Rejser til Hersonissos, Stalis & Malia
I Hersonissos er der fuldt fart på i sommermånederne, men noget roligere forår og efterår. Spies tilbyder flere prisvenlige hoteller nær centrum.
Tips og nyttig info
- Hoteller med spaafdeling
- Prisvenlige hoteller
- All Inclusive
- Livligt natteliv
- Mange restauranter
Find din rejse til Hersonissos, Stalis & Malia
Strand
Der findes flere fine strande i Hersonissos, Stalis og Malia.
Strande i Hersonissos
Hersonissos' strande består mest af grovkornet sand, klipper og delvis stenet bund. Tag derfor gerne badesko med. I nærheden finder du desuden de to vandlande Acqua Plus og Watercity, som du kan køre til med lejebil.Strande i Malia og Stalis
Nogle kilometer uden for Hersonissos finder du byerne Stalis og Malia. De to byer bindes sammen af en strandpromenade med en kolonne af butikker, restauranter, caféer og barer. Her er fine, relativt lavvandede sandstrande med udlejning af liggestole og parasoller samt strandserveringer.Læs mere om strande på Kreta.
Mad, drikke og natteliv
I Hersonissos findes et stort antal tavernaer og restauranter i forskellige prisklasser, der blandt andet serverer traditionel græsk mad. Kombinér eventuelt måltidet med en velsmagende græsk eller kretensisk vin, for eksempel en af de gode vine fra Archanes, Kretas største vindistrikt. Sæt dig til rette på en af de mange tavernaer og nyd lidt lækre meze, før livemusikken starter og spreder en festlig og autentisk græsk stemning i hele restauranten. På restauranterne langs Beach Road i Hersonissos kan du smage mange forskellige former for lokal græsk mad, fisk og især italienske specialiteter.
Øvre Hersonissos
I den øvre del af Hersonissos findes et hyggeligt torv med caféer og restauranter, hvor du enten kan sidde indenfor eller, som de fleste gør om sommeren, ude på det lille torv. Tavernaen har et stort udvalg af gode græske retter. Kan du ikke beslutte dig, laver de gerne et par tallerkener med mange små retter, så du slipper for at vælge.Restauranter i Stalis og Malia
Den lille by Stalis har en betydeligt fredeligere stemning end Hersonissos og byder på en række hyggelige tavernaer, hvoraf flere ligger på strandpromenaden, der binder byen sammen med Malia. Malia er en anden lille kystby med en hyggelig gammel bydel, hvor der findes et godt udvalg af tavernaer, barer og restauranter. Nyd den autentiske atmosfære og slå en sludder af med en af de lokale.Læs mere om mad og drikke på Kreta.
Hersonissos byder på et natteliv, som i højsæsonen fortsætter til ud på de små timer. Langs strandpromenaden ligger der både natklubber, diskoteker og barer, som stille og roligt fyldes af feststemte gæster, når solen er gået ned. Hersonissos' natteliv er godt organiseret og nemt at navigere i. På de trendy natklubber sørger bartenderne og de gode cocktails for, at du får en festlig ferieoplevelse, og vil du hellere have en aften lidt væk fra byens trængsel, kan du spadsere op til en af de små bjerglandsbyer lige over Hersonissos, der bestemt er et besøg værd.
Natteliv i Stalis og Malia
Den største af byerne, Malia, har et livligt natteliv, og i byens ældre del ligger der mange autentiske, små græske tavernaer, barer og restauranter. Byen Stalis har et mere afdæmpet natteliv, der passer til familier, der rejser med børn.Læs mere om nattelivet på Kreta.
Shopping
Hovedgaden i Hersonissos er flankeret af et varieret udbud af forretninger og butikker med blandt andet souvenirs, tasker og guld- og sølvsmykker. I de almindelige fødevarebutikker kan du med fordel købe olivenolie, sæber, en flaske ouzo og måske en dåse med fetaost eller oliven til at tage med hjem.
Shopping i Stalis og Malia
Stalis har et lille udvalg af butikker med primært dagligvarer og souvenirs. Butiksudbuddet i Malia er noget bredere, men det er Hersonissos, du finder de største og mest varierede shoppingmuligheder.Læs mere om shopping på Kreta.
Sport og træning
Har du lyst til sport og aktiviteter i din ferie, er der meget du kan gøre i Hersonissos, Stalis og Malia.
