Rejser til Playa Dorada
Playa Dorada ligger ud til lange, brede og indbydende sandstrande på Den Dominikanske Republiks nordkyst.
Tips og nyttig info
- Hoteller på stranden
- Familiehoteller
- Hoteller for voksne
- All Inclusive
- Fine sandstrande
- Mad og drikke til gode priser
Find din rejse til Playa Dorada
Strand
Sandstranden her er ca. fem kilometer lang og fortsætter uden for Playa Dorada. Liggestole og parasoller er gratis for hotellets gæster. Langs Den Dominikanske Republiks kyst er der mere end 500 kilometer strand. Du kan vælge mellem de større strande eller din egen lille paradisstrand, hvor du kan nyde stilheden og bølgeskvulpene. Sådanne små strande ligger der hele vejen langs kysten uden for hotel- og turistområderne. Strandene er generelt lavvandede med rent og klart vand.
Sousa Beach - gode muligheder for snorkling
Med sit bløde sand og klare vand er Sosua Beach en af øens suverænt mest populære strande. Her har du mulighed for udforske et koralrev kun 30 meter fra vandkanten, hvilket gør stranden ideel for alle, der gerne vil snorkle.Cabarete - surfernes favoritstrand
Den livlige by Cabarete har en seks kilometer lang sandstrand. Stranden er populær blandt de yngre gæster, og takket være de fine vindforhold her, er den en favorit hos wind- og kitesurfere.Playa Grande - paradisstrand
Sandstranden Playa Grande er over 1,5 km lang og ligger i eksotiske og grønne omgivelser. Tag også en tur længere østpå og besøg Las Terrenas og El Portillo i Samana. Her er der kilometervis af strande.Mad, drikke og natteliv
Alle hotellerne i Playa Dorada er All Inclusive-hoteller med egne restauranter til gæsterne. Derudover er der lidt restauranter og barer i Playa Doradas shoppingcenter Playa Dorada Plaza.
Mad og drikke i Den Dominikanske Republik
Den rige blanding af forskellige kulturer i Den Dominikanske Republik har påvirket det dominikanske køkken. Med spansk, afrikansk og fransk indflydelse er comida-criolla opstået - dvs. lækker, enkelt tilberedt og mildt krydret mad.Kød og fisk
Kød er den vigtigste næringskilde på øen. Svine- og oksekød, kylling og ged anvendes ofte i madlavningen. Fisk og skaldyr betragtes som delikatesser og serveres på mange restauranter. Muslinger, rejer og hummer er alle populære skaldyr. Der er også mange lokale retter. En af de mest populære er Sancocho, som består af ris, bønner og kød. Grillet svinekød og kylling med friturestegte bananer er også meget populært.Krydderier
Mange af øens krydderier hentes direkte fra naturen som f.eks. oregano og rød peberfrugt. Til trods for variationen er det dominikanske køkken ikke kendt for stærk mad. Landets krydderier er praktiske og sjove souvenirs, som du kan købe til rimelige priser.Frugt
Den Dominikanske Republik er som ét stort drivhus med mange forskellige frugter, der trives i landets klima. Her kan du få frisk frugt hele året rundt, og priserne er rimelige. Hvis du godt kan lide frugt, er du virkelig havnet i paradis. Grib chancen for at prøve friske eksotiske frugter som ananas, papaja, mango, kokosnød og passionsfrugt. De mere almindelige frugter som bananer og meloner smager også ekstra godt her, da de får lov til at modne i solen.Grøntsager
Grøntsager er hovedingrediensen i maden her og anvendes både i salater og i hovedretter. De mest almindelige grøntsager er grøn salat eller kål med tomater, løg, ris, agurk og ofte også avocado. Kartofler og den specielle madlavningsbanan platano, der bruges som tilbehør til hovedretter, er også almindelige. Prøv den friteret, stegt eller kogt. Det er en af nationalretterne.Ris
Næsten overalt på øen er der små rismarker. Ris er også den vigtigste føde for dominikanerne og udgør ca. en fjerdedel, 27 %, af de fattiges kost.Rom
Rom er Caribiens nationaldrik. Før i tiden var det kun pirater, sømænd og bananrepublikkens machomænd, som drak rom, men i de senere år er drikken blevet populær blandt alle.Rom fremstilles af biprodukter fra sukkerfremstillingen såsom melasse og saft fra sukkerrør. Hvilken type rom processen siden resulterer i, afhænger af, hvor meget vand man anvender, samt hvor længe og hvordan den lagres.
