Logo til Spies
  • Gratis wi-fi i receptionen
  • Børnepool
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Vagia Mare er et børnevenligt lejlighedshotel med en skøn have, der ligger i rolige omgivelser i Gerani. Her bliver du budt velkommen af ejeren Manolis og hans familie, som er meget populære blandt de mange tilbagevendende gæster.

Vagia Mare har en kombineret restaurant og bar, hvor du kan spise både...
  • Gratis wi-fi i receptionen
  • Børnepool

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Ja
  • Restaurant
    Ja
  • Bar
    Ja
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Mod betaling
  • Nærmeste centrum
    300 m
  • Nærmeste strand/badested
    200 m
Hotelejeren Manolis og hans niecer Gianna og Lydia gøre deres bedste for, at du skal få en god ferie på Vagia Mare.
1-værelses lejlighed / 1-værelses lejlighed med mulighed for to ekstra opredninger

Om hotellet

Vagia Mare er et børnevenligt lejlighedshotel med en skøn have, der ligger i rolige omgivelser i Gerani. Her bliver du budt velkommen af ejeren Manolis
og hans familie, som er meget populære blandt de mange tilbagevendende gæster.
Vagia Mare har en kombineret restaurant og bar, hvor du kan spise både morgenmad, frokost og aftensmad, medmindre
du foretrækker at lave din egen mad i lejlighedens lille køkkenniche. Der er en dagligvarebutik inden for gåafstand, og hvis du vil prøve en lokal taverna, finder du også det i nærområdet. I Platanias, som ligger knap tre kilometer fra hotellet, er der et stort udvalg af restauranter og barer.
Feriedagene tilbringes bedst ved hotellets indbydende poolområde. Her kan du slappe af i liggestolen og nyde varmen, mens børnene leger og plasker i den separate børnepool. Hvis du længes efter en dukkert i havet, ligger der en dejlig rullestensstrand blot et stenkast fra hotellet. Efter en dag med sol og vand kan børnene fortsætte med at hygge sig på hotellets legeplads, som ligger i hotellets dejlige have.
Vagia Mare tilbyder rummelige lejligheder til op til fire personer. Alle har balkon eller terrasse med udsigt mod haven, poolområdet eller de omkringliggende bjerge.

Øvrig information

Parkering på gaden
Bygget 2002
Renoveret 2019 (delvist)
5 bygning/er
3 etage/r
33 værelser/lejligheder
Reception kl. 8.30-15.30 samt kl. 18.30-22.30
Bagageopbevaring
Minimarked

Internet

Wi-fi i receptionen indgår

Der er kun wi-fi i nogle lejligheder. Bestemt lejlighed kan ikke garanteres.

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 7 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 10 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 3,5.

Sådan bor du

Rummelige og hyggelige lejligheder med udsigt mod haven og/eller poolområdet og nogle lejligheder mod bjergene.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

1-værelses lejlighed

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 25
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne

1-værelses lejlighed med mulighed for en ekstra opredning

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 25
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa

1-værelses lejlighed med mulighed for to ekstra opredninger

  • Til 2-4 personer
  • Størrelse (m²): 25
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Balkon eller terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa

2-værelses lejlighed

  • Til 2-4 personer
  • Størrelse (m²): 50
  • Soveværelse og opholdsstue
  • Balkon
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa

2-værelses lejlighed i to etager

  • Til 2-4 personer
  • Størrelse (m²): 50
  • Opholdsstue med køkkenniche samt toilet og terrasse på underetagen og soveværelse med balkon samt badeværelse på overetagen
  • Én lejlighed har kun balkon på underetagen
  • Ingen dør mellem etagerne
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition mod betaling
  • Enkeltsenge
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Roomservice til frokost og aftensmad
  • Klinker
  • Safetyboks mod betaling
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser
  • Brødrister
  • Elkedel
  • Kaffemaskine
  • Spiseplads
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 6

Mad og drikke

Hotellets kombinerede restaurant, bar og poolbar serverer morgenmad, frokost og aftensmad. I Gerani er der også nogle lokale restauranter og der er flere endnu i Platanias. Vil du gerne selv lave mad, ligger der et lille supermarked ikke så langt fra hotellet.
  • Poolbar kl. 8.30-22.30
  • A la carte-restaurant kombineret med bar/poolbar, morgenmad, frokost og aftensmad
  • Højstole til børn
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

  • Pool 120 m²
  • Børnepool 7 m² (60 cm dyb)
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
I Gerani har stranden varierende karakter med både grovkornet, gråt og brunrødt sand samt store sten. På stranden udlejes liggestole og parasoller.

Børn og unge

  • Legeplads

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Trafikeret vej skal krydses for at komme til stranden. Fra hovedvejen kører der busser til Platanias og Chania og vestpå til Gerani og Maleme.
  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 300 m Gerani
  • Hovedcentrum: 2,5 km Platanias
  • Nærmeste strand/badested: 200 m Gerani Beach
  • Nærmeste lufthavn: 33 km Chania
  • Transferbussen standser uden for hotellet.
Gerani
731 00 Chania
+30 28210 61752
vagiamare@vagiamare.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Gerani. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Chania Lufthavn til dit hotel i Gerani er ca. 50 minutter (ca. 35 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Transferbussen kører til tider via vores Sunprime i Platanias, og køretiden vil da være omkring 1 time. Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING