Rejser til Sitia
Sitia er en lille kystby på Kreta, tæt på storslået natur, smukke vandrestier, uberørte strande og små byer, som du nemt kommer til med lejebil.
Tips og nyttig info
- Kort transfer
- Solsikkert
- Lokale restauranter
- By og strand
- Fine strande
- Hoteller med gratis wi-fi
Find din rejse til Sitia
Strand
Der er mange små fine strande i omgivelserne omkring Sitia. Bystranden strækker sig fra Sitias havn til det østlige område Petras og består af sand med lidt småsten hist og her. Vandet er for det meste roligt, og der findes gode faciliteter i form af udlejning af liggestole og parasoller, brusere og hyggelige strandbarer, hvor du kan slå dig ned til en drink eller bid mad.
Der ligger også flere fine strande langs Kretas nordøstkyst cirka en halv times kørsel fra Sitia.
Der ligger også flere fine strande langs Kretas nordøstkyst cirka en halv times kørsel fra Sitia.
Erimoupolis
Fin og relativt ubesøgt strand med klart vand. Her har du gode muligheder for - selv i højsæsonen - at finde en plet på stranden, hvor du kan være dig selv og nyde freden. Stranden ligger cirka 25 km øst for Sitia og har ingen faciliteter, så sørg for at medbringe både mad og drikke.Vai
Populær og velholdt strand, som er kendt for at være kantet af palmeskov. Her kan du slappe af i skyggen under en dadelpalme, prøve kræfter med vandsport eller tage trappen op til udsigtspunktet, hvorfra der er et flot vue over havet og omgivelserne. På stranden findes faciliteter som omklædningsbåse og brusere, og her ligger også både en café og en restaurant.Kouremenos
Smuk strand, der strækker sig over cirka 1,5 km og nok er den længste på det nordøstlige Kreta. Her blæser det godt, hvilket lokker både wind- og kitesurfere fra hele Europa. Starten af stranden er smal og kantet af små træer og en lille strandpromenade. Efterhånden bliver stranden bredere, og du kommer til en kaffebar og to surfskoler, hvor du kan tage lektioner og leje udstyr.Chiona
Fortsætter du langs vejen fra Kouremenos-stranden, kan du se bjerget Kastri, som Chiona-stranden ligger på den anden side af. Her er vandet krystalklart, og der ligger også et par tavernaer. Stranden består af en blanding af sand og sten, så badesko anbefales.Læs mere om strande på Kreta.
Mad, drikke og natteliv
Kan du lide fisk og skaldyr, er du kommet det helt rigtige sted hen. I Sitia findes et godt udbud af hyggelige tavernaer, som tilbyder middelhavsinspireret og græsk mad med fokus på netop fisk og skaldyr. Mange af tavernaerne har fået høje bedømmelser på Tripadvisor, og vælger du en af dem, der ligger på havnepromaden, kan du nyde din mad med fantastisk udsigt over havet.
Det lokale køkken
I gaderne, der løber parallelt med havnepromaden ind mod centrum, er stemningen noget mere fredelig, især i højsæsonen. Her byder restauranterne på såvel fisk og skaldyr som lækre meze, traditionelt grillet souvlaki, græsk salat og klassisk saganaki. I Sitia produceres to lokala oste, Xygalo og Staka, som er et must at prøve, når du er her. Skulle du få lyst til noget andet end græsk mad, tilbyder flere af byens restauranter også internationale retter.Det er generelt cirka 20 % billigere at gå ud at spise i Sitia sammenlignet med de store feriebyer på Kreta. Den gode lokale mad anses også for at være en af grundene til, at mange tager hertil igen og igen.
Læs mere om mad og drikke på Kreta.
Sitia er velegnet til dig, der søger et rejsemål med småbystemning og lokal atmosfære. Byen har en livlig havn, og langs havnepromaden ligger tavernaerne, barerne og caféerne som perler på en snor. Her slår såvel lokalbefolkning som feriegæster sig ned for at nyde en cocktail, lytte til musik eller kigge på det afslappede folkeliv.
