Rejser til Livadia
Livadia er det rette valg, hvis du leder efter en ferie med masser af sol og strand i nærmest uberørt natur.
Tips og nyttig info
- Kombinér to øer
- Fred og ro
- Fine strande
- Lokale restauranter
Find din rejse til Livadia
Strand
Tilos er rig på smukke klippeformationer, og rundt om øen er der fine sten- og grusstrande. Der findes ingen vandsportsaktiviteter ved strandene på Tilos. Ved nogle af strandene er der en eller flere tavernaer.
Livadiabugten- rolig stenstrand med klart vand
En fin stenstrand, som ligger direkte neden for hotelområdet i Livadiabugten. Den er ikke så bred, men omkring 500 meter lang - og så byder den på krystalklart vand. Stranden er perfekt til snokling og svømning, men da bunden er af sten, anbefales strandsko.Eristosbugten - lang og fin grusstrand
Eristosbugten er en sand- og grusstrand med stenbund. Dette er en af grækernes egne favoritstrande, og du kan tage lokalbussen hertil.Mad, drikke og natteliv
Der er mange tavernaer i Livadia, som byder på god service og mad og drikke af høj kvalitet. Mange ingredienser er økologiske og kommer fra lokalområdet. Kød og grillede retter er klassisk mad i Grækenland, men smag også de lækre fiskespecialiteter, som dog ofte er lidt dyrere.
Tilos er et roligt område og har et begrænset natteliv. Der er enkelte barer.
Shopping
Shoppingmulighederne på Tilos er meget begrænsede. Her er få butikker med et lille udbud af enkle souvenirs, postkort og snorkeludstyr. Vil du have et større udvalg af butikker, anbefaler vi Rhodos by.
Aktiviteter og seværdigheder
Der findes et begrænset udvalg af udflugter med lokale arrangører, som f.eks. vandre- og bådture.
Vandreture
Tilos' smukke naturomgivelser er fantastiske at vandre i. Et stort net af smalle stier snor sig gennem landskabet, som engang lagde scene til et blomstrende jordbrug. Overalt finder du smukke naturkulisser, og den rige flora og fauna er en oplevelse for sig. Øens indbyggere gør meget for at passe på naturen og har i mange år forbudt al jagt. Naturen er stort set uberørt, og hvis du går lidt uden for stierne, finder du mange pladser, som er helt uforstyrrede.Livadia - Lethra
(Omkring 5 km eller 45 minutter i hver retning)Den letteste af vandreturene med en fantastisk udsigt. Start ved posten - tag anden vej til venstre forbi caféen. Her passerer du en stentrappe, og på vejen mod højre ses et skilt mod Lethra. Følg skiltets anvisning, indtil du kommer til en naturvej og drej så til højre. Fortsæt rundt i svinget, indtil du kommer frem til en metallåge. Husk at lukke lågen, når du er gået igennem den - ellers bliver byen invaderet af geder! Fortsæt fremad, indtil du når en æselsti. Herfra har du en spektakulær udsigt over Livadia. Hvis du går lige frem, kan du se Red Beach, som ligger lige før den lille ø Æseløen. Hold øjnene åbne og kig efter stenbunkerne på højre side af stien, som viser vejen til Red Beach. Denne del af ruten er lidt svær, så hold godt øje med markeringerne. Hvis I møder andre mennesker på stranden, skal I ikke blive overraskede, hvis de ikke har tøj på! For at fortsætte mod Lethra skal du følge samme sti som før. Efter kort tid ser du Lethra foran dig. Fortsæt indtil du ser en markering på højre side - den viser vejen til stranden. Vejen dertil er temmelig kringlet. Længere nede ser du en udtørret flod, som fører videre ned til stranden. På stranden er der et træ, som du kan søge skygge under, men hvis ikke der er plads, kan du lægge dig under et af de andre træer, som står længere væk. Det bedste badested er på højre side, men her er stenbund, så pas på søpindsvin.
