Rejser til Symi
- Kombinér to forskellige øer
- Fred og ro
- Meget tilfredse gæster
- Gode restauranter
Smukke vandringer
Symis bjerglandskab indbyder til et væld af spændende vandreture. Ad grusveje og æselstier kommer man forbi smukke klostre, små kapeller og uberørte klippebugter med krystalklart vand. Fra Pedibugten nås Agios Nikolaos, der er den bedste sandstrand på øen. Nimborios er en bugt med en lille strand og en taverna. Den ligger vest for byen og nås via en smuk vandretur langs kysten. Mellem Yialos og Nimborios løber en to kilometer lang klippekyst med små plateauer, hvor man kan bade og sole sig i ugenerede omgivelser.Både
Fra havnen i Yialos afgår der færger og katamaraner til nærliggende øer.Busser
Tag lokalbussen og kom nemt og bekvemt rundt mellem Yialos, Chorio og Pedi. Lokalbussen afgår regelmæssigt ca. en gang i timen i dagtimerne.Taxi
I Yialos er der et begrænset udvalg af taxitjenester.Vores service på rejsemålet
Fra maj til september kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Grækenland på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
For at tjekke ind på et hotel i Grækenland kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Miljøskat i Grækenland
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Begrænset accept af kreditkort. Bank og hæveautomat i Yialos.Tidsforskel
Dansk +1 time.El
220 VSprog
Græsk.- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Vi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Flyvetid
Ca. 3 timer og 30 minutter.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Symi i sommerhalvåret med alle fly, der lander på Rhodos senest kl. 14.Flyet lander i Rhodos Lufthavn.
Alt efter vejret og uforudsete ændringer i ruteplanen, kan bådturen – især om foråret og efteråret – blev forsinket eller tage længere tid.
Cirka 5-7 dage inden afrejsen vil Spies kontakte dig pr. mail og bede dig oplyse pasnummer, fødselsdato og fuldstændigt navn. Denne information kræves af bådselskabet, fordi båden sejler tæt på den tyrkiske grænse.
Rhodos Lufthavn – Symi
Vores guider møder dig i Rhodos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus. Transporten til Rhodos by tager ca. 30 minutter (ca. 15 km), afhængigt af antal hotelstop. I Rhodos by er der ventetid, før færgen til Symi afgår ca. kl. 18.30. Bagagen kan opbevares på et hotel i ventetiden. Overfarten fra Rhodos by til Symi tager ca. 1,5 time. Ingen guide følger med på båden, men vores agent, Symi Tours, tager imod ved ankomsten til Symi. Gæster, som skal bo i Yialos, spadserer til hotellet og medbringer selv deres bagage. Gæster, som skal bo i Chorio, Nimborios og Pedi bliver kørt og deres bagage transporteret.
Rhodos – Symi
En bus/taxi henter dig ved dit hotel om eftermiddagen og kører dig til Rhodos by sammen med eventuelle øvrige gæster, der skal til Symi. Båden til Symi afgår ca. kl. 18.30, og overfarten tager ca. 1,5 time. Ingen guide følger med på båden, men vores agent, Symi Tours, tager imod ved ankomsten til Symi. Gæster, som skal bo i Yialos, spadserer til hotellet og medbringer selv deres bagage. Gæster, som skal bo i Chorio, Nimborios og Pedi bliver kørt og deres bagage transporteret.
Symi – Rhodos
På afrejsedagen afgår båden fra Symi til Rhodos tidligt om morgenen. Ca. 30 minutter før båden sejler, bliver du hentet på dit hotel og kørt til havnen. Gæster, der bor i Yialos, spadserer til havnen og medbringer selv deres bagage. I Rhodos by bliver du hentet af en bus eller taxi og kørt til dit nye hotel.
Symi – Rhodos Lufthavn
På hjemrejsedagen afgår båden fra Symi til Rhodos tidligt om morgenen. Ca. 30 minutter før båden sejler, bliver du hentet på dit hotel og kørt til havnen. Gæster, der bor i Yialos, spadserer til havnen og medbringer selv deres bagage. Ventetiden inden afrejsen tilbringes på egen hånd i Rhodos by, og der er mulighed for opbevaring af din bagage på et hotel. Hvis der er plads på hotellet, er det også muligt at leje et værelse for en dag – dette betales i så fald direkte til hotellet. Afgår dit fly tidligt på dagen, bliver du kørt direkte fra båden til lufthavnen. Du kan læse mere om hjemrejsen i velkomstmaterialet, som uddeles ved ankomsten.
Transfer ved en kombinationsrejse
Ved en kombinationsrejse, hvor du bor en uge på Symi og en uge på Rhodos, indgår transfer mellem hotellerne (bådturen samt bustransport på Rhodos og til/fra visse hoteller på Symi. Skal du bo i Yialos på Symi, går du mellem havnen og hotellet. Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke.
Inspiration og rejsetips til din ferie på Symi

Ekspertens tips til Symi
Symi er en billedskøn ø, og du vil ikke fortryde at besøge den. Amanda, der er vores ekspert på Symi, guider dig her til de bedste oplevelser på øen.