Hotellet har en pool og børnepool - begge med saltvand.
- Saltvandspool 230 m²
- Saltvandsbørnepool 24 m² (60 cm dyb)
- Liggestole ved poolen
- Parasoller ved poolen
Stranden i Eftalou er ret smal og består af små sten. Her kan du bade i det krystalklare vand eller, hvis du vil have en anderledes oplevelse, i øens berømte termiske kilder. Vandet kommer direkte fra bjergene og samles i bassiner med ca. 45 grader varmt, svovlholdigt vand. Det er en sund oplevelse for både krop og sjæl, og mange grækerne besøger selv kilderne dagligt. Mineralvandet anbefales især til personer med gigt, ledinflammationer samt nyre- og hudsygdomme. Med over 40 strande at vælge mellem er Lesbos et paradis for dig, der elsker at nyde solen og havet. Mange af caféerne på stranden stiller gratis liggestole til rådighed, hvis man køber noget at spise eller drikke.
Tsonia - god snorkling
Tsonia ligger lidt afsides på østkysten ved Skala Sikaminias. Denne strand er mest kendt for sit røde sand og fine snorkelmuligheder. Den sidste del af vejen til Tsonia består af en dårlig grusvej.Molivos – klart vand
Du finder stranden lige neden for hotel Olive Press. Den er stenet, men vandet er rent og klart, og bare nogle m ude i havet begynder sandbunden. På stranden er der mulighed for vandsportsaktiviteter og liggestole mod gebyr.Skala Kalloni – varmt vand
I Skala Kalloni venter øens varmeste badevand. Stranden er lang og fin og byder på en smuk udsigt over Kalloni Bay. Langs stranden kan du spise eller købe noget koldt at drikke på en af de mange tavernaer.Gavathas - familievenlig strand
Er du på udkig efter en mere børnevenlig strand, anbefaler vi et besøg på Gavathas' strand. Stranden er lang og skøn, og her er som regel god plads. Børnene kan have det sjovt på en legeplads ved stranden.Anaxos – den bedste strand
Anaxos anses af mange for at være den bedste strand i området. Langs stranden finder du mange tavernaer og restauranter, som tilbyder gratis liggestole, når du køber noget at spise eller drikke.