Livadia - Tholos Beach
(Omkring 3 timer)Følg stien, som går langs foden af bakkerne bag om hotellet Irini. Efter kort tid kommer du forbi et lille militærområde og en kirkegård på venstre side. Fortsæt til du når en håndlavet låge. Husk at lukke lågen, når du er gået igennem den - ellers bliver byen invaderet af geder! Gå videre indtil du kommer til en asfalteret vej, drej til højre og hold udkig efter en sti på højre side. Den er markeret og malet med rød farve. Hold godt øje med stien, da den er let at overse. Fortsæt opad langs de røde markeringer, indtil du når toppen. Her kan du sætte dig og holde et velfortjent hvil på en af træstubbene. Herfra går hovedstien mod venstre. Følg ikke dette spor, men i stedet det mindre som går ned mod vandet. Herefter kommer du forbi en lille stenvæg, som også er markeret med rødt. Følg stien indtil du møder en stor bunke af kampesten. Her kan du se frem til en rigtig sjov vandretur. Hold stadig øje med de røde markeringer og følg disse. Hvis du er gået rigtigt, kommer du nu ned til stranden. Husk at tage rigeligt vand med og vær også opmærksom på, at det er svært at finde skygge på stranden. Det opvejes dog af, at badevandet er helt vidunderligt, og der er god chance for, at du har stranden helt for dig selv!
Livadia - Eristos Beach
(Omkring 20 km)Der er to måder at gå til Eristos Beach fra Livadia; den lette og den svære. Vi begynder med den lette! Gå op ad bakken og ud af landsbyen. Fortsæt et stykke og gå forsigtigt ned ad bakken, hvor du på højre side kan se pimpstensklipperne. Følg herefter en kløft langs venstre side. I løbet af kort tid vil du se nogle gamle kirker og en høj cypres på venstre side. Her er hulen, hvor man tidligere fandt skeletter fra dværgelefanter. Ved siden af hulen er der et amfiteater, hvor man hver sommer gør nye spændende opdagelser i udgravningerne. Fortsæt herefter indtil du når udkanten af Megalo Horio. Til venstre er der en militærlejr - alle græske mænd skal aftjene værnepligt, og det gør de ofte her. Følg vejen rundt til venstre, hvor du passerer den nye skole, som ligger på venstre side. Kort efter når du frem til et T-kryds. Drej til venstre og følg vejen ned gennem jordbrugslandskabet til stranden. Den vestre side af stranden besøges primært af nudister. Efter en dag på stranden kan du tage bussen tilbage. Hvis du søger lidt mere udfordring, skal du følge samme rute, indtil du kommer til pimpstensklipperne. Her står et stort træ, og lige overfor begynder en kløft. Arbejd dig langsomt nedad mod bunden, og bemærk at stien bliver både smallere og stejlere, jo længere du kommer ned. Fortsæt indtil du kommer til en lille vej. Gå over vejen og fortsæt ned langs sporet. Følg herefter vejen rundt langs kanten af et reservoir. På din vej kan du se en række drivhuse på venstre side, men gå ikke så langt ned. Følg den store sti, indtil du kommer til et kryds, hvor tre stier mødes. Tag enten den venstre eller den midterste sti ned til stranden. Vel fremme ved Eristos Beach finder du to tavernaer, hvor du kan belønne dig selv med et velfortjent måltid og noget at drikke.
Livadia - Agios Pavlos
(Kort tur - omkring 4 km tur-retur)Ingen svimlende højder, men en kort, enkel og hyggelig vandretur gennem smukt og storslået bjergterræn til Agios Pavlos (Skt. Paul). Med blikket mod havet gå du til højre forbi Sofias Taverna og Hotel Eleni Beach. Ved den lille stenkirke Agios Yiorgos (Skt. Georg) svinger du ind mod landet ad grusvejen til venstre om kirken. Efter ca. 400 m bliver vejen asfalteret et stykke og svinger af mod venstre. Bliv ikke forvirret over stierne på højre side - de løber stort set parallelt med den vej, vi tager. Efter yderligere 400 m når du en lille sti til venstre. Drej ikke af her, men følg hovedvejen. Længere fremme, efter 500-600 m, deler vejen sig. Den ene vej drejer skarpt tilbage mod højre og fortsætter videre op ad bjerget, hvor Agriosikiaborgen ligger. Denne del af vejen møder en asfalteret vej som på venstre side.
