Sinquerim, Candolim, Calangute og Baga
Disse strande er meget velbesøgte, og du finder derfor også mange strandbarer og shacks, hvor du kan spise og drikke samt leje liggestole og parasoller. Langs strandene kan du desuden prøve vandsportsaktiviteter, f.eks. pararasailing.Anjuna
Nord for Baga finder du det gamle hippietilholdssted Anjuna, som er kendt for sine