Logo til Spies
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Flot, børnevenligt All Inclusive-hotel lige ved stranden i Punta Cana. På Ocean Blue & Sand keder du dig ikke, og hele familien vil trives som en fisk i vandet. Er det en aktiv ferie, du er ude efter, kan du bl.a. dyrke beachvolley, dykning og windsurfing. Hvis du trænger til en stille og rolig feriedag, byder...
  • Ligger på stranden
  • All Inclusive indgår
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Værelser til op til 5 personer
  • Børnepool

Hotelfakta

  • Pool
    2 stk.
  • Børnepool (del af voksenpool)
    Ja
  • Restaurant
    9 stk.
  • Bar
    8 stk.
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    2,9 km
  • Nærmeste strand/badested
    350 m
Juniorsuite

Om hotellet

Flot, børnevenligt All Inclusive-hotel lige ved stranden i Punta Cana. På Ocean Blue & Sand keder du dig ikke, og hele familien vil trives som en fisk
i vandet. Er det en aktiv ferie, du er ude efter, kan du bl.a. dyrke beachvolley, dykning og windsurfing. Hvis du trænger til en stille og rolig feriedag, byder både poolområdet og stranden
på en afslappende stemning blandt palmerne. Hotellet arrangerer aktiviteter for børn og unge. Efter en middag i buffetrestauranten eller i en af hotellets mange a la carte-restauranter kan du lade dig underholde af shows eller slippe tøjlerne på diskotekets dansegulv.

Bryllup på hotellet

Hotellet har en bryllupsplanlægger, som hjælper med alle detaljer før, under og efter vielsen. Kontakt hotellet direkte for mere information.

Øvrig information

Bygget 2005
Renoveret 2013 (fællesområder samt buffetrestauranten El Carey & La Tortuga)
10 bygning/er
2 etage/r-3 etager
708 værelser/lejligheder
Reception
Minimarked
Vaskeriservice mod betaling
Hæveautomat

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi i receptionen indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale på dit rejsemål, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Den officielle klassificering mangler

Sådan bor du

Lyse og flot indrettede værelser.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Vifte
  • Balkon (nogle i stueplan)
  • Dobbeltseng queensize (2 stk.) i nogle værelser
  • Stor dobbeltseng kingsize i nogle værelser
  • Ekstra opredning i sovesofa
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Roomservice kl. 11-23
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt
  • Minibar mod betaling
  • Kaffemaskine
  • Hårtørrer
  • Badekar med bruser
  • Boblebad i badekarret
  • Rengøring pr. uge: 7
Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Hotellet har en buffetrestaurant og syv a la carte-restauranter: en mexicansk, en italiensk, en amerikansk, et steakhouse og en caribisk samt Blue Moon, som har en aldersgrænse på 18 år. Åbningstiderne for a la carte-restauranterne varierer, og alle restauranter ikke åbne alle aftener om ugen. På stranden ligger derudover restauranten Bucanero, som ikke indgår i All Inclusive. Hotellet har også otte barer, bl.a. en swim up-bar og flere snackbarer.
  • Syv barer, heraf flere med snacks
  • Swim up-poolbar
  • Buffetrestaurant med morgenmad kl. 6.30-10.30, frokost kl. 12.30-15 og aftensmad kl. 18-22.30
  • Buffetrestaurant med frokost kl. 12-15, snacks kl. 15-18 og aftensmad kl. 19-22
  • Mexicansk a la carte-restaurant
  • Italiensk a la carte-restaurant
  • Amerikansk a la carte-restaurant
  • Steakhouse a la carte-restaurant
  • Caribisk a la carte-restaurant
  • A la carte-restaurant med aldersgrænse på 18 år
  • A la carte-restaurant på stranden
  • Cafeteria
  • Pæn påklædning (lange bukser og ingen sandaler) i a la carte-restauranterne
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • All Inclusive indgår