Megalo Chorio - Skafi Beach
(Omkring 2 timer)Tag bussen eller gå til Megalo Chorio. Tag vejen gennem byen, forbi supermarkedet og følg siden vejen til venstre. Her kan du se vejen, som fører mod borgen. Følg denne indtil du kan se en stor dam. Lige inden ligger der et lille kapel. Drej til højre lige inden kapellet og gå ind på den smalle gedesti, som efter ca. 200 m mødes med den store sti. Følg denne sti mod kløften. Så snart du kan se stranden, skal du kigge efter det eneste træ, som ligger på venstre hånd. Når du kommer op i højde med træet, drejer du til venstre. Gå ikke gennem kløften, men følg i stedet stien til stranden forbi den store, grå bygning. Når du kommer til stranden, møder du en smuk og indbydende bugt på højre side.
Livadia
Livadia er porten til øen, eftersom det er her, havnen ligger. Den ligger ca. 7 km øst for hovedstaden Megalo Horio og har omkring 150 indbyggere. Byen blev grundlagt i 1930 i en grøn dal og har siden da været øens økonomiske centrum. Ved vandet kan du se traditionelle huse blandet med lejligheder og villaer. En af øens seværdigheder er 1400-talsborgen Agriosykia. Den ligger oven for byen og har en utrolig udsigt over havet. Når du er i Livadia, må du ikke snyde dig selv for at besøge kirken Agios Nikolaos, hvis indre er meget smukt malet. Agios Nikolaos er søfarernes helgen og ses derfor som en meget vigtig karakter på vores transferdage!Megalo Chorio
Hovedstaden på Tilos hedder Megalo Chorio og har omkring 250 indbyggere. Den blev opført først i 1800-tallet, da øboerne var kommet over deres rædsler for pirater. Den lille samling af arkæologiske fund, som er blevet gjort i Horio, kan du se på byens rådhus. Denne udstilling er en meget interessant seværdighed på Tilos. Her kan du bl.a. se skelettet fra den forhistoriske dværgelefant, som levede på Tilos. Efter dit besøg kan du slutte dagen af med en strandtur på den fantastiske strand Eristos.Mikro Chorio
Den gamle hovedstad på øen blev grundlagt i 1400-tallet af johanitterridderne og blev forladt i 1960'erne, da indbyggere flyttede til Livadia. Den dag i dag er der stadig uenighed om, hvem der var den sidste til at forlade byen. I Mikro Chorio finder du øens eneste natklub, som hovedsagligt spiller græsk musik. Klubben er meget populær og bliver besøgt af folk i alle aldre. Tips til seværdigheder i Mikro Chorio er eksempelvis den lille borg og kirken Agia Zoni fra 1700-tallet, hvor du kan beundre de smukke freskomalerier.Ridderborgen
Et must på Tilos er ridderborgen, som ligger i Megalo Chorio. Borgen er et levn fra Østrom og Det Byzantinske Rige. Inde i borgen kan du se de gamle ruiner af en ældre Akropolis og to afbildninger af Apollon og Athene. Kirken er tilegnet ærkeenglen Mikael. Området rundt om borgen var pladsen for øens første bosætning. Udsigten fra borgen er helt fantastisk, specielt om aftenen, hvor du kan se solen synke i havet ude i horisonten. Der går en stejl bakke op fra stranden, hvor solen er meget skarp om dagen, så en gåtur op ad bakken kan med fordel tages tidligt om morgenen eller sent om aftenen. Turen tager ca. 45 minutter hver vej.Mikaelskirken
I Megalo Chorio ligger Mikaelskirken, også kaldet Taxiarchis. Den blev bygget på pladsen for et antikt tempel. I kirken kan du se en række forskellige sølvikoner, en træscene, en trone og et alter fra 900-tallet. Bemærk at du bør være pænt påklædt, når du besøger kirker i Grækenland.Agios Pandeleimonas-klosteret
Dette kloster er tilegnet øens egen helgen og er et must under besøget. Det ligger på den nordvestlige del af øen og er omgivet af cypresser og plataner. Klosteret blev bygget i 1480'erne og indeholder soveceller, gæstehus, lagerrum og et tårn. Det bemærkelsesværdige ikon i kirken er fra 1700-tallet. Klosteret er omgivet af klipper og sten. Det siges, at de store cypresser har stået der siden 1800-tallet. Agios Pandeleimonas fejres i Megalo Chorio fra den 25. til 27. juli.Panagia Politissa-klosteret
Klosteret ligger tæt på Livadia og Mikro Chorio på en plads, som siges at være en tidligere gravplads fra år 200 f.Kr. Klostret blev bygget i 1879. Panagia Politissa fejres i Livadia den 23. august, hvor prilgrimsrejsende strømmer til fra Rhodos for at deltage.Harkadio eller Arkadigrotten
Området ligger tæt på Megalo Chorio. Det er kendt for fundet af pygmæelefanter, som blev gjort i 1971. Fundet er i dag udstillet på et museum i Athen. En lille del af samlingen kan også ses på Palaeontological Collection of Megalo Horio. Det er ikke tilladt at gå ind i grotten, men hvis du er heldig, får du måske lov at komme med ind og besøge pladsen sammen med en af arkæologerne, som lejlighedsvis arbejder der. Tæt på grotten ligger et antikt amfiteater, som i dag anvendes til teater-, sang- og danseforestillinger. Stil dig ind i midten af teateret og test den utrolige akustik!Agios Andonis (San Antonio)