Festivaller og koncerter
Om sommeren arrangeres der også diverse festivaller og koncerter - som regel i parken, der ligger ved havnens slutning. Søger du et livligere natteliv med diskoteker og natklubber, er du nødt til at tage til en af øens større byer.Læs mere om nattelivet på Kreta.
Shopping
Sitia har et godt udbud af butikker med det meste, du kan tænkes at få brug for. De fleste butikker ligger langs gaderne Benizelou og Kornarou, lige bag ved hotel Itanos. Her findes blandt andet butikker med tøj, legetøj, sko, kosmetik, smykker, husholdningsartikler, mobiltelefoner og værktøj, men udbuddet af mærkevarebutikker begrænser sig til Vero Moda og Heaven of Breands. Der ligger også et par butikker ved stranden med souvenirs, badetøj og strandting.
Kunne du tænke dig et større shoppingudbud, kan du tage til Agios Nikolaos, som ligger cirka 64 km fra Sitia. Vær opmærksom på, at mange butikker holder siestalukket et par timer midt på dagen og har helt lukket om søndagen.
Kunne du tænke dig et større shoppingudbud, kan du tage til Agios Nikolaos, som ligger cirka 64 km fra Sitia. Vær opmærksom på, at mange butikker holder siestalukket et par timer midt på dagen og har helt lukket om søndagen.
Lokalt marked
Vil du gøre et fund, skal du besøge Sitias marked på Presou Street en tirsdag formiddag. Følg hovedvejen mellem Flisvos og hotel Itanos og hold til venstre, når vejen deler sig i rundkørslen. Fortsæt til byens eneste trafiklys, gå over gaden til højre og følg vejen op ad bakken, indtil du ser markedet på højre side.På markedet sælges der alt fra tøj, sko og husholdningsartiker til ost, blomster, frugt og grøntsager. Der er en livlig stemning, ikke mindst ved bordene med tøj til blot et par euro.
Læs mere om shopping på Kreta.
Sport og træning
Området omkring Sitia byder på gode muligheder, hvis du kunne tænke dig en aktiv ferie enten på land, på havet eller under vandoverfladen.
Vandring
Sitia er et godt udgangspunkt for vandring. I området omkring byen er der flere fine vandrestier af forskellig karakter og sværhedsgrad. Mange tager hertil for at vandre i Sitia Geopark, som er en af UNESCOs globale geoparker og rummer både raviner, grotter og fossiler.Et andet populært vandremål er klostret Toplou, hvorefter du kan gå til en af områdets strande og nyde en kølende dukkert.
Du kan få mere detaljeret information om Sitia Geopark i informationscentret, som ligger centralt på Sitias havn.
Cykling
Vil du opleve Sitias storslåede natur på to hjul, kan du leje en mountainbike og følte en af områdets ruter gennem smukke landskaber med olivenplantager, vingårde, bjergmassiver og kyststrækninger.Klatring og bjergbestigning
I Sitia Geopark er der mulighed for at prøve kræfter med bjergbestigning, og ved indgangen til 'Gorge of the Dead' fra landsbyen Kato Zakros findes også flere klipper af forskellig sværhedsgrad for både nybegyndere og erfarne klatrere.Wind- og kitesurfing
Kører du en halv time i bil østpå fra Sitia, kommer du til Kouremenos-stranden, som er et godt sted til både wind- og kitesurfing. Her ligger også to surfcentre, som tilbyder både udstyr og undervisning, hvis du ikke har prøvet at surfe før.Dykning
Har du lyst til at udforske livet under havoverfladen, ligger der et PADI-dykkercenter i Sitia, som tilbyder kurser og oplevelser for såvel erfarne dykkere som nybegyndere. Der arrangeres dykkerture både længere væk og i nærområdet, blandt andet til et skibsvrag lige ud for Sitia. Der tilbyds også spændende kurser som undervandsyoga og lektioner i snorkling, hvis du ikke har lyst til at komme ud på helt dybt vand.Læs mere om sport og træning på Kreta.
