Rejser til El Gouna
El Gouna byder på et lækkert hotel, fantastisk golf og spektakulær dykning - en rejse med lidt mere af det hele.
Tips og nyttig info
- Luksushoteller ved stranden
- Tæt på golfbanen
- Solsikkert
- Fine strande
- Spændende udflugter
Find din rejse til El Gouna
Strand
El Gouna er bygget op omkring flere kunstige laguner. De fleste hoteller har egen privat strand med liggestole og parasoller, som gæsterne kan benytte. Visse af de større hoteller tilbyder også forskellige vandsportsaktiviteter og andre aktiviteter. Sandet på strandene er groft og næsten alle strandene er lavvandede og meget velplejede.
Bliver du træt af hotellets strand, eller ønsker du blot lidt variation, findes der to offentlige strande: Mangroovy Beach lige bag marinaen og Zeytuna Beach lige uden for El Gouna.
Bliver du træt af hotellets strand, eller ønsker du blot lidt variation, findes der to offentlige strande: Mangroovy Beach lige bag marinaen og Zeytuna Beach lige uden for El Gouna.
Mangroovy Beach
Meget fin, lavvandet sandstrand. Gode faciliteter med liggestole, parasoller, restaurant etc. Her er også flere vandsportscentre, hvor man bl.a. kan prøve kitesurfing og leje udstyr. For at komme ind skal du betale entré.Zeytuna Beach
Ligger på sin egen ø lige uden for El Gouna. Her er der liggestole og hængekøjer samt mulighed for at spille volleyball og snorkle. I baren serveres der iskolde drikkevarer og lette måltider. I sommerhalvåret arrangeres der også beach parties af og til. Man kommer til Zeytuna Beach med båd fra "downtown" eller Sultan Bay Hotel.Læs mere om strande i Hurghada-området.
Mad, drikke og natteliv
I El Gouna finder du et bredt udvalg af restauranter, som tilbyder alt fra europæisk til amerikansk og asiatisk mad. Her ligger også et mindre antal egyptiske restauranter, men de er et sjældent syn. De fleste af restauranterne ligger samlet omkring marinaen og downtown. Mange af de større hoteller tilbyder også en eller flere restauranter, som holder høj standard. De er dog ofte i den dyre ende.
Eftersom det egyptiske pund er faldet i værdi de senere år, er det i dag ganske billigt at få sig et måltid mad på restaurant. Selv de dyrere restauranter holder et rimeligt prisniveau.
Tænk dog på at El Gouna er blevet bygget til turisterne, og siges at være "Egyptens mest eksklusive ferieby". Af den grund vil det generelle prisniveau være højere her end i andre turistbyer som Hurghada.
Eftersom det egyptiske pund er faldet i værdi de senere år, er det i dag ganske billigt at få sig et måltid mad på restaurant. Selv de dyrere restauranter holder et rimeligt prisniveau.
Tænk dog på at El Gouna er blevet bygget til turisterne, og siges at være "Egyptens mest eksklusive ferieby". Af den grund vil det generelle prisniveau være højere her end i andre turistbyer som Hurghada.
Læs mere om mad og drikke i Egypten.
El Gouna har et godt natteliv. I "downtown" findes der nogle hyggelige barer, og ved marinaen findes der nogle luksuriøse natklubber. Generelt er El Gouna dog et roligt og hyggeligt feriested. De fleste hoteller har ofte forskellige typer af aktiviteter om aftenen. F.eks. orientalsk show, diskotek, karaoke etc. Ønsker du mere gang i den, kan du tage en taxi ind til Hurghada. Her er der et betydeligt større udvalg af barer og natklubber.
Læs mere om mad og drikke i Egypten.
Shopping
I El Gouna er der ingen travle markedspladser eller basarområder. Byen er bygget til turister, som ønsker en stressfri ferie uden påtrængende sælgere og langtrukne diskussioner om prisen. Naturligvis findes der et mindre "shoppingcenter" i downtown, hvor du kan købe souvenirs osv.
Alting her er, i egyptisk skala, ganske dyrt. Ved marinaen ligger der et antal dyre dyre butikker, som sælger modetøj og indretning til hjemmet til høje priser.
Hvis du er på udkig efter et større udvalg af butikker og shopping, kan Hurghada anbefales. Med minibus eller taxi tager det ca. 30 min. at køre til Hurghada. Her finder du det meste, og er du god til at forhandle om prisen, kan du gøre dig et par gode køb.
Alting her er, i egyptisk skala, ganske dyrt. Ved marinaen ligger der et antal dyre dyre butikker, som sælger modetøj og indretning til hjemmet til høje priser.
Hvis du er på udkig efter et større udvalg af butikker og shopping, kan Hurghada anbefales. Med minibus eller taxi tager det ca. 30 min. at køre til Hurghada. Her finder du det meste, og er du god til at forhandle om prisen, kan du gøre dig et par gode køb.
