Logo til Spies
Se dine gemte hoteller
  • velegnet til voksne

Sunprime Coral Suites & Spa

  • Aldersgrænse på 16 år
  • Opvarmet pool
  • Ligger tæt på centrum
Se tilgængelige værelser
skip links

Centralt og komfortabelt

Med en god beliggenhed i populære Playa de las Américas er Sunprime Coral Suites & Spa perfekt for dig, der vil bo tæt på alt. Fra hotellet har du ikke langt til de mange butikker, restauranter og barer i centrum, og du har også kort gåafstand til strandpromenaden og den velbesøgte strand. Sunprime Coral Suites & Spa tilbyder veldesignede suiter med mange praktiske og smarte detaljer, og hotellet byder på bekvemme faciliteter som spaafdeling, gratis motionsrum, holdtræning, et dejligt poolområde, en skøn lounge og flere tagterrasser, hvor du kan nyde udsigten fra en liggestol.

Hotelfakta

  • Opvarmet pool
    Ja
  • Børnepool
    Nej
  • Restaurant
    Ja
  • Bar
    2 stk.
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    700 m
  • Nærmeste strand/badested
    700 m
  • Minikiosk
    Ja
Nyd en forfriskning i poolbaren, der ligger i forbindelse med Sunprime Restaurant
Sunprime
Vores egne Sunprime Hotels byder på en afslappet atmosfære for voksne, der rejser uden børn.
  • Aldersgrænse på 16 år
  • Opvarmet pool
  • Ligger tæt på centrum
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Måltidspakker kan tilkøbes
  • Spaafdeling, motionsrum og holdtræning
  • Fredeligt poolområde
  • Travelife-certificeret hotel
  • Direkte transfer, når du flyver med Sunclass Airlines
  • Check-in af bagage på hotellet, når du flyver med Sunclass Airlines

