Logo til Spies
Se dine gemte hoteller
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Miljøcertificeret
skip links

Om hotellet

Kyma Beach er et pænt og velholdt hotel med en perfekt beliggenhed ved Den Ukendte Soldats Torv i Rethymnon, tæt på byens små gyder med hyggelige butikker, udendørs serveringssteder, caféer og barer.

Hotellet har et lille poolområde, og kunne du tænke dig at bade i havet, kan du gå den korte tur hen til...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Miljøcertificeret

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Restaurant
    Ja
  • Bar
    Ja
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    0 m
  • Nærmeste strand/badested
    400 m
Juniorsuite med havudsigt

Om hotellet

Kyma Beach er et pænt og velholdt hotel med en perfekt beliggenhed ved Den Ukendte Soldats Torv i Rethymnon, tæt på byens små gyder med hyggelige butikker
, udendørs serveringssteder, caféer og barer.
Hotellet har et lille poolområde, og kunne du tænke dig at bade i havet, kan du gå den korte tur hen til søsterhotellet Kriti Beach, som tilbyder
gratis liggestole og parasoller på stranden. I nærheden af hotellet løber også en fin strandpromenade, som egner sig perfekt til en løbe- eller gåtur langs havet. Derefter kan du forkæle dig selv med en afslappende stund i hotellets relaxafdeling, hvor der findes sauna og mulighed for at bestille massage.
Kyma Beach tilbyder lyse og pænt indrettede værelser og juniorsuiter med plads til op til tre personer. Hotellets restaurant byder på både buffetmad og retter fra menukort, og her kan du også nyde den inkluderede morgenmadsbuffet på den hyggelige terrasse med udsigt over havet. Om aftenen kan du slå dig ned og spise en god middag, før du udforsker Rethymnons natteliv. Kunne du tænke dig en ekstra bekvem ferie, kan du tilkøbe halv- eller helpension sammen med rejsen.

Øvrig information

Bygget: 1987
Renoveret: 2015
Bygninger: 1
Etager: 5
Værelser/lejligheder: 39
Elevator
Reception
Bagageopbevaring
Vaskeriservice mod betaling
Parkering mod betaling på gaden

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at vores klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Den officielle klassificering mangler

Sådan bor du

Lyse og pænt indrettede værelser og juniorsuiter.
Tre typer:
Dobbeltværelse (18 m²) til 1-3 personer
Dobbeltværelse med havudsigt (21 m²) til 1-3 personer
Juniorsuite med havudsigt (22 m²) til 1-3 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Balkon
  • Enkeltsenge i visse værelser
  • Dobbeltseng (queensize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i sovelænestol eller sovesofa
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med satellitkanaler
  • Roomservice kl. 8-23
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Minibar mod betaling
  • Hårtørrer
  • Tøfler
  • Badekåber
  • Bruser eller badekar med bruser (bruser i de fleste værelser og juniorsuiter)
  • Rengøring pr. uge: 7
I enkelte af dobbeltværelserne mod omgivelserne kan trafikken samt by- og folkelivet opleves som forstyrrende.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

Kyma Beacht har en kombineret buffet- og a la carte-restaurant med en hyggelig udendørs terrasse mod gaden og havet. Her serveres morgenmad og aftensmad som buffet samt frokost fra menu. Hotellet har også en poolbar, der serverer drikkevarer hele dagen til sent på aftenen.
  • Poolbar kl. 10-23
  • Restaurant med morgenbuffet kl. 7.30-10, enkel morgenmad kl. 10-12, frokost fra menu kl. 12-18 og aftensmad fra buffet kl. 19-21.30
  • Pæn påklædning (lange bukser)
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet indgår
  • Halvpension kan tilkøbes (morgenbuffet og frokost fra menu eller aftenbuffet)
  • Helpension kan tilkøbes (morgenmadsbuffet, frokost fra menu og aftenbuffet)
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

På stranden neden for søsterhotellet Kriti Beach er der gratis liggestole og parasoller til gæsterne på Kymi Beach. Der er 500 meter mellem de to hoteller.
  • Pool 50 m2
  • Liggestole ved poolen
  • Poolhåndklæder
Rethymnon er en mellemstor græsk by beliggende i fine omgivelser på en tange på Kretas nordkyst med en 12 km lang strand. At byen er blevet så populær, skyldes ikke mindst Rethymnons fantastiske strand, der strækker sig fra centrum og hele vejen mod øst - lang, bred og velholdt.

