Logo til Spies
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
Se tilgængelige værelser
skip links

Om hotellet

Villa Alexis er et af Spies' mest populære lejlighedshoteller på Skiathos med mange stamgæster. Hotellet ligger på en bakke i Megali Ammos med fin udsigt over Ægæerhavet, og stranden ligger kun et par hundrede meter væk.

Villa Alexis har en blomstrende have samt et indbydende poolområde, og når sulten og...
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet

Hotelfakta

  • Pool
    Ja
  • Børnepool
    Nej
  • Restaurant
    Ja
  • Bar
    Ja
  • Elevator
    Ja
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    2 km
  • Nærmeste strand/badested
    200 m
1-værelses lejlighed med hems og havudsigt

Om hotellet

Villa Alexis er et af Spies' mest populære lejlighedshoteller på Skiathos med mange stamgæster. Hotellet ligger på en bakke i Megali Ammos med fin udsigt
over Ægæerhavet, og stranden ligger kun et par hundrede meter væk.
Villa Alexis har en blomstrende have samt et indbydende poolområde, og når sulten og tørsten melder sig, kan du bestille
drikkevarer og lidt at spise i hotellets restaurant og poolbar. Kunne du tænke dig et større udbud, ligger der mange hyggelige tavernaer, restauranter og barer i charmerende Skiathos by. Her kan du også let tilbringe en eftermiddag eller aften med at slentre rundt i de smalle gader og kigge på butikker.
Vil du se mere af Skiathos, kommer du nemt med lokalbussen til øens fine strande, og du kan også tilmelde dig en af Spies' udflugter, som blandt andet går til naboøerne Skopelos og Alonissos.
Villa Alexis tilbyder hyggelige 1- og 2-værelses lejligheder med plads til op til fire personer. Alle lejligheder har balkon eller terrasse, og vil du bo med ekstra god udsigt, kan du bestille en lejlighed med havudsigt.

Øvrig information

Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)
Bygget 1989 og tilbygget 2019 (1-værelses lejligheder med terrasse og 1-værelses lejligheder med terrasse og begrænset havudsigt)
Renoveret 2006 (poolområdet) og 2023 (restauranten og poolbaren)
5 bygning/er
2 etage/r
27 værelser/lejligheder
Elevator kl. 7-24 fra vejen til poolområdet og receptionen (ikke til lejlighederne)
Reception

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

I Spies-appen kan du finde information om dit rejsemål og andre nyttige oplysninger. I ferien kan du desuden kontakte os på vores servicetelefon døgnet rundt samt på SMS og mail kl. 8-20, hvis du vil have tips og gode råd eller information om udflugter og lejebiler.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.

Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:

Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 1,50 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 3 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 7 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 10 EUR

I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.

Hotellets officielle klassificering er 2,5.

Sådan bor du

Pæne lejligheder med varierende størrelse og planløsning. Der er mange trapper og niveauforskelle på hotelområdet.

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv med lokale kanaler
  • Safetyboks
  • Køkkenniche
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser (lille)
  • Spiseplads
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Badekar med bruser
  • Trafikken kan opleves som forstyrrende i nogle lejligheder
  • Rengøring pr. uge: 6
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

På hotelområdet findes en kombineret restaurant og en poolbar, hvor du kan spise alle dagens måltider samt købe drikkevarer og snacks.
  • Poolbar
  • Restaurant med morgenmad, frokost og aftensmad
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenmadsbuffet kan tilkøbes
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

Villa Alexis ligger cirka 200 meter fra, hvor Megali Ammos-stranden slutter. Fra hotellet er der cirka 500 meter til den bedste del af stranden.
  • Pool 25 m²
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder (må kun bruges på hotellet)
Megali Ammos-stranden ligger cirka 1 km uden for Skiathos by.

Den store strand

Megali Ammos betyder oversat fra græsk omtrent "den store strand", og den lavvandede strand er da også næsten en kilometer lang med grovkornet sand. Langs stranden ligger et hav af tavernaer og caféer, og det er muligt at leje liggestole og parasoller samt prøve forskellig slags vandsport. Fra starten af sæsonen til midten af juni tildeles licenserne, der giver tilladelse til at udleje liggestole samt drive tavernaer og strandbarer. Dette kan medføre, at visse strandfaciliteter ikke er mulige at gøre brug af, før denne tildeling er afsluttet.

Børn og unge

  • Legeplads

Beliggenhed og transfer

Udkanten af by med gennemkørselstrafik. Trapper og stejl bakke fører op til hotellet, og der er også trapper og niveauforskelle på hotelområdet. Hotellet har en elevator (kl. 7-01) fra hovedvejen op til poolområdet og receptionen. Transferbussen afleverer og henter gæsterne og deres bagage cirka 60 meter fra hotellet. Bagagetransport findes.
  • Hotellet ligger tæt på strand/badested
  • Nærmeste centrum: 2 km Skiathos by
  • Hovedcentrum: 2 km Skiathos by
  • Nærmeste strand/badested: 200 m (udkanten af Megali Ammos)
  • Afstand til nærmeste offentlige transport: 250 m (busstoppested 6)
  • Nærmeste lufthavn: 2,5 km Skiathos
  • Transferbussen standser ved hovedvejen neden for hotellet (ca. 60 m). Bagagen hentes kl. 9 på det samme sted, som den blev afleveret.
370 02 Skiathos
+30 24270 23058
iliopoulosalexander@gmail.com

Transfer til rejsemålet

Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Megali Ammos. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen.

Køretiden fra lufthavnen til dit hotel er ca. 10 minutter (ca. 2,5 km), alt efter trafik og antal hotelstop. Transporten foregår i bus eller minibus. Til de fleste hoteller må man gå det sidste stykke vej, da bussen ikke kan køre helt frem til indgangen - se mere i den respektive hotelbeskrivelse. Læs mere om transfer. Bagagen transporteres i en separat bagagebil helt frem til hotellet inden for en time efter gæsternes ankomst.

Transfer ved en kombinationsrejse
Ved en kombinationsrejse, hvor du bor en uge på Skiathos og en uge på Skopelos eller Alonissos, indgår transfer mellem hotellerne (bådturen samt bustransport på Skiathos og Alonissos og til/fra visse hoteller på Skopelos). Du går mellem havnen og visse hoteller på Skopelos. Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke.

PRISER OG BESTILLING