Grand Palace har et stort poolområde med flere forskellige pools. Alle pools lukker kl. 17. Lige neden for hotelområdet har hotellet en privat del af stranden med liggestole og parasoller.
- Pool 618 m²
- Pool 646 m²
- Pool 612 m²
- Pool 333 m²
- Boblebad
- Liggestole ved poolen og på stranden
- Balisenge på poolområdet
- Poolhåndklæder
Hurghada er en af Egyptens mest populære badebyer, og det er ikke så mærkeligt, at flere og flere Spies-gæster vælger at rejse hertil. Beliggenheden lige ved Det Røde Havs fine strande er perfekt, og det klare vand med de store koralrev har gjort området særdeles populært blandt dykkere. En anden fordel ved Hurghada er vejret. Solen svigter nemlig sjældent i Egypten. Der er ingen klassisk strandpromenade, da byen er grundlagt langs en cirka 40 km lang kyststrækning.
De fleste hoteller har private strande med egne liggestole og parasoller. Er du til vandsport, er der også masser af muligheder. Prøv f.eks. en bådtur, snorkeltur, windsurfing, dykning, eller tag et dykkerkursus. Hvis du ønsker det, kan du besøge strandene ud for andre hoteller ved at betale en afgift. Der findes også enkelte offentlige strande, hvor egypterne selv kommer. Her er der ingen faciliteter, men du skal alligevel betale et mindre beløb for at få adgang.
Old Vic Beach
Sandstrand i New Hurghada tæt på hotel Marriott. Man skal betale entré for at få adgang til stranden, men afgiften inkluderer liggestol og parasol. Her tilbydes også forskellig vandsport.Hotel Zahabias strand - koralrev ud for hotellet
Hotel Zahabia er et af de få hoteller i Hurghada, som har gode snorkelmuligheder ved koralrevet direkte ud for stranden. Her kan du snorkle på egen hånd, og du kan få adgang til stranden ved at betale entré.Mangroovy Beach, El Gouna
Meget fin, lavvandet sandstrand i El Gouna ca. 20 kilometer nord for Hurghada. Gode faciliteter med liggestole, parasoller, restaurant etc. Her er også flere vandsportscentre, hvor man bl.a. kan prøve kitesurfing og leje udstyr. Til denne strand skal du også betale entré, og her følger liggestol og parasol med i prisen.Dream Beach
Dream Beach Club ligger i nærheden af hotel Marriott. Her er der både strand og badebro. Slap af til herlig loungemusik og køb noget at spise og drikke. Her er også spa og et træningscenter. For at komme til stranden skal du betale entré, og så indgår håndklæde og solstol.