Der findes tre typer af rom: hvid, gylden og añejo.
Ron Blanco – hvid rom
Er den mest almindelige type. Den er lys, tør og destilleret, så den har et højt indhold af alkohol.
Ron Dorado – gylden rom
Destilleres, så den har et lavere indhold af alkohol, hvilket giver en mere fyldig smag og aroma.
Ron Añejo
En specielt udvalgt og fin rom. Golden rum (en type af añejo) lagres i træfade i flere år for at få den rette smag. Denne rom har den rigeste smag og kan sammenlignes med cognac.
De tre mest kendte og mest almindelige mærker i Den Dominikanske Republik er "de tre B'er": Brugal, Bermudez og Barcelo. De kan købes på ethvert gadehjørne, og vil du smage, inden du handler, så fås mærkerne i de fleste barer.
Øl
Der er mange forskellige ølmærker på øen. Det mest kendte er Presidente. Andre populære lokale øl er Quisqueya og Bohemia. Du kan også finde importeret øl som f.eks. den mexicanske Corona og Budweiser fra USA.Vin
De fleste vine kommer fra Spanien, Chile, Argentina, Frankrig og USA. De importerede vine er normalt dyrere. Der produceres meget lidt lokal vin på nogle få små vingårde ude på landet.Mama Juana er en lokal drik, som fremstilles på rom, rødvin og honning samt hemmelige ingredienser. Det er en ægte lokal specialitet og en speciel smagsoplevelse.
Lokale specialiteter
La bandera dominicana: Kød eller kylling, ris og bønner.Sancocho: En fyldig lokal kødstuvning
Quipe: Kødboller stegt i olie
Chicharrones de pollo: Panerede kyllingestykker, som fås næsten overalt i de små kiosker ved vejkanterne
Frito verde: Friterede bananskiver
Majarete: En sød og cremet majsbudding smagt til med kokosmælk, vanilje og kanel
Drikkepenge
Der lægges ofte 16 % moms oven i regningen på restauranterne. Det er desuden kutyme at lægge 10 % i drikkepenge oven i regningens endelige beløb.I Playa Dorada Plaza er der en lille håndfuld barer. Hvis du ønsker et mere livligt natteliv, anbefaler vi en tur til Puerto Plata. Fra Playa Dorada til Puerto Plata tager det kun ca. fem minutter med taxi eller bus.
Shopping
Shoppingmulighederne i Playa Dorada er begrænsede og består mest af nogle få butikker, hvor du kan købe forskellige typer af håndværk som f.eks. træskulpturer og malerier. På hotellerne er der kun souvenirbutikker.