Kitesurfing og windsurfing
I Hersonissos kan du både kitesurfe og windsurfe. Ved strandpromenanden findes et surfcenter, hvor du kan leje udstyr, bestille lektioner og få gode tips.Dykning og snorkling
Havet ved Hersonissos, Stalis og Malia er klart og velegnet til dykning og snorkling, og her findes et dykkercenter, hvor du kan få tips til gode snorkel- og dykkersteder.Spil golf på Kreta
Vil du kombinere sol og strand med et par runder golf, findes her en fin 18-hullers golfbane.Klik her for at bestille dine starttider gennem vores samarbejdspartner Greenfee365.
Læs mere om sport og træning på Kreta.
Aktiviteter og seværdigheder
Hersonissos lokker med mange forskellige aktiviteter, for eksempel gokart og minigolf. Her ligger også et par vandlande for de små. Vil du udforske Hersonissos og omegn, kan du tage det lille tog. Toget kører rundt i Hersonissos og op til de nærliggende små byer. Her kan du opleve det lokale Kreta på en tur, der både passer til børnefamilier og dig, som vil se lidt mere af Kreta.
Læs mere om aktiviteter på Kreta.
Hersonissos, Stalis og Malia ligger perfekt, hvis du vil opleve mere af det klassiske Kreta. Herfra er der ikke langt til nogel af de bedste seværdigheder f.eks. Knossos-paladset, det verdensberømte arkæologiske museum i Heraklion og Lassithi-sletten, hvor Zeus ifølge mytoligien blev født.
En by med en lang historie
Hersonissos er en by med en lang historie. Her har man fundet levn fra en minoisk bebyggelse, og der er knap 10 kilometer til Malia, hvor man finder det tredjestørste minoiske palads. Romerne havde en koloni her århundredet før vores tidsregning, og ved havnen kan stadig se rester af den gamle havn og stenkajen, hvor romerne reparerede deres skibe. På højen ved havnen er der en arkæologisk udgravning, hvor man blandt andet har fundet rester af et tempel helliget gudinden Artemis. Oven på templet byggede romerne en villa med smukke mosaikudsmykninger, som er blevet bevaret. På højen findes også en fin lille kirke med aner fra 500-tallet. Den første biskop i området blev indsat i år 431, og på flere odder rundt omkring i Hersonissos ligger der små kapeller, som man kan besøge.Tre historiske byer
I 1500- og 1600-tallet regerede venetianerne over Kreta, og midt på strandpromenaden i Hersonissos kan man se resterne af en smuk venetiansk brønd. Tyrkerne invaderede Kreta i 1645 og herskede over øen helt frem til 1898. Deres bosættelser lå i den gamle del af Hersonissos og i byerne Koutouloufari og Piskopiano, som sammen med det øvre Hersonissos udgør de tre små byer i området. En spadseretur til Piskopiano tager 15 til 20 minutter med start fra hovedvejen. Oppe i byerne hersker der en hyggelig og afslappet atmosfære, og det er her, du skal tage hen, hvis du vil opleve ægte græsk stemning.Læs mere om seværdigheder på Kreta.
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Kreta på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Du kan komme til og fra Hersonissos, Stalis og Malia med både bus og taxi. Taxiholdepladsen findes over for Kassavetis shoppingcenter ved siden af benzinstationen, men du kan også praje en taxi på gaden eller bestille en via hotellet mod et gebyr. Der køres både efter taxameter og faste priser, og efter midnat er der dobbelttakst. Spørg altid chaufføren om prisen, før du sætter dig ind i taxien.
Læs mere om hvordan du kommer rundt på Kreta.
Fakta
Vores service på rejsemålet
I din ferie kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Grækenland på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
For at tjekke ind på et hotel i Grækenland kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Miljøskat i Grækenland
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.Tidsforskel
Dansk +1 time.El
220 VSprog
Græsk.Vejr og klima
- januar
13°7°
5
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- februar
14°7°
6
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur20
Regnfri dage- marts
17°9°
8
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- april
20°11°
10
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- maj
25°15°
11
Solskinstimer pr. dag20°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- juni
29°19°
13
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- juli
30°22°
12
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- august
30°22°
12
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- september
28°19°
10
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- oktober
23°16°
8
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- november
19°12°
6
Solskinstimer pr. dag21°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- december
15°9°
5
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur23
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 3 timer og 30 minutter.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Hersonissos, Stalis & Malia i sommerhalvåret.Flyet lander i Heraklion Lufthavn.
På udvalgte hoteller i Hersonissos, Stalis & Malia kan du også flyve til Chania Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Hersonissos, Stalis & Malia. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Heraklion Lufthavn til dit hotel er fra ca. 30 minutter til 1 time og 30 minutter (ca. 23-32 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.