På Alonissos har du flere dejlige strande at vælge imellem.
I starten af sæsonen, indtil midten af juni, tildeles licenserne, der giver tilladelse til at udleje liggestole samt drive tavernaer og strandbarer. Dette kan medføre, at visse strandfaciliteter ikke er mulige at gøre brug af, før denne tildeling er afsluttet.
Rousoum Gialos - smuk paradisstrand
Fin lille strand med småsten og lidt større sten længere ude i havet. Ligger 20 minutters gang fra Patitiri. På stranden findes en lille taverna og en café.Gialia - strand med krystalklart vand
Stranden består af småsten og sort sand og er ikke altid badeegnet - til gengæld er den perfekt, hvis du vil sikre dig nogle flotte feriebilleder. Du kommer ned til stranden fra busstoppestedet i den gamle by.Mikro Mourtias - lavvandet strand
Stranden består af sand og sten og ligger i en lille bugt omgivet af klipper og en olivenlund. Du kommer til stranden ved at følg æselstien mod det område, hvor den gamle havn lå.Megalos Mourtias - aflang og smuk strand
Rullestensstrand omgivet af klipper og med lavvandet sandbund. Bag stranden ligger en olienlund, hvor du kan finde skygge, og her findes også et par tavernaer. Du kommer til stranden ved at gå igennem den gamle by.Vithisma - fredelig paradisstrand
Fredelig sandstrand med få gæster. Populær blandt nudister. Stranden er omgivet af pinjetræer og smukke klipper, og du finder hertil ved at gå forbi stranden Megalos Mourtias.