Puerto Plata
I den nærmeste store by, Puerto Plata, er shoppingmulighederne væsentligt bedre. Her har du desuden flere store butikscentre og små butikker, hvor du kan købe tøj, sko og souvenirs. Byens største varehus hedder La Sirenas og ligger i starten af Malecón. Af andre store varehuse er der Tienda Jimenez, som også sælger tøj, og Tropical, der er en større dagligvarebutik. Det er også i Puerto Plata, at du kan besøge romproducenten Brugal, hvor du kan prøvesmage rom.Santiago
Santiago er et shoppingparadis for lokalbefolkningen på nordkysten. Her er der mange butikscentre. Det største er Nacional, der har et meget bredt sortiment. I centrum ligger der også mange små butikker. Den mest populære gade hedder Calle del Sol.Santo Domingo
Det største shoppingudbud i Santo Domingo finder du i gaderne Calle del Conde, Calle Duarte og Calle Mella. På Calle Mella ligger Mercado Model, et populært marked med kunsthåndværk. Der er naturligvis også flere shoppingcentre i hovedstaden med alle mulige varer, som f.eks. Blue Mall, Acropolis, Nacional, Plaza Criolla og Galerias Comerciales.Rav
Verdens måske fineste rav findes her i Den Dominikanske Republik. De bedste butikker med salg af de ædle sten ligger i Santo Domingo og Puerto Plata.Larimar
Halvædelsten i turkise farver, som udelukkende forekommer på øen Hispaniola.Malerier
Kunst fra Haiti regnes som den bedste i hele Caribien. Pas dog på dårlige kopier.Keramik
De ansigtsløse dukker, muñecas sin rosotros, symboliserer nationens multietniske befolkning.Radatrommer
Anvendes i voodooceremonier og er eksotiske souvenirer.Cigarer
Håndrullede cigarer kan købes billigt.Aktiviteter og seværdigheder
I Playa Dorada tilbydes vandsportsaktiviteter som sejlads, snorkling, dykning og windsurfing. Der er også mulighed for at spille tennis, og i Playa Dorada ligger desuden en golfbane af god standard.
Wind- og kitesurfing
På stranden ved Playa Dorada ligger der vandsportscentre, som udlejer surfbrætter. Den bedste strand til windsurfing er dog stranden i Cabarete. Den rangerer som en af de ti bedste wind- og kitesurfingstrande i verden.Naturreservater
I Den Dominikanske Republik er der flere naturreservater, man kan besøge. Ved besøg og på vandreture i bjergene skal der altid følge en guide med.Baseball
Baseball er Den Dominikanske Republiks nationalsport. Sæsonen går fra oktober til februar, og landet har seks hold i den nationale liga.Golf
I Den Dominikanske Republik er der i alt 21 golfbaner hvoraf 18-huls banerne Playa Dorada Golf Course og Playa Grande Golf Course er dem, der ligger tættest på.Lokale højtider
Påskeugen, Semana Santa, er landets vigtigste helligdage, og falder i perioden 13/4-20/4 2019. I disse dage er der meget livligt i ferieområderne, og mange af vores udflugter indstilles. Vandsport med motor, men også noget vandsport uden motor, er forbudt i påskeugen.Festivaler og karnevaler
Forskellige festligheder og helligdage afløser hinanden året rundt i Den Dominikanske Republik. Blandt de mest populære kan bl.a. nævnes merengue-festivalerne i Santo Domingo og Puerto Plata. Udover al dans foregår der også en masse andet som håndværksudstillinger, konkurrencer i sport og shows med de lokale indbyggere som skuespillere.Jazzfestival
Hvert år arrangeres der en populær jazzfestival i Cabarete, Dominican Republic Jazz Festival, som er kendt i hele Caribien.
Jul og nytår
Julen er, som på i mange andre lande, en familiehøjtid i Den Dominikanske Republik. Julemiddagen spises i hjemmet med hele familien, og herefter går man som regel ud og danser. Nytårsaften er som regel en mere løssluppen fest. All Inclusive-hotellerne pyntes med smukke dekorationer, og der arrangeres både jule- og nytårsmiddage med forskellige programmer og aktiviteter.
Den Dominikanske Republik har meget mere at byde på end bare sol og strand. Her er lidt tips til forskellige seværdigheder, som kan være et besøg værd.