Når du besøger Tilos, må du ikke snyde dig selv for at opleve Agios Andonis, som er en charmerende fiskerby. Det siges, at der i havet uden for byen ligger en antik gravplads, og langs stranden kan man stadig se antikke grave, som er hugget ind i klipperne. Der er ofte blæst på denne side af øen, men når vandet er roligt, er det et dejligt sted at bade.Sådan kommer du omkring
Der er mulighed for at leje bil på Tilos. Priserne varierer alt efter, om det er høj- eller lavsæson. Der er kun én tankstation på øen, og den ligger ved vejen mellem Livadia og Megalo Chorio, cirka fem minutter fra Livadia på venstre side.
Busser
Lokalbussen afgår flere gange om dagen fra Livadia til Megalo Chorio, Agios Andonis og Eristos. Busholdepladsen ligger ved torvet, og den aktuelle køreplan kan ses på en tavle ved torvet. Ændringer kan ske med kort varsel, men planen er som udgangspunkt ret pålidelig. På søndage og i højsæsonen kører bussen også til klosteret Agios Pandeleimonas og holder oftest en time, inden den kører tilbage. Kom gerne i god tid, så du er sikker på at få en god plads. Busplanen kan ses ved torvet. Spørg for en sikkerheds skyld buschaufføren, hvornår han kører tilbage, da tiderne kan variere fra dag til dag.Taxi
Der er kun en taxi på øen. Stationen ligger på torvet, og her er også en tavle med faste priser. Taxien køres af Niko og hans kone, og de er begge meget pålidelige.Scooter
Scooter eller motorcykel anbefales ikke, da de fleste udlejningskøretøjer er i dårlig stand. Kontrollér derfor køretøjet, hvis du alligevel vælger at leje en. Vær opmærksom på, at man i Grækenland skal have motorcykelkørekort for alle motordrevne transportmidler på to hjul.Båd
Du kan ikke leje båd på Tilos, men der arrangeres bådture i højsæsonen fra juli til august.Fakta
Vores service på rejsemålet
Fra april til optober kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tip og gode råd. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Grækenland på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
For at tjekke ind på et hotel i Grækenland kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Miljøskat i Grækenland
De græske myndigheder opkræver miljøskat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in, normalt med kontanter. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, der ligger til grund for skattens størrelse.Følgende skattesatser gælder pr. værelse/lejlighed pr. nat:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1 og 2: 2 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3: 5 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4: 10 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 5: 15 EUR
I perioden november-februar er skatten cirka det halve af ovenstående beløb inden for hver kategori.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Bank og hæveautomat findes.Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.
Tidsforskel
Dansk +1 time.El
220 VSprog
Græsk.Vi tager forbehold for ændringer i program, udflugter, priser m.m.
Vejr og klima
- januar
14°12°
7
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- februar
15°12°
8
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur19
Regnfri dage- marts
16°13°
10
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- april
18°15°
11
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- maj
22°18°
12
Solskinstimer pr. dag20°
Vandtemperatur29
Regnfri dage- juni
26°22°
13
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- juli
28°25°
13
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- august
29°26°
12
Solskinstimer pr. dag27°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- september
27°24°
11
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur29
Regnfri dage- oktober
23°20°
10
Solskinstimer pr. dag24°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- november
19°17°
8
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- december
16°13°
7
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur20
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 3 timer og 30 minutter.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Tilos fra april til oktober med alle fly, der lander på Rhodos senest kl. 14.Flyet lander i Rhodos Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel på TIlos. Transferen indgår ikke i rejsens pris, men skal lægges til ved bestillingen. Så vil både bustransport og bådbillet være inkluderet. Vi anbefaler ikke at bestille transport på egen hånd, da bådene mellem øerne ikke altid har ankomst- og afgangstider, der passer med vores flytider. Har du kun bestilt flybillet til Rhodos, kan du ikke bestille transfer/bådtransport hos Spies.
En del ventetid må påregnes ved transferen, som dog er smidig, eftersom alt er arrangeret.
Transfer til og fra Tilos
Vores guider møder dig i Rhodos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus. Ventetid i lufthavnen (op til 2 timer) kan forekomme, alt efter hvornår dit fly lander. Transporten til færgelejet i Kamiros Skala tager cirka 1 time. På havnen findes tre restauranter, hvor du kan spise sen frokost og fordrive ventetiden (3-4 timer), inden båden afgår cirka kl. 18. Overfarten fra Kamiros Skala til Tilos tager cirka 2 timer og 30 minutter (ingen guide tager med på båden). Ved ankomsten til havnen venter hotelværterne, som sørger for transport til hotellerne.
På hjemrejsedagen afgår båden fra Tilos til Rhodos kl. 6 om morgenen. Hvis dit fly afgår om aftenen, tilbringes dagen på egen hånd i Rhodos by, hvor bagagen kan opbevares på et hotel. Hvis der er plads på hotellet, er det også muligt at leje et værelse for en dag – dette betales i så fald direkte til hotellet. Du kan læse mere om hjemrejsen i velkomstmaterialet, som uddeles ved ankomsten.
Hotellerne tilbyder gratis bagagetransport mellem havnen og hotellet ved både ankomst og afrejse.
Alt efter vind, vejr og uventede ændringer/aflysninger af annoncerede sejltider, kan overfarten til Tilos, især først og sidst på sommeren, blive forsinket eller tage længere tid. Opstår ændringerne med kort varsel, kan det nogle gange betyde en overnatning på Rhodos ved enten ankomst eller hjemrejse eller begge dele. Læs mere om transfer.
Transfer ved en kombinationsrejse
Ved en kombinationsrejse, hvor du bor en uge på Tilos og en uge på Rhodos, indgår transfer mellem hotellerne (bådtur samt bustransport på Rhodos). På Tilos går du mellem havnen og hotellet. Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke.
En del ventetid må påregnes ved transferen, som dog er smidig, eftersom alt er arrangeret.
Transfer til og fra Tilos
Vores guider møder dig i Rhodos Lufthavn og viser vej til den rigtige bus. Ventetid i lufthavnen (op til 2 timer) kan forekomme, alt efter hvornår dit fly lander. Transporten til færgelejet i Kamiros Skala tager cirka 1 time. På havnen findes tre restauranter, hvor du kan spise sen frokost og fordrive ventetiden (3-4 timer), inden båden afgår cirka kl. 18. Overfarten fra Kamiros Skala til Tilos tager cirka 2 timer og 30 minutter (ingen guide tager med på båden). Ved ankomsten til havnen venter hotelværterne, som sørger for transport til hotellerne.
På hjemrejsedagen afgår båden fra Tilos til Rhodos kl. 6 om morgenen. Hvis dit fly afgår om aftenen, tilbringes dagen på egen hånd i Rhodos by, hvor bagagen kan opbevares på et hotel. Hvis der er plads på hotellet, er det også muligt at leje et værelse for en dag – dette betales i så fald direkte til hotellet. Du kan læse mere om hjemrejsen i velkomstmaterialet, som uddeles ved ankomsten.
Hotellerne tilbyder gratis bagagetransport mellem havnen og hotellet ved både ankomst og afrejse.
Alt efter vind, vejr og uventede ændringer/aflysninger af annoncerede sejltider, kan overfarten til Tilos, især først og sidst på sommeren, blive forsinket eller tage længere tid. Opstår ændringerne med kort varsel, kan det nogle gange betyde en overnatning på Rhodos ved enten ankomst eller hjemrejse eller begge dele. Læs mere om transfer.
Transfer ved en kombinationsrejse
Ved en kombinationsrejse, hvor du bor en uge på Tilos og en uge på Rhodos, indgår transfer mellem hotellerne (bådtur samt bustransport på Rhodos). På Tilos går du mellem havnen og hotellet. Transfer fra lufthavnen ved ankomsten og til lufthavnen ved hjemrejsen indgår ikke.