Om hotellet

Nyrenoveret på Sunprime Coral Suites!
Forud for vintersæsonen 2024/25 er store dele af Sunprime Coral Suites blevet istandsat. En af tagterrasserne har
fået ny belægning samt nye komfortable liggestole og glasvægge, så du nemmere kan nyde den fine udsigt over Playa de las Americas. Alle Classic Suiter med terrasse mod poolen har fået større
terrasser med nye bekvemme møbler og liggestole, og også terrassen ved lobbyen er blevet bygget om og har fået nye møbler. Desuden er både motionsrum, fitnesslokale og spaafdeling blevet frisket op - ligesom alle hotellets øvrige værelser.
Sunprime Coral Suites & Spa ligger i populære Playa de las Américas. Fra hotellet har du ikke langt til de mange butikker, restauranter og barer i centrum, og du har også kort gåafstand til strandpromenaden og den velbesøgte strand. Kan du lide at spille golf, bor du desuden i bekvem afstand til flere af Tenerifes bedste baner.
Sunprime Coral Suites & Spa tilbyder veldesignede suiter med mange praktiske og smarte detaljer. Du bor allerbedst i en Prime Lounge Suite med stor balkon og fin udsigt over poolområdet. Poolen er selvfølgelig opvarmet til en behagelig temperatur i årets koldeste måneder.
Solhungrende livsnydere er velkomne til at slænge sig i en bekvem liggestol på en af hotellets dejlige tagterrasser. Her kan du nyde udsigten, koble fuldstændig af og bare fokusere på dit eget velbefindende.
Sunprime Spa byder på endnu mere luksuriøs egentid. Vil du være sikker på at få den afslappende oplevelse, du længes efter, kan du allerede nu forudbestille en velgørende behandling.
Ligesom på alle Sunprime Hotels er her et motionsrum for dig, der vil træne på egen hånd. Desuden tilbyder vores uddannede instruktører forskellige former for holdtræning, hvis du hellere vil træne i gruppe. Al træning er selvfølgelig gratis.
En ferie er ingen rigtig ferie uden lækker mad, og det har vi naturligvis tænkt på. Hver morgen dækker vi op til morgenmad i Sunprime Restaurant med en skøn buffet, som du kan tilkøbe til en favorabel pris. Hvis du vil forkæle smagsløgene yderligere, kan du desuden tilkøbe vores fordelagtige måltidspakker Sunprime Inclusive eller All Inclusive.
Gratis wi-fi
Wi-fi indgår overalt på hotellet. Internetforbindelsen varierer i hastighed.
MySunprime
På hotellets informationssite MySunprime kan du se det aktuelle trænings- og aktivitetsprogram samt finde information om måltidspakker og hotellets øvrige udbud og faciliteter. Hotellet kan af og til uden varsel ændre i programindhold og tider. Aktuelle åbningstider for faciliteter og restauranter meddeles ved ankomsten. Du har også adgang til MySunprime og andre nyttige oplysninger i Spies-appen.
Service døgnet rundt
Spies-guiderne står klar på rejsemålet for at give dig en vellykket ferie. Du kan tage med på spændende udflugter og få tips til de fineste strande, den bedste shopping og deres egne yndlingsrestauranter. De hjælper selvfølgelig også, hvis du for eksempel har spørgsmål om hotellet eller gerne vil leje bil. I ferien kan du kontakte vores Spies-guider døgnet rundt pr. telefon samt på SMS og mail kl. 8-20.
Røgfrit
Sunprime Coral Suites er et røgfrit hotel, men der findes et antal rygeområder på hotelområdet. Rygeforbuddet gælder også i lejlighederne og på alle balkoner/terrasser samt e-cigaretter.
Lægeservice
Der er en læge (mod betaling) på hotellet seks dage om ugen i vintersæsonen (oktober-april). De aktuelle tider oplyses i receptionen. Tidsbestilling er ikke nødvendig. Skulle du få brug for en læge uden for åbningstid, tilkalder receptionen gerne lægehjælp. I sommersæsonen er der ingen læge på hotellet, men receptionen hjælper dig gerne med at tilkalde en læge ved behov.
Faciliteter til folk med et bevægelseshandicap
Hotellet har enkelte handicapvenlige suiter - læs mere under værelsestypen Classic Suite. På hotelområdet findes desuden ramper og toiletter, som er tilpasset gangbesværede.
Sæson
Hotellet er åbent hele året. I vintersæsonen (oktober-april) er de fleste af hotellets gæster fra Skandinavien.
Øvrigt
Døgnåben reception. Check-in efter kl. 15 på ankomstdagen. Check-out kl. 11 på hjemrejsedagen.
Bygget: 1991. Renoveret: 2018/19. Renoveret 2024/25: Tagterrasse med plunge pool. Frisket op 2024/25: Fitnesslokale, motionsrum, spaafdeling og værelser samt ny udendørslounge.
191 suiter. Etager: 6.
Elevator: Ja.
Aircondition: Ja.
Parkering: På gaden ved hotellet (begrænset antal pladser).
Vaskeriservice: Mod betaling.
Dyr på hotellet: Selskabshunde er ikke tilladt på hotellet. Kun førerhunde og servicehunde accepteres på visse dele af hotellet.
Hotelmanager
Daniel Garzón

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Sunprime Coral Suites & Spa ligger i populære Playa de las Américas, ikke langt fra de mange butikker, restauranter og barer i centrum. Fra hotellet er der desuden kort gåafstand til strandpromenaden og stranden.

Se suiternes beliggenhed på hotellet her
Vil du forkæle dig selv lidt ekstra i ferien? Læs om vores bekvemme tilvalg

Classic Suite

1-værelses suiter til to personer.

Junior Suite

Juniorsuiter med soveværelse og opholdsstue.

Prime Lounge Suite

Lækre og indbydende suiter, hvor du kan sidde udenfor og nyde ferien i komfortable loungemøbler.

Mad og drikke

På Sunprime Coral Suites & Spa kan du nyde dine måltider i buffetrestauranten eller i Sunprime Restaurant, hvor der serveres veltilberedt mad i en afslappet atmosfære. Begge restauranter liger i det samme indbydende lokale ved poolområdet. Efter maden kan du nyde en drink i loungen; hotellets hjerte og naturlige mødested. Loungen ligger i stueplan tæt på receptionen.

Du kan læse mere om mad og drikke nedenfor samt på hotellets informationssite MySunprime.

Sunprime Restaurant

Sunprime Restaurant

Hotellets a la carte-restaurant er åben til frokost og aftensmad og serverer et bredt udbud af mad og drikke i indbydende omgivelser. Restauranten deler lokale med buffetrestauranten og ligger ved poolområdet.

Pæn påklædning er påkrævet.

Buffetrestaurant

Her spiser du, hvis du har bestilt en af vores måltidspakker. I buffetrestauranten serveres morgenmads-, frokost- og aftensmadsbuffet, og visse aftener bydes der på temabuffet.