Santo Domingo
Ca. fire timers kørsel fra Puerto Plata ligger Santo Domingo, der er landets hovedstad. Her har du mulighed for at besøge Amerikas ældste katedral, Christopher Columbus' hjem, Calle los Damas og shoppinggaden Calle El Conde.Santiago
I landets næststørste by, Santiago, ligger ca. en time med bus fra Puerto Plata. Her kan du bl.a. besøge Museo Histórico Fortaleza San Luis eller det historiske museum, San Luis Fort Museum, der under diktatortiden 1930-61 fungerede som fængsel. I byen ligger også Monumento a los Héroes de la Restauración, et stort monument omgivet af en park. Stedet er meget populært blandt lokalbefolkningen.Puerto Plata
Puerto Plata og den gamle bydel med de victorianske træhuse i kulørte farver, er absolut et besøg værd. Her kan du opleve seværdigheder som San Felipe-katedralen og San Felipe-fortet ved Malecóns strandgade. Der er også en svævebane, som fragter dig helt op til toppen af bjerget Isabela de Torres. Vi anbefaler desuden et besøg på Brugals romfabrik og ravmuseet.Sådan kommer du omkring
At rejse rundt i Den Dominikanske Republik er en oplevelse i sig selv, og noget du absolut ikke bør misse. Det er en god måde at møde lokalbefolkningen på og samtidig få et godt indblik i den dominikanske hverdag. Vi anbefaler ikke at leje bil, eftersom trafikken er meget hektisk.
Lokalbusser
Ved Puerto Doradas byport kører der i dagtimerne lokalbusser, "voladora" eller "guagua", til Puerto Plata. I disse busser sidder folk som sild i en tønde, og køreplan og busstoppesteder er ikkeeksisterende. Skal du med på bussen, skal du vinke bussen ind til siden.Taxi
Taxierne er statsejede, beigefarvede og ser ens ud overalt. Mange kører på taxameter, men som oftest aftaler man en pris på forhånd med chaufføren. De største hoteller plejer at have deres egne taxier uden for receptionen., hvor du også finder prislisten. I Sosua centrum er der en taxiholdeplads. Aftal prisen med chaufføren, inden du sætter dig ind i taxien, især hvis du skal ud på en længere tur.De billigere "carro publico" er personbiler, der fungerer som lokalbusser. Du stiger på ved hovedvejen. Der er ikke nogen busstoppesteder, så du skal vinke dem ind. Disse biler har et skilt på taget, hvor der står "transporte" og hvilken rute de kører. Bilerne kører først, når der er passagerer nok, og prisen fastsættes ud fra, hvor mange der kører med.
Knallerttaxi
Det er meget almindeligt blandt lokalbefolkningen at køre med knallerttaxi, de såkaldte "motoconchos". Det er dog ikke noget, vi anbefaler, da sikkerheden ikke helt er til at stole på. Du vil med stor sandsynlighed opleve hele familier, som benytter sig af denne type taxi. Hvis du alligevel beslutter dig for at prøve en knallerttaxi, så aftal prisen på forhånd og betal først, når du er kommet frem. Sørg også for, at chaufføren kører dig derhen, hvor du vil.Fly
Flyselskabet Vol Air flyver mellem landets større byer Santo Domingo, Puerto Plata og Punta Cana.Metro og caribe tours
Disse lokalbusser tilbyder god service ombord og aircondition og passer godt til de længere ture, eksempelvis til Santo Domingo. Der er busstationer i alle større byer. Busturen imellem Puerto Plata og Santa Domingo tager cirka fire timer.Fakta
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Playa Dorada, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Den Dominikanske Republik på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.Valuta og kreditkort
Dominikanske pesos (DOP). American Express, MasterCard og VISA. Amerikanske dollar er også gangbar valuta.Tidsforskel
Dansk tid -5 timer (sommertid -6 timer).El
110 V. Transformer og adapter er nødvendige.Sprog
SpanskDer kan være niveauforskelle på rejsemålet.
Vejr og klima
- januar
26°22°
7
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- februar
26°22°
8
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur20
Regnfri dage- marts
27°22°
8
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- april
27°23°
9
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur19
Regnfri dage- maj
28°24°
10
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur19
Regnfri dage- juni
30°25°
11
Solskinstimer pr. dag27°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- juli
30°25°
11
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- august
30°25°
10
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- september
30°25°
10
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur18
Regnfri dage- oktober
29°25°
9
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur18
Regnfri dage- november
27°23°
8
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur17
Regnfri dage- december
27°23°
7
Solskinstimer pr. dag27°
Vandtemperatur20
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Afrejse
Spies tilbyder rejser til Playa Dorada hele året med rutefly.Flyet lander i Puerto Plata Lufthavn.
Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.