Souvenirs
Det er let at finde gaver og souvenirer i Egypten. De mest almindelige er papyrustegninger, alabasterfigurer, miniaturekopier af antikke genstande og monumenter, kopier af antikke smykker, guldsmykker, vandpiber og film om landet. Listen er lang. De absolut dyreste ting, som sælges ved de mest besøgte seværdigheder, kan du ofte finde til meget lavere priser i andre butikker.Sådan prutter du om prisen
Det er en selvfølge at prutte om prisen i Egypten - også for sælgeren. Som regel kan man sige, at du gør et godt køb, hvis du kan få prisen ned med 50 %. Vis aldrig at du er interesseret i at købe varen. Så bliver det sværere at få prisen ned. Dit første bud bør ligge langt under det, du har tænkt dig at betale. Sælgeren vil få dybe rynker i panden og ryste på hovedet. Han sænker sin pris, og måske forhøjer du dit bud lidt. Sådan bliver I ved i et godt stykke tid. Får du ikke prisen ned, så læg varen fra dig og lad som om, du er på vej væk. Så vil sælgeren løbe efter dig og sige okay. Der er lidt teater over det hele, og når man først er kommet i gang, er det rigtig sjovt.Supermarkeder
Næsten alle større hoteller har deres eget minimarked. Der findes også flere mindre supermarkeder i "downtown". Her kan du købe fødevarer, hygiejneartikler, drikkevarer, vand etc. Udvalget er langt fra overdådigt men tilstrækkeligt. Alt, hvad der er importeret, er dyrt.Sport og træning
El Gouna er et paradis for snorkel- og dykkeentusiaster. Hvis du er golfinteresseret, vil du ikke blive skuffet, da der findes en 18-hullers golfbane her.
I El Gouna er der næsten ubegrænsede muligheder for forskellige typer vandsport. De fleste større hoteller har deres egne vandsportscentre, hvor du kan prøve alt fra vandski til vandcykler, sejlbåde, windsurfingbrætter osv. Hvis dit hotel ikke tilbyder disse faciliteter, kan du ofte få adgang til faciliteterne på et andet hotel.
I El Gouna er der næsten ubegrænsede muligheder for forskellige typer vandsport. De fleste større hoteller har deres egne vandsportscentre, hvor du kan prøve alt fra vandski til vandcykler, sejlbåde, windsurfingbrætter osv. Hvis dit hotel ikke tilbyder disse faciliteter, kan du ofte få adgang til faciliteterne på et andet hotel.
Golf i El Gouna
I El Gouna ligger en af Egyptens bedste golfbaner, El Gouna Golf Club. Banen ligger midt i byen og er en afvekslende, tilpas lang 18-hulsbane på par 74, med minimum handikap på 45. Golfbil, golfkøller og andet udstyr kan lejes på stedet.Dykning
Under Det Røde Havs glitrende overflade gemmer der sig nogle af verdens absolut bedste dykkersteder, og du kan vælge mellem en række forskellige typer dykning, som f.eks. vragdykning og drift diving. I El Gouna er der flere forskellige dykkercentre at vælge imellem. Alle centre har deres egne dykkerbåde, og de fleste kan tilbyde instruktører, der taler både engelsk, tysk, italiensk og endda skandinavisk. Sikkerhedsniveauet er højt, hvis du vælger et velrenommeret dykkercenter, og bådene har generelt en meget høj standard. Vi plejer at anbefale dykkercentret Aquarius til vores gæster. Det er et velkendt og meget professionelt dykkercenter, der opretholder en høj standard både hvad angår instruktører, udstyr, både og service. Aquarius har flere dykkercentre, herunder Makadi, Marriott i New Hurghada og Palm Beach cirka 15 km syd for El Gouna.Hvis du gerne vil prøve at mærke, hvordan det føles at trække vejret under vandet, tilbyder de fleste dykkerskoler såkaldte prøvedyk. Du får en kort teoretisk introduktion til, hvordan udstyret fungerer, og hvad der er vigtigt at tænke på, inden du sammen med en instruktør går ned cirka 5-8 meter under overfladen.
Snorkelture
For dig, der gerne vil snorkle, er der et utal af daglige bådture og snorklingsudflugter, du kan tage med på. Præcis som på dykkerbådene gøres et eller flere stop undervejs, hvor man kan hoppe i og snorkle. Der er instruktører ombord.Aktiviteter og seværdigheder
Med lokaltrafikken kan du komme vidt omkring i området, og det er både et billigt og sikkert transportmiddel. Hvorfor ikke tage en tur ind til "downtown", hvor du finder enklere former for shoppingmuligheder samt restauranter. Du kan også tage til Abu Tig Marina, hvor der er en international atmosfære med gode restauranter og hyggelige caféer. Udsigten ud over de fantastiske luksusbåde, som ligger ankret op i marinaen, er dejlig.
Ørkensafari med quads
De såkaldte quads, som er en slags firhjulede scootere, kan lejes for minimum to timer og op til en hel dag. Turen foregår med guide gennem ørkenen. Kontakt en Spies-guide eller informationscentret i "downtown" for mere information.Gokart
Gokartbanen finder du på vejen mellem "downtown" og marinaen.Paintball
Ligger ved siden af gokartbanen, på vejen mellem "downtown" og marinaen.Minigolf
Ligger i marinaen.Læs mere om aktiviteter i Hurghada-området
El Gouna er et godt udgangspunkt for udflugter. Vi anbefaler, at du tager med på en spændende tur, så du får mere ud af din ferie. I vores store udvalg af udflugter er der noget for enhver smag, og du får flere fordele ved at bestille din udflugt hos Spies.
