Logo til Spies

Kipos Suites

  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Værelser med privat pool
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Kipos Suites er et pænt og nybygget hotel beliggende i rolige og grønne omgivelser i gåafstand til både strand og centrum. Hotellet ligger i udkanten af hyggelige Nidri, hvor der findes et godt udbud af restauranter og butikker.

Kipos Suites tilbyder moderne og pæne 1-værelses lejligheder i neutrale, lyse...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Værelser med privat pool

Hotelfakta

  • Pool
    Nej
  • Børnepool
    Nej
  • Bar
    Nej
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Mod betaling
  • Nærmeste centrum
    350 m
  • Nærmeste strand/badested
    700 m
1-værelses lejlighed med privat pool
1-værelses lejlighed med balkon / 1-værelses lejlighed med privat pool

Om hotellet

Kipos Suites er et pænt og nybygget hotel beliggende i rolige og grønne omgivelser i gåafstand til både strand og centrum. Hotellet ligger i udkanten af
hyggelige Nidri, hvor der findes et godt udbud af restauranter og butikker.
Kipos Suites tilbyder moderne og pæne 1-værelses lejligheder i neutrale, lyse farvetoner og med køkkenniche, så du
selv kan lave lidt mad. Vil du bo ekstra godt, kan du bestille en 1-værelses lejlighed med privat pool. Hotellet er velegnet til dig, der gerne vil bo komfortabelt med nærhed til gode restauranter, hvis du har lyst til at spise ude i ferien.
Vil du se mere af området omkring Lefkas, kan du tage med på en af Spies' hyggelige bådudflugter. Du kan også leje en bil og udforske øen på egen hånd, og Spies-guiderne hjælper gerne med tips til seværdigheder.

Øvrig information

Hotellet har ingen reception og er ofte ubemandet. Hotellets personale vil dog være til stede ved ankomsten for at hjælpe med at tjekke ind og udlevere nøgler.

Bygget 2024
1 bygning/er
2 etage/r
8 værelser/lejligheder
Elevator

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 3.

Sådan bor du

Pæne lejligheder.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

1-værelses lejlighed med balkon

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 28
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Balkon
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa

1-værelses lejlighed med privat pool

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 28
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Lejlighedstypen har en anbefalet minimumsaldersgrænse på 6 år, da den nemme adgang til poolen kan udgøre en sikkerhedsrisiko for børn, der ikke kan svømme. Det er derfor ekstra vigtigt, at man holder opsyn med børnene.
  • Terrasse
  • Mod omgivelserne
  • Privat pool
  • Ekstra opredning i sovesofa

2-værelses lejlighed i to etager med fire senge

  • Til 4 personer
  • Størrelse (m²): 40
  • Soveværelse og opholdsstue. En queensize-seng på overetagen og en queensize-seng på underetagen.
  • Balkon
  • Mod omgivelserne

3-værelses handicapvenlig lejlighed med fire senge

  • Til 4-5 personer
  • Størrelse (m²): 55
  • To soveværelser, en opholdsstue og to badeværelser
  • Balkon (2 stk.)
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i sovesofa

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition mod betaling
  • Dobbeltseng queensize
  • Fladskærms-tv med lokale kanaler
  • Laminatgulv
  • Safetyboks
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser
  • Mikroovn
  • Elkedel
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 6

Pool og strand

Lefkas har nogle af de smukkeste strande ved Middelhavet, og vandet er klart og rent. Her kan du vælge mellem flere små strande med rundslebne sten.

Nidri

Nord for havnen ligger Nidristranden, som består af små, runde sten. På stranden tilbydes udlejning af liggestole og forskellig slags vandsport.

Agios Yiannis

En fin strand på nordkysten uden for Lefkas by. Det er muligt at leje liggestole, og når sulten melder sig, kan du besøge restauranten. Det kan blæse ret meget på nordkysten.

Agios Nikitas/Pefkoulia

En lang strand på vestkysten ved siden af Agios Nikitas. Restaurant og udlejning af parasoller.

Kathisma

Lige syd for Agios Nikitas ligger den lange Kathisma Beach, som er den mest populære strand på øen. Der er et par tavernaer på stranden, og man kan køre helt ned til stranden. Hertil kommer man i bil, på scooter eller med lokalbus. Der er udlejning af liggestole på stranden. Der kører lokalbusser til stranden fra Lefkas by, men i højsæsonen (juli-august) kører der også lokalbusser hertil fra centrum af Nidri.

Egremni

Vores egen favorit. Kilometerlang strand nord for Porto Katsiki med runde, hvide sten, hvor man kan være helt for sig selv. Lille kiosk med varierende åbningstider, så medbring mad og drikke. Mulighed for at leje liggestole (begrænset antal). Det er lettest at komme hertil i bil. Obs! 300 trappetrin ned til stranden. Ca. 40 km fra Nidri.

Mikros Gialos

En idyllisk strand i Porosbugten. Her er en restaurant samt mulighed for at leje liggestole og parasoller. Ca. 15 km fra Nidri.

Vasiliki

Øens sydligste by har en lang strand, der også er kendt som surfernes paradis. Her er fantastiske windsurfingforhold samt mulighed for at leje surfbræt. Stranden består af sand og sten og er delvist lavvandet. Der kører lokalbusser fra Nidri til Vasiliki. Man kan også køre i bil, på scooter eller på cykel hertil. Ca. 20 km fra Nidri.

Porto Katsiki

Øens mest berømte strand ligger på vestkysten, hvor de hvide kalkstensklipper står i skarp kontrast til det blanke, turkisblå hav. Porto Katsikis strand består af små sten, og her er en lille kiosk, men medbring gerne din egen mad og drikke. Der er stejle trapper med ca. 100 trin ned til stranden. Man kan køre i bil eller på scooter hertil. Ca. 40 km fra Nidri.

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Trapper og niveauforskelle på og uden for hotellet. Transferbussen afleverer og henter gæsterne og deres bagage ved Passis Café Croissanterie cirka 200 meter fra hotellet.
  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 350 m Nidri
  • Hovedcentrum: 17 km Lefkada
  • Nærmeste strand/badested: 700 m og 1 km til Nidri-stranden
  • Nærmeste lufthavn: 37 km Preveza
  • Transferbussen standser ved hovedvejen (ca. 200 m).

sklirospetros@hotmail.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Nidri. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra lufthavnen Aktion uden for Preveza til dit hotel er fra ca. 50 minutter til 1 time og 10 minutter (ca. 25-35 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Til tider foregår transferen med taxi eller minibus. Ventetid i lufthavnen kan forekomme, idet passagerer fra flere forskellige fly skal med transferbussen (der er maks. 20 minutter mellem flyene). Lufthavnen er lille, og det kan derfor tage tid med bagagen ved ankomst og afrejse. Læs mere om transfer.

PRISER OG BESTILLING