Logo til Spies
  • børnevenligt
  • Gratis wi-fi i værelset/lejligheden
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
skip links

Om hotellet

Disneyland®Hotel blev totalrenoveret i 2023 og er et flot hotel i klassisk stil med en rigtig god beliggenhed lige ved indgangen til parkerne i Disneyland® Paris.

Her bor du midt i begivenhedernes centrum, og den overdådige indretning leder tankerne hen på de stilfulde badehoteller, som engang prydede...
  • Gratis wi-fi i værelset/lejligheden
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Værelser til op til 5 personer

Hotelfakta

  • Restaurant
    2 stk.
  • Bar
    Ja
  • Motionsrum
    Ja, indgår
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
Dobbeltværelse superior

Om hotellet

Disneyland®Hotel blev totalrenoveret i 2023 og er et flot hotel i klassisk stil med en rigtig god beliggenhed lige ved indgangen til parkerne i Disneyland® Paris
.
Her bor du midt i begivenhedernes centrum, og den overdådige indretning leder tankerne hen på de stilfulde badehoteller, som engang prydede kystbyerne i Florida og Californien. Hotellet
er et perfekt valg for dig, der gerne vil have luksuriøse rammer om din Disney-ferie.
Efter en dag i parken kan du slappe af i baren, nyde en behandling i hotellets spaafdeling eller tage dig en svømmetur i indendørspoolen. Til hotellets yngre gæster findes et legerum, og hotellet har også en gavebutik med tøj og souvenirs. Hotellet har desuden to restauranter med international mad og klassiske franske retter. Hotellets værelser er komfortable og smukt indrettede med stilrene detaljer. Lige uden for hotellet ligger det livlige torv og togstationen.

Øvrig information

Et mindre beløb reserveres på dit kreditkort ved ankomsten til hotellet som garanti for eventuelle ekstraudgifter eller skader.

Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 1992
Renoveret 2023-24
496 værelser/lejligheder
Elevator
Reception
Vaskeriservice mod betaling

Internet

Wi-fi i receptionen indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De franske myndigheder opkræver turistskat på overnatninger i Paris. På alle hoteller og lejlighedshoteller - med undtagelse af hoteller, der ejes af Disneyland® og har et registreret varemærkesymbol i navnet - skal der derfor betales en ekstra afgift. Børn under 12 år betaler ikke turistskat. Skatten betales direkte til hotellet senest ved afrejsen.

Pris pr. person og nat:
2-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 3,25 EUR pr. person/nat
3-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 5,20 EUR pr. person/nat
4-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 8,13 EUR pr. person/nat
5-stjernede hoteller/lejlighedshoteller: 10,73 EUR pr. person/nat

Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.

Hotellets officielle klassificering er 5.

Sådan bor du

Komfortable og elegant indrettede værelser.
To værelsestyper:
Dobbeltværelse superior (ca. 31 m²) til 1-5 personer
Dobbeltværelse deluxe (ca. 32 m²) til 1-4 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Dobbeltseng queensize (2 stk.)
  • Ekstra opredning i sovesofa i visse superior-værelser
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Fladskærms-tv med satellitkanaler
  • Roomservice
  • Væg til væg-tæppe
  • Forbindelsesdør i nogle værelser/lejligheder
  • Safetyboks mod betaling
  • Strygejern og strygebræt på forespørgsel
  • Minibar mod betaling
  • Køleskab (lille)
  • Elkedel samt kaffe og te
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Toiletartikler
  • Bruser eller badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

I hotellets buffetrestaurant serveres internationale retter, og Disney-figurerne kigger tit forbi. I hotellets a la carte-restaurant kan hele familien nyde klassiske franske retter med fin udsigt over omgivelserne. I restauranten tilbydes også et stort udvalg af vine fra både Frankrig og Californien. I hotellets indbydende bar kan de voksne nyde en cocktail eller et glas champagne, mens børnene sipper til en kølig mocktail.
  • Bar Fleur de Lys
  • Buffetrestauranten Royal Banquet med internationale retter til morgenmad og aftensmad
  • A la carte-restauranten La Table de Lumière med franske retter til aftensmad
  • Bordbestilling i a la carte-restauranten
Morgenmad eller halvpension indgår i visse pakkerejser. Morgenmaden er uden de kendte Disney-figurer og serveres på hotellet. Morgenmad med Disney-figurerne kan tilkøbes i hotellets reception ved ankomsten. Ved ankomsten får du også information om, i hvilken restaurant på Disney-området halvpensionen og morgenmaden med Disney-figurerne serveres.
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

I hotellets spaafdeling findes både boblebad og indendørspool. Poolen er omgivet af enkelte stole, hvor du kan slappe af efter en svømmetur.
  • Indendørspool
  • Poolhåndklæder mod depositum

Træning og aktiviteter

I hotellets spaafdeling kan du slappe af i saunaen, forkæle dig selv med manicure og pedicure eller nyde velgørende massage. I spaafdelingen tilbydes også enkelte behandlinger for børn.
  • Motionsrum
  • Spaafdeling mod betaling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling
  • Sauna

Børn og unge

På hotellet kan børn i alderen 4-11 år deltage i sjove aktiveteter og lege.
  • Legerum

Beliggenhed og transfer

Hotellet ligger lige ved indgangen til Disneyland® Park.
  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 0 m Disneyland® Park
  • Hovedcentrum: 30 km Paris
  • Nærmeste lufthavn: 40 km Charles de Gaulle
Rue de la Marnière
77777 Chessy
+33 1 6045 6500

Transfer til rejsemålet

Bestiller du en pakkerejse med rutefly, kan du bestille transfer til dit hotel - som regel i taxi eller minibus. Du finder al information om bestilt transfer på din billet. Prisen for transfer varierer afhængigt af transportmiddel og afstand til hotellet. Den nøjagtige pris oplyses ved bestilling. Læs mere om transfer.

Køretiden fra lufthavnen Charles de Gaulle til Disneyland Paris er ca. 40 minutter (ca. 45 km) og fra lufthavnenOrly ca. 45 minutter (ca. 50 km).

Fra lufthavnene Charles de Gaulle og Orly kører der også Magical Shuttle-busser til Disney-hotellerne. Turen tager cirka en time til det første hotel. Billetter kan købes på forhånd på Magical Shuttles hjemmeside: http://www.magicalshuttle.fr, i Magical Shuttles servicedesk i terminal 2E/2F i Charles de Gaulle-lufthavnen eller i bussen. Bemærk, at den sidste ekspresbus kører fra lufthavnen kl. ca. 20.25. Derefter henvises til taxi eller tog via Paris centrum - stationen ved Disneyland® Paris hedder Marne-la-Vallée – Chessy.

PRISER OG BESTILLING