialet indeholder detaljer om transferen inkl. færgens afgangstid og din bestillingskode til færgebilletten. Forud for hjemrejsen får du al nødvendig information via SMS 24-48 timer inden flyafgangen.

Transfer ved kombinationsrejser
Ved en kombinationsrejse med en uge på La Gomera og en uge på Tenerife indgår færgebilletten mellem øerne samt bustransport på La Gomera og mellem lufhavnen og havnen i Los Cristianos. Transport mellem havnen i Los Cristianos og dit hotel på Tenerife indgår ikke. Transferen foregår som beskrevet ovenfor.

PRISER OG BESTILLING