Stranden i Rethymnon

Stranden består hovedsageligt af gyldent sand, som gør vandet noget grumset. Dele af stranden består også af sten, og visse steder bliver det hurtigt dybt, men der er lavvandet tættest på centrum. På stranden er der udlejning af liggestole samt vandsportsaktiviteter og volleyballbaner. Understrømme og hårde nordlige vinde kan forekomme i kortere perioder om sommeren. Der findes brusere en del steder langs stranden.

Strandpromenadens mange hyggelige restauranter og udeserveringer er populære både blandt turister og lokale, og stranden er velbesøgt i højsæsonen.

Gode strande udenfor Rethymnon

I centrum mellem den gamle venetianske havn og den nybyggede marina findes en lavvandet sandstrand, hvor vandet som regel er roligt. Her bør man pga. det stillestående vand ikke bade, selv om det kan være fristende. Lokalbefolkningen tager hellere til strandene uden for byen. Cirka 10 kilometer øst og vest for byen ligger der mange fine bugter med krystalklart vand samt et spændende undervandsliv.

Skik og brug på strandene

I Rethymnon bader og soler mange topløs, men det er ikke noget, den ældre generation af grækere ser på med blide øjne. Tag en T-shirt eller en tynd skjorte på, når du forlader stranden, også selv om det bare er for at krydse gaden og købe en is. Uofficielle nudiststrande findes langs hele sydkysten, hvoraf Skinaria nok er den mest kendte.

Baja Beach Club

Byens eneste badeanlæg ligger i direkte forbindelse med den lange strand og ved siden af hotellet Creta Palace. Her er rent og pænt med faciliteter som børnepool, store græsplæner, legeplads, restaurant og bar. Baja Beach Club er et godt alternativ til stranden, når det røde flag er hejst, eller hvis du gerne vil have en pause fra sandet.

Træning og aktiviteter

Hotellet har en relaxafdeling med bl.a. sauna og dampbad samt mulighed for at bestille massage og andre behandlinger. Aldersgrænsen i hotellets motionsrum og sauna er 16 år.
  • Motionsrum (lille)
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Massage mod betaling
  • Sauna mod betaling

Beliggenhed og transfer

By- og ferieområde med bytrafik og forstyrrende bar- og folkeliv. For at komme til stranden skal en trafikeret vej krydses. Transferbussen afleverer og henter gæsterne og deres bagage cirka 300 meter fra hotellet.
  • Hotellet ligger i et byområde
  • Nærmeste centrum: 0 m Rethymnon
  • Hovedcentrum: 0 m Rethymnon
  • Nærmeste strand/badested: 400 m Rethymnon
  • Lufthavn: 80 km Heraklion
  • Transferbussen standser ved indkørslen til parkeringspladsen på havnen (ca. 300 m).
Agnostou Stratioti Square
741 00 Rethymnon
+30 28310 55503-4
kymabeach@ok-rethymno.gr

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Rethymnon. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Flyet lander i Heraklion eller Chania Lufthavn.
Køretiden fra Heraklion Lufthavn til det første hotel i Rethymnon er ca. 1 time og 30 minutter med bus (ca. 80 km).
Køretiden fra Chania Lufthavn til det første hotel i Rethymnon er ca. 1 time og 15 minutter (ca. 70 km).
Læs mere om transfer.

Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

PRISER OG BESTILLING