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten
  • Frokost, snacks og aftensmad i den anden buffetrestaurant
  • Syv a la carte-middage om ugen - vælg mellem hotellets syv a la carte-restauranter (dog er Blue Moon kun for gæster over 18 år)
  • Vand og sodavand samt lokal øl og vin til frokost og samtlige buffet- og a la carte-middage
  • Vand og sodavand samt lokal øl, vin og spiritus i mindst en af hotellets barer
  • Kaffe, te og kager i caféen
  • Minibaren på værelset
  • All Inclusive gælder til afrejse fra hotellet
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Stor og smuk have med poolområde og swim up-bar. På stranden neden for hotellet tilbydes gæsterne gratis liggestole og parasoller. Balisengene på stranden er forbeholdt gæster, der bor i deluxe-værelser.
  • Pool 2000 m²
  • Pool 1670 m²
  • Børnepool 29 m² (40 cm dyb og del af voksenpool)
  • Boblebad
  • Liggestole ved poolen og på stranden (balisengene på stranden er for gæster i deluxe-værelser)
  • Parasoller ved poolen og på stranden
  • Poolhåndklæder
Strandene i Punta Cana minder om noget, der er taget ud af en film – der er ikke sparet på effekterne. Fra nord til syd venter der en ca. 50 kilometer mere eller mindre ubrudt strækning med sand med Det Caribiske Hav på den ene side og hotellernes strandklubber eller pools på den anden side. For til forskel fra mange andre feriesteder er der ikke meget andet langs strandene end netop hoteller, og visse steder er der ikke engang hoteller.

Mellem hotellerne ligger der mere eller mindre ubrudte strækninger med marker. Hvor der i Thailand eller på Mallorca ville være fyldt med små lokale forretningsdrivende med små frugtboder, restauranter eller andet, er det i Punta Cana enten eller. Enten er der hoteller, eller også er der ingenting. Det er dog ikke noget, der på nogen måde gør strandene ringere. De fleste bader neden for deres hotel og har her adgang til alle bekvemmeligheder, man kan ønske sig og ofte med en pool, som ligger blot nogle skridt fra stranden og i tilknytning til den en restaurant eller bar, så man kan blive på stranden hele dagen uden at mangle noget.

De forskellige strande

Fra nord til syd har de forskellige afsnit af stranden forskellige navne: Uvero Alto, Macao, Arena Gorda, El Cortecito, Bavaro, Cabeza de Toro og Punta Cana. Grænserne mellem strandene er utydelige, og de har det tilfælles, at de har finkornet sand og ikke er specielt lavvandede. Neden for hotellerne er der altid liggestole og parasoller til hotellets gæster, men der er sjældent nogen, der siger noget, hvis du slår dig ned neden for et andet hotel, end det du bor på. Men du kan jo ikke benytte faciliteterne her, så det er bedre at holde sig til stranden ved dit eget hotel. Næsten alle de resorts, som ligger ved stranden, har deres egne centre med vandsportsaktiviteter. Har du valgt et hotel med All Inclusive, indgår der ofte kajak, windsurfing, dykning og lån af snorkeludstyr. Hvis dette ikke indgår på netop dit hotel, kan du altid leje udstyr i et nærliggende hotels vandsportscenter.

Uvero Alto

Uvero Alto er den nordligste af Punta Canas strande med fint lyst sand. Stranden ligger i et ubebygget område med færre hoteller og visse steder er stranden relativt uberørt og mere frodig og karismatisk. Eftersom stranden ligger i den nordlige del af Punta Cana, er her også flere bølger og stærkere undestrøm i vandet. På grund af understrøm og bølger er denne strand derfor ikke velegnet til børn.

Macao Beach

Macaostranden ligger ca. 20 minutters kørsel fra stranden Bávaro. Du skal tage hertil, hvis du har lyst til at surfe. Surfingen her er dog ikke exceptionel. Er du på udkig efter mere udfordring, anbefaler vi øens nordkyst, hvor bølgerne er større og vinden mere gunstig. Macao-stranden er bred, op til 100 meter visse steder, med samme fine gyldne sand som på resten af strandene. I den sydlige ende er den afgrænset af klipper, som tilbyder snorkelmuligheder. Her er også et par lokale restauranter, som serverer frisk fisk og kolde drikkevarer.

Arena Gorda

Arena Gorda er et langt stykke strand, som strækker sig hele vejen ned til El Cortecito. Her dominerer de store hoteller med ubebyggede marker indimellem. Stranden er beskyttet af et rev, hvorpå man kan se vraget af skibet Astron, som stødte på grund her i 1978 på vej til Cuba. Det gør på ingen måde stranden dårligere. Neden for hotellerne er der rent og pænt med liggestole under palmerne i det gyldne sand. Stranden er ikke specielt lavvandet og har den typiske tærskel nogle meter fra vandkanten, hvor vandet pludselig går fra at være knædybt til at gå til taljen.