Aktiviteter og seværdigheder
Det er mange fine udflugtsmål i omgivelserne omkring Sitia - fra hyggelige små landsbyer og storslået natur til smukke vandrestier og flotte strande, som du nemt kommer til med lejebil. Hvis du ikke selv vil køre, kan du tage med på en af vores arrangerede udflugter.
Richtiskløften
Cirka 15 km vest for Sitia ligger landsbyen Exo Mouliana, som er udgangspunktet för en 5 km lang vandring gennem Richtiskløftens beskyttede naturområde med fantastisk vegetation, smukke gamle stenbroer og flotte vandfald.Kato Zakros
En udflugt til kystbyen Kato Zakros byder på en perfekt blanding af historie, sol og strand, eftersom der lige oven for rullestensstranden findes udgravninger fra den minoiske by Zakros, som er velkendt blandt arkæologer.Kato Zakros ligger cirka en times kørsel østpå fra Sitia, og her findes et par tavernaer, hvis sulten melder sig. Har du lyst til at vandre, kan du følge den 8 km lange vandresti fra bjergbyen Zakros gennem en smuk ravine ned til Kato Zakros.
I bjergbyen Zakros findes også en lille sti til et naturligt vandløb, hvor vegetationen forandres og bliver frodigere.
Etia
22 km syd for Sitia kan du se rester af byen Etia, som før i tiden var den venetianske familie De Mezzos private ejendom. I dag anses det hus, som familien byggede og som blev brugt af tyrkiske officerer under besættelsen, for at være et af de mest betydningsfulde eksempler på venetiansk arkitektur på Kreta. Huset er åbent for offentligheden alle dage undtagen tirsdag. Også den nærliggende gamle kirke er åben for besøg.Ziros og Xerokampos
Ziros er en traditionel kretensisk by, som blev grundlagt i1577 og som ikke mindst er et besøg værd på grund af sine fine små kirker og den flotte udsigt fra plateauet.Fra Ziros kan du også begive dig til området Xerokampos, som kendetegnes ved majestætiske bjerge, olivenlunde og en række fantastiske og stort set uberørte strande. Der er cirka en times kørsel i bil fra Sitia til Xerokampos.
Læs mere om aktiviteter på Kreta.
Der findes flere historiske seværdigheder i Sitia.
Kazarma-fæstningen
Tilbring en for- eller eftermiddag i ferien med at spadsere til den gamle venetianske fæstning Kazarma i Sitia. Fæstningen ligger et stykke vej oven for havnen og byder på fin udsigt over byen og havet. Uanset hvilken vej du går derop, må du regne med at skulle gå på trapper. Om sommeren arrangeres der både koncerter og andre kulturelle begivenheder i Kazarma-fæstningen.Det arkæologiske museum
Hvis du er interesseret i Kretas historie og udgravninger, anbefaler vi, at du besøger Sitias arkæologiske museum, som ligger i en grøn bygning ved krydset med byens eneste trafiklys, lidt tilbagetrukket fra havnen. Her kan du se arkæologiske levn fra alle tidsperioder og i alle slags materialer – keramik, sten og metal. De udstillede fund er fra templer og paladser, ligesom der findes skulpturer, kunst, skrifter, mønter, smykker og genstande, der vidner om datidens fiskeindustri og tekstilproduktion. Regn med at bruge et par timer på museet, for der er meget at læse ved hver montre.Hjemstavnsmuseet
På hjemstavnsmuseet kan du få et indblik i, hvordan hverdagslivet har set ud for Sitias befolkning gennem tiderne. Museet har været drevet af en kulturklub i cirka 90 år og rummer genstande, som områdets beboere har skænket - alt fra møbler, husholdningsmaskiner og arbejdsredskaber til instrumenter, tøj og fotografier. Du kan også se, hvordan man før i tiden producerede silke, olivenolie, raki, vin og rosiner.Toplou-klostret
Toplou ligger cirka 20 minutters bilkørsel fra Sitia og er et smukt kloster og populært udflugtsmål for vandrere i regionen. Her kan du besøge kirken fra 1300-tallet og det tilhørende museum, ligesom her findes en souvenirbutik, hvis du vil købe et minde med hjem. Klostret ejer også store arealer med oliventræer og har sin egen vingård, og der produceres både olivenolie og vin til eksport. Der arrangeres desuden vinsmagning for grupper på 12-15 personer.Olivenoliefabrikker