Hotellet ændrer af og til på indhold og tidspunkter i måltidspakkerne. De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten til hotellet.

Bar og lounge

I hotellets bar og lounge kan du slå dig ned for at læse, slappe af med en kop kaffe eller nyde en drink - den behagelige musik, elegante indretning og tilbagelænede stemning indbyder til afkobling. Flere aftener om ugen bydes der også på livemusik.

Service for fødevareallergikere

Er du glutenallergiker, laktoseintolerant eller har andre allergier over for fødevarer? På Sunprime Coral Suites & Spa kan vi hjælpe dig, hvis du udfylder denne formular senest to uger inden afrejsen.

Ved at indsende formularen godkender du, at Spies og hotellet behandlinger dine personoplysninger om allergier for at kunne få hjælp af hotellets madambassadør. Oplysningerne slettes efter dit ophold på hotellet. Her kan du læse mere om, hvordan vi behandlinger dine personoplysninger.

Mini Kiosk

I hotellets egen lille kiosk kan du købe snacks og kolde drikkevarer.

Udbuddet kan variere i løbet af sæsonen og mellem de forskellige Sunprime Hotels.

Pool og strand

Poolen på Sunprime Coral Suites & Spa er designet, så den passer til alle vores gæsters ønsker. Vi har naturligvis sørget for, at den er opvarmet til mindst 25 behagelige grader, og rundt om poolen står der komfortable liggestole. Hotellet har også tre skønne tagterrasser, hvor du kan slappe af og nyde ferien.

Får du lyst til en pause fra liggestolen, kan vi anbefale en gåtur ned til den fine sandstrand, som ligger cirka 600 meter fra hotellet. Fortsæt eventuelt ad strandpromenaden, der er kantet af små butikker og hyggelige restauranter med udsigt over havet.

Utomhuspool

Udendørspool

Pooltype: Udendørspool
Størrelse: 170 m²
Vandtype: Ferskvand
Opvarmet: Ja, til cirka 25 grader i perioden 1/11-15/4 (temperaturen kan variere i løbet af dagen alt efter lufttemperaturen)

Strand

Fra hotellet er der cirka 700 meter til den nærmeste strand. Der er mange strande i området - de længste er 300 og 450 meter lange og består af henholdsvis finkornet sand og grus/sten. Du er velkommen til at tage dit pool- og strandhåndklæde fra hotellet med til stranden. Liggestole og parasoller kan lejes.

Altid friske håndklæder

Glem alt om at fylde kufferten med håndklæder: På Sunprime låner alle et pool- og strandhåndklæde, som gratis kan skiftes, når du selv vil (af miljøhensyn sker dette ikke automatisk.)

Tæt på havet

Har du lyst til en dag på stranden, er du selvfølgelig velkommen til at tage dit pool- og strandhåndklæde fra hotellet med.

Træning og aktiviteter

På Sunprime Coral Suites & Spa kan du vælge mellem træningshold som f.eks. core, vandgymnastik, vandgymnastik og yoga. Al holdtræning er gratis og ledes af SATS-uddannede instruktører. Du kan også træne gratis på egen hånd i vores motionsrum. Fra hotellet har du heller ikke langt til nogle af Tenerifes bedste golfbaner.

Gruppträning

Holdtræning

Alle er velkomne til at deltage i vores populære holdtræning.Vi tilbyder blandt andet bootylicious, tabata, core og gym circuit, og du kan også få en god introduktion til dynamisk yoga i træningsklassen vinyasa yoga. Du kan se det aktuelle træningsskema under Aktivitetsprogram. Fitnesslokalet ligger ved siden af spaafdelingen i stueplan, ikke langt fra poolområdet.

Træning i poolen

Hop i poolen og deltag i vores populære vandgymnastik! Under ledelse af vores dygtige og inspirerende instruktører oplever du en træningsform, som er noget ud over det sædvanlige.

Vand-tabata
Vand-tabata er højintensiv intervaltræning i vand. Træningen kombinerer principperne i tabata og består af korte øvelser ved høj intensitet efterfulgt af korte hvileperioder.

Padel

Padel

Gæster på Sunprime Coral Suites & Spa er velkomne til at spille padel på søsterhotellet Sunprime Ocean Views padelbane. Du booker banen i receptionen på Sunprime Coral Suites & Spa og betaler for din spilletid i receptionen på Sunprime Ocean View, hvor du også får udleveret nøglen til banen. Padelbanen kan bookes både i dagtimerne og om aftenen, og der findes også belysning.

Yoga

Yoga

Yoga virker beroligende på krop og sjæl samtidig med, at du får trænet bevægelighed, styrke og balance. Vi tilbyder blandt andet rolig og nænsom yin yoga, som øger din fleksibilitet og giver dig sindsro samt yinyasa yoga, der er en dynamisk yogaform inspireret af det traditionelle vinyasa yoga-system. Du kan også være med til power pilates, som er en sjov og livlig træningsklasse, der udfordrer dine muskler og giver dig sved på panden.

Motionsrum

Styrketræn gratis på egen hånd i fine træningslokaler. Hotellets motionsrum er enkelt udstyret med håndvægte og et mindre antal træningsmaskiner.

Træning på værelset

Træning på værelset

Slip for at fylde kufferten med træningsudstyr og bestil vores træningspakke, hvor du låner yogamåtte, glideplader, medium exertube samt let, medium og hård træningselastik. I pakken indgår også en oversigt over forskellige øvelser. Det hele står parat på værelset ved ankomsten – så kan træning i ferien ikke blive nemmere!

SUP

SUP

SUP er en type vandsport, der er nem at lære og passer til alle - en perfekt aktivitet, hvor du kan kombinere afslapning i solen med træning af balance og styrke. SUP-bræt kan lejes i nærheden af hotellet.

Vandring

Vandring er en god måde at opleve naturen på, og i omgivelserne omkring Playa de las Américas findes flere vandreruter af forskellig sværhedsgrad - og visse starter i gåafstand fra hotellet.

Motionsløb

Motionsløb

Der findes flere gode løberuter i nærheden af hotellet. Vi har kortlagt vores favoritter og sørget for, at du kan downloade dem til RunKeeper og MapMyRun. De kan også downloades til andre apps, som kan importere GPX-filer.

Læs mere og download ruterne til din træningsapp

Golf

Når du bor på Sunprime Coral Suites & Spa, har du aldrig langt til nogle af øens bedste golfbaner. Her er nogle eksempler:

Golf Las Américas
Afstand: 2 km
Praktisk talt midt inde i Playa de las Américas ligger denne fantastiske 18-hullers bane, som er bygget på en skråning med vid udsigt over by, strand og hav. Som en kulisse bag banen troner mægtige bjerge, som skærmer for kraftige vinde. Golf Las Américas blev indviet i 1998 og er i rigtig god stand. Kort sagt: Dette er en bane, der passer til golfspillere på alle niveauer. Og andet ville da også være mærkeligt, for anlægget kostede omkring 180 millioner kroner at bygge.

Golf Costa Adeje
Afstand: 11 km
Golf Costa Adeje er en kombineret park- og seasidebane, bygget på en gammel bananplantage med en vidunderlig udsigt over Atlanterhavet og Tenerifes nærmeste naboø, La Gomera. Banen har 27 huller, som er fordelt over tre 9-hullers sløjfer, kantet af smukke kaktusarrangementer og typisk kanariske planter. Golf Costa Adeje er tegnet af Spaniens mest kendte banearkitekt, Pepe Gancedo, som også står bag mesterværker som Torrequebrada på Costa del Sol.

Golf del Sur
Afstand: 17 km
Tenerifes mest kendte og komplette feriegolfanlæg. Det har 27 huller smukt omkranset af sort vulkansand, kløfter og kaktusser. Den sydlige og nordlige bane udgør tilsammen den sløjfe, som de professionelle golfere spillede Europatouren på. Med andre ord: En rigtig mesterskabsbane! Den nordlige og den sydlige sløjfe er de sværeste og længste. På den sydlige bane ligger anlæggets mest berømte hul, et par 3-hul på godt 170 meter, hvor greenen ligger som en ø omgivet af lavasand. Runden spilles på smalle fairways over enkelte kløfter, især på den nordlige bane, og det kan ske, at man udsættes for kraftige vinde og lav flytrafik. Links, den tredje sløjfe, er i denne sammenhæng noget bredere og lettere at spille på.

Amarilla Golf
Afstand: 16 km
Amarilla Golf blev anlagt i 1988 og har bl.a været vært for Europatouren i 1990. Amarilla Golf er en udfordring for alle typer golfspillere med sine relativt smalle fairways, hvor man fra nogle huller har udsigt over havet. Banen har bl.a. et fantastisk par 3-hul, hvor du spiller fra en tange til en anden, tværs over en bugt - en stor udfordring, hvis det blæser.