Læs mere om seværdigheder i Egypten.
Sådan kommer du omkring
De fleste store biludlejningsfirmaer har kontor her på rejsemålet; Avis, Hertz, Budget etc. Det kræver internationalt kørekort at leje bil. Vi fraråder vores gæster at leje bil, da trafikken er ret pressende og "lovløs".
Taxi
I El Gouna kan det være svært at få fat i en taxi på egen hånd. Af og til står der taxier ved busstationen, men ellers kan man bestille en fra hotellet eller informationscentret.Bus
Fra busstationen i El Gouna kører der busser til Hughada ca. to gange i timen. Turen tager omkring 30 min. Bussen stopper flere steder for at samle flere passagerer op.Minibus
El Gouna har sit eget transportsystem. For at turisterne skal slippe for langtrukne prisdiskussioner med taxi- og buschauffører, er der minibusser i El Gouna. Der findes fire forskellige buslinjer, og minibusserne kører i pendulfart mellem hotellerne, "downtown" og marinaen. I stedet for at betale kontant køber du et kuponhæfte på dit hotel eller i informationscentret i "downtown".Langtursbusser
Fra busstationen i Hurghada (i El Dahar) kan du køre i bus til bl.a. Cairo, Luxor og Aswan. Bussernes standard varierer afhængigt af busselskab. Vær opmærksom på at busserne har et begrænset antal pladser til turister. Billet bør købes i god tid. At rejse med bus i Egypten kan være tidskrævende og frustrerende, idet busserne sjældent kører efter planen, men det er samtidig et spændende eventyr, hvis man vil opleve det lokale hverdagsliv.Læs mere om hvordan du kommer rundt i Hurghada-området.
Fakta
Vores service på rejsemålet
I din ferie kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på sms og mail, hvis du vil bestille udflugter eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Vær opmærksom på krav om poliovaccination. Vaccination mod gul feber er et krav, hvis du har opholdt dig (inkl. mellemlandinger) i et land, hvor sygdommen forekommer.
Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Egypten på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
For at tjekke ind på et hotel i Egypten kræver hotellerne ifølge lokale regler, at mindst én person pr. bestilling er fyldt 18 år, hvis man ikke rejser sammen med sine forældre eller andre voksne.Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Valuta og kreditkort
Egyptiske pund (EGP). Gangbar valuta på rejsemålet er EGP, USD og EUR. Der findes hæveautomater, men kun til EGP. De fleste restauranter accepterer kort, men i mange butikker kan du kun betale med kontanter. Man kan ikke veksle skandinavisk valuta.Tidsforskel
Dansk tid +1 time.El
220 V.Sprog
Arabisk og engelsk.Udbredt drikkepengesystem
I Egypten er mange af dem, som arbejder i servicebranchen afhængige af drikkepenge. Det er kutyme at give et par egyptiske pund eller euro ved alle former for service, også selv om du har All Inclusive på dit hotel. Det er altid frivilligt at efterlade drikkepenge, og her er et par forslag til beløb, som kan gives: tjenere 100 EGP eller 2 EUR, lokalt rengøringspersonale 200 EGP eller 4 EUR pr. uge, lokalguide 300 EGP eller 6 EUR og buschauffører 300 EGP eller 6 EUR pr. udflugt. Alle beløb er pr. familie.Internet
Internetopkoblingen i Egypten er af varierende kvalitet, og hastigheden er ikke som i Danmark. Dette gælder også wi-fi på hotellerne. Har du brug for film, bøger, musik osv. på din mobil/tablet i ferien, anbefaler vi derfor, at du downloader det hjemmefra. Det er muligt at købe et lokalt SIM-kort med 4G og bedre internetopkobling.Vejr og klima
- januar
20°13°
9
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- februar
22°14°
10
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- marts
24°16°
11
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- april
27°19°
12
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- maj
31°23°
12
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- juni
33°26°
12
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- juli
34°27°
12
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- august
34°27°
12
Solskinstimer pr. dag29°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- september
33°25°
11
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- oktober
30°23°
10
Solskinstimer pr. dag28°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- november
25°19°
10
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- december
22°15°
9
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur31
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 5 timer.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til El Gouna i vintersæsonen.Flyet lander i Hurghada Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i El Gouna. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Transferen foregår med bus eller minibus alt efter antallet af gæster, og køretiden fra lufthavnen i Hurghada til dit hotel er ca. 45 minutter (38-42 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Transferbussen kører også tit via et par hoteller i Hurghada for at hente/aflevere gæster, og så vil køretiden være ca. 20 minutter længere. Transferbussens nøjagtige rute afhænger af lokale forhold og afgøres på stedet - du får mere information ved ankomsten. Læs mere om transfer.