Logo til Spies
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Epavlis er et lille familiedrevet lejlighedshotel med en rolig beliggenhed i det centrale Parga. Her bor du tæt på både Krioneri-stranden og havnepromenadens butikker, restauranter og barer.

Hotellet ligger i en have med appelsin- og citrontræer og har et hyggeligt poolområde med en snack- og poolbar. Her kan...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Bar
    Ja
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Mod betaling
  • Nærmeste centrum
    250 m
  • Nærmeste strand/badested
    700 m
1-værelses lejlighed

Om hotellet

Epavlis er et lille familiedrevet lejlighedshotel med en rolig beliggenhed i det centrale Parga. Her bor du tæt på både Krioneri-stranden og havnepromenadens
butikker, restauranter og barer.
Hotellet ligger i en have med appelsin- og citrontræer og har et hyggeligt poolområde med en snack- og poolbar. Her kan du tage dig et kølende dyp i poolen
og nyde afslappende stunder i en liggestol med en kølig forfriskning. Når sulten melder dig, kan du også bestille enkle retter i poolbaren.
Epavlis tilbyder lyse og enkle lejligheder med balkon eller terrasse. Alle lejligheder har køkkenniche, hvor du kan lave morgenmad og andre måltider, og det nærmeste supermarked ligger i gåafstand fra hotellet. Får du lyst til at se mere af omgivelserne omkring Parga, kan du leje en bil eller tage med på en af Spies' spændende udflugter.

Øvrig information

Hotellet har ingen reception, men der er hotelpersonale på hotellet det meste af dagen og ved ankomst.

Parkering på gaden (meget begrænset plads i højsæsonen)
Bygget 1975
Renoveret 2010-16
1 bygning/er
3 etage/r
8 værelser/lejligheder
Bagageopbevaring

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 2.

Sådan bor du

1-værelses lejligheder med enkel indretning.
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

1-værelses lejlighed

  • Til 2 personer
  • Størrelse (m²): 15
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Mod omgivelserne

1-værelses lejlighed - mulighed for en ekstra opredning

  • Til 2-3 personer
  • Størrelse (m²): 15
  • Kombineret soveværelse og opholdsstue
  • Mod omgivelserne
  • Ekstra opredning i enkeltseng

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition mod betaling
  • Balkon eller terrasse
  • Enkeltsenge i nogle værelser
  • Dobbeltseng queensize i nogle værelser
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Safetyboks mod betaling
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser
  • Elkedel
  • Hårtørrer
  • Bruser
  • Rengøring pr. uge: 7

Mad og drikke

Hotellet har en lille snackbar ved poolen, hvor du kan købe drikkevarer og enkle retter. Havnepromenadens restauranter, barer og caféer ligger heller ikke langt væk.
  • Snackbarkl. 8.30-20
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Epavlis har et lille poolområde med poolbar omgivet af citron- og appelsintræer. Poolområdet er åbent for offentligheden.
  • Pool 60 m2
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
Inde i Parga er der to strande: Krioneri og den mindre Piso Krioneri. Begge strande har grovkornet sand. I udkanten af byen begynder den kilometerlange Valtos-strand, som også har grovkornet sand. Cirka 3 km syd for Parga ligger Lichnos-stranden, som er 1 km lang og består af fint og groft sand.

Valtos-stranden

En cirka 1,5 km lang sten- og sandstrand, som ligger bag den venetianske borg set fra havnen. På stranden udlejes liggestole og parasoller, og her findes flere små tavernaer. Den nemmeste måde at komme dertil på er at følge trapperne op til borgen og tage gangbroen derfra ned til stranden. Man kan også tage en taxibåd fra havnen i Parga til stranden. Stranden er meget populær og bliver derfor hurtigt fyldt.

Krioneri-stranden

Stranden ligger midt inde i Parga og består af sand og sten. Liggestole, parasoller og vandcykler kan lejes. Lige syd for Krioneri ligger den mindre Piso Krioneri-strand, som er knap så velbesøgt.

Lichnos-stranden

Ligger 3 km syd for Parga. På stranden udlejes liggestole og parasoller, og der er også mulighed for at prøve forskellig slags vandsport. Man kommer nemt hertil med taxibåd, bil eller scooter. Man kan også vandre til stranden langs en fin natursti over bjerget.

Sarakiniko-stranden

Ligger cirka 13 km fra Parga, og det er nemmest at komme hertil med taxibåd fra Parga. Stranden består af sand og sten, og her er mulighed for at leje liggestole og parasoller samt prøve forskellige vandsportsaktiviteter. Her ligger også et par tavernaer, hvor man kan spise græsk frokost.

Beliggenhed og transfer

Ferieområde med lokaltrafik. Trapper på hotellet og niveauforskelle i omgivelserne. Transferbussen afleverer og henter gæsterne og deres bagage ved Green Bakery cirka 50 meter fra hotellet. Bussen kan ikke køre helt frem til Green Bakery, så den sidste strækning ved ankomsten og den første strækning ved hjemrejsen foregår derfor med minibus.
  • Hotellet ligger i et ferieområde
  • Nærmeste centrum: 250 m Parga
  • Hovedcentrum: 250 m Parga
  • Nærmeste strand/badested: 700 m Krioneri
  • Nærmeste lufthavn: 70 km Preveza
  • Transferbussen (minibus) standser ved Green Bakery (ca. 50 m).
Agion Anargyron 1
48060 Parga
+30 2684 031638
Vekios.vaggelis1976@gmail.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Parga. Transfer indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra lufthavnen Aktion uden for Preveza til hotellerne er fra ca. 1 time til 1 time og 45 minutter (ca. 70 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Nogle gange kører transferbussen via Ammoudia, og køretiden forlænges da med 15-30 minutter. Til tider skal der skiftes til bil/minibus i Parga, da det er svært for en større bus at køre helt frem til hotellerne. Til nogle hoteller går man det sidste stykke vej (bagagen transporteres) - læs mere i hotelbeskrivelsen. Det hænder, at transferen fra lufthavnen foregår med taxi eller minibus. Ventetid i lufthavnen kan forekomme. Lufthavnen er lille, og det kan derfor tage tid med bagagen ved ankomst og afrejse. Læs mere om transfer.

PRISER OG BESTILLING