Aktivitetsprogram

I Holiday Planner kan du se det aktuelle trænings- og aktivitetsprogram. Programmet er live og kan ændres uden varsel. Der vises ikke noget program i de perioder, hvor hotellet er lukket.

Personale

Alle vores træningshold ledes af SATS-uddannede instruktører.

Spaafdeling

Sunprime Coral Suites & Spa har en fin spaafdeling kan du vælge mellem mange forskellige behandlinger for hele kroppen.

Bestiller du en behandling på 50 minutter, har du også adgang til vores relaxafdeling med sauna, dampbad, boblebad og massagebrusere. Sunprime Spa ligger i underetagen ved siden af motionsrummet.

Lilla, Mellan eller Stora Spa-paketet

Lille, mellem eller stor spapakke

Forkæl dig selv med en behandling af 25, 50 eller 75 minutters varighed. Vælg mellem f.eks. Hot Stone Massage, Aroma Relax Massage og Classic Massage.

Luksus for en

90 minutter. Und dig selv lidt selvforkælelse og vælg blandt vores 90 minutter lange behandlinger.

Så här bokar du!

Sådan bestiller du:

Vores spabehandlinger er meget populære, så vi anbefaler, at du bestiller en spapakke hjemmefra, hvis du vil være sikker på at få plads. Spapakker kan bestilles sammen med rejsen via Min side eller ved at ringe til os på telefon 70 10 42 00. Tid til behandlingerne bestilles på hotellet. Du kan også bestille en behandling på hotellet, hvis der er ledige tider.

Beliggenhed og transfer

Beliggenhed

Central beliggenhed i Playa de las Américas. Ferieområde med trafik, barer, gaderengøring og afhentning af skrald, som til tider kan opleves som forstyrrende. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotellet. Gåafstand (ca. 600 meter) til lokalt centrum.

Køretiden fra lufthavnen Tenerife Sur er ca. 30 minutter (17 km). Bustransfer kan tilkøbes sammen med rejsen.

Noelia Afonso 10
38660 Playa de las Américas
+34 922 752 040
recepcioncoral@coral-hotels.es

Easy travel/Direkttransfer med Sunclass Airlines

Easy Travel/direkte transfer med Sunclass Airlines

Sunprime Coral Suites tilbyder Easy Travel, når du flyver med Sunclass Airlines. Det betyder, at du kan tjekke din bagage ind, før du forlader hotellet. Har du tilkøbt transfer mellem lufthavnen og hotellet, bliver du desuden kørt direkte uden stop ved andre hoteller. Flyver du med Sunclass Airlines og vælger egen transport, f.eks. taxi eller lejebil, kan du også tjekke din bagage ind på hotellet, før du begiver dig til lufthavnen. Gælder kun ved flyafgange fra Tenerife efter kl. 11.

Rejsemål: Playa de las Américas, Tenerife
Check-in af bagage på hotellet: Ja
10 kg ekstra bagage: Ja
Direkte transfer: Ja
Periode: Året rundt

Har du bestilt transfer fra lufthavnen til hotellet, kan du medbringe din golfbag/cykel eller andet sportsudstyr i bussen, hvis der er plads. Vær opmærksom på, at det ikke kan bestilles på forhånd, og du kan også blive afkrævet betaling for transporten. Beløbet oplyses og betales på rejsemålet ved ankomsten.

Specialbagage som golfbags, cykler, elektriske kørestole m.m. kan ikke tjekkes ind på hotellet, men skal tjekkes ind personligt i lufthavnen.

Und dig selv lidt ekstra ferieluksus

Vil du forkæle din partner eller medrejsende med en lille overraskelse? Vi tilbyder flere tilvalg, der gør ferien ekstra bekvem. Bestil f.eks. en lækker Prime-velkomstpakke eller en flaske mousserende vin, der venter på værelset ved ankomsten.

Du kan bestille tilvalgene samtidig med rejsen eller inden afrejsen via ’Min side’.

Sunprime Atlantic View

Arbejd (langt væk) hjemmefra

Christian tog på workation på De Kanariske Øer - og det kan varmt anbefales! Læs hans tips til at få den bedste arbejdsuge (langt væk) hjemmefra.

PRISER OG BESTILLING