Sitia-området er kendt for sin olivenproduktion, og det siges, at bønderne i netop dette område får den højeste pris pr. kilo for deres oliven. I området ligger der omkring 15 fabrikker, som fremstiller olivenolie fra november til marts hvert år, hvorefter fabrikkerne lukkes i venten på en ny olivenhøst. Det er desværre ikke tilladt at besøge fabrikkerne, men det kan være morsomt i det mindste at se en af dem udefra - for eksempel den, der ligger på vejen mellem bjergbyen Zakros og kystbyen Kato Zakros.Læs mere om seværdigheder på Kreta.
Sådan kommer du omkring
I Sitia kommer du nemmest rundt til fods eller på cykel, men vil du til andre dele af Kreta, anbefaler vi, at du lejer en bil eller taget bus eller taxi. Der findes desuden både færge- og flyforbindelser fra Sitia, hvis du kunne tænke dig at komme til fastlandet eller andre græske øer.
Lokalbusser
Det lokale busnet på Kreta er veludbygget. Fra Sitias busstation, som ligger lidt tilbagetrukket fra stranden og havnen, kører der busser vestpå til Agios Nikolaos, Heraklion, Rethymnon og Chania, men også sydpå til Ierapetra og Makrigialos.Taxi
I Sitia er taxichaufførerne private og kører efter enten taxameter eller fast pris - spørg, hvad der gælder, før du sætter dig ind i bilen. Taxiholdepladsen findes uden for Itanos Hotel.Færge
Fra Sitia går der færger til og fra Heraklion samt andre græske øer som Kasos, Karpathos, Rhodos, Anafi, Milos og Santorini. Der sejler desuden færger til Athen på fastlandet.Fly
Sitia Lufthavn trafikeres af såvel indenrigsfly fra Athen som internationale fly i højsæsonen.Læs mere om hvordan du kommer rundt på Kreta.
Fakta
Vores service på rejsemålet
I perioden maj-oktober kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Gæster på Ocean Beach Club har Resort Service kl. 7-23 og kan uden for dette tidsrum gå til Sunwing Makrigialos Beach, som har Resort Service/Help Desk døgnet rundt.
Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Grækenland på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
For at tjekke ind på et hotel i Grækenland kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Miljøskat i Grækenland
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR).Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.
Tidsforskel
Dansk tid + 1 time.El
220 VSprog
Græsk.Vejr og klima
- januar
13°10°
7
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- februar
13°10°
8
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- marts
15°11°
9
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- april
17°13°
11
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- maj
20°17°
12
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur29
Regnfri dage- juni
24°20°
13
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- juli
27°23°
13
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- august
27°24°
12
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- september
25°22°
11
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur29
Regnfri dage- oktober
21°18°
9
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- november
18°15°
8
Solskinstimer pr. dag20°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- december
15°12°
6
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur25
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Cirka 2 timer og 30 minutter fra København.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Sitia i sommerhalvåret.Flyet lander i Sitia Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Sitia. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Sitia Lufthavn til dit hotel er cirka 15 minutter (cirka 5 km), alt efter trafikken og antal hotelstop. Du får mere information ved ankomsten. Læs mere om transfer.