El Cortecito

El Cortecito er nok en af kystens mere intime strande. Cortecitos såkaldte håndværkerlandsby går hele vejen ned til stranden og giver en let bohemeagtig fornemmelse til forskel fra strandene neden for hotellerne, som nok er velplejede men også en smule sterile. Cortecito er blot et smalt stykke strand men fin at kombinere med lidt lokal shopping og måske en lige så lokal frokost. Her findes også nogle beach clubs med bekvemme liggestole, god mad og kølige drikkevarer.

Bavaró - en ægte paradisstrand

Playa Bávaro er en af de bedre strande i Punta Cana. Ud for stranden ligger der et koralrev, som beskytter mod de højeste bølger. Havet er derfor lidt roligere ved denne strand. Bávaro-stranden er lidt smallere med palmer, som vokser næsten helt ned til vandet og en del lidt mindre hoteller, som også går meget langt ned mod stranden. Det giver en mere hyggelig atmosfære end længere nordpå. Her findes der også flere arrangører af forskellige typer af vandsportsaktiviteter såsom havspa, dykning etc., så der kan blive ret livligt på stranden.

Playa Limón

Ca. 25 kilometer nord for Punta Cana og Bávaro ligger der en fantastisk lille isoleret strand på tre kilometer, som hedder Playa Limón. Vejen dertil er meget smuk, da man kører gennem et fint bjerglandskab. Ved Playa Limón finder du også Laguna Limón, som er kendt, fordi man kan kigge på de mange fugle.

Cap Cana

Cap Cana er et stort, eksklusivt resort, der ligger på østkysten, hvor Atlanterhavet og Det Caribiske Hav mødes. Hele området er indhegnet, og for at komme ind skal man have et dagspas til cirka 1200 DOP/ person (All Inclusive indgår ikke i prisen).

Juanillo Beach

I Sanctuary Cap Cana-området ligger Juanillo Beach, som regnes for en af de flotteste strande i Punta Cana-området. Her er turkisblåt vand og roligere bølger, hvilket gør stranden børnevenlig. I forbindelse med stranden ligger nogle hoteller, men også en offentlig strandbar/klub, som tilbyder gratis liggestole ved køb af mad eller drikkevarer.

Api Beach

Api Beach ligger i en lille bugt i Sanctuary Cap Cana-området og er en mere afsondret, eksklusiv og stille strand. Her er sandet hvidt og vandet roligt, og i nærheden af strandhuset er der liggestole, man kan leje og en pool.

Træning og aktiviteter

Hotellet tilbyder mange sportsaktiviteter, f.eks. beachvolley, aerobics, billard, bowling, klatrevæg og vandpolo. Der indgår også et prøvedyk i poolen samt sejlads og kajak. Motordreven vandsport, f.eks. katamaran, er mod betaling. For at udøve visse vandsportsaktiviteter, f.eks. kajak og katamaran, kræver hotellet, at du tager undervisningstimer. Undervisningen er mod betaling.

I hotellets spaafdeling tilbydes forskellige behandlinger. Her findes også et boblebad samt en frisør.

Hotellet byder på aftenunderholdning med shows samt diskotek. Her er desuden en pianolounge for gæster over 18 år.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Sauna
  • Boblebad
  • Tennisbane
  • Tennisudstyr
  • Bordtennis
  • Volleyball
  • Billard
  • Vandsport mod betaling
  • Dykkercenter (PADI) mod betaling
  • Underholdning
  • Diskotek

Børn og unge

Børneklubben byder alle børn velkommen i alderen 4-12 år. Teen Club er for unge mellem 7-17 år. Begge klubber har engelsksproget personale.
  • International børneklub
  • Legeplads
  • Legerum
  • Spilleværelse

Beliggenhed og transfer

Ferie- og strandområde med trafik udelukkende til og fra hotellet. Der er store afstande på hotelområdet, og fra receptionen er der ca. 350 meter til stranden.
  • Hotellet ligger på stranden
  • Nærmeste centrum: 2,9 km Plaza Bavaro
  • Hovedcentrum: 13 km Downtown Punta Cana
  • Nærmeste strand/badested: 350 m Playa de Arena Blanca
  • Nærmeste lufthavn: 26 km Punta Cana

Transfer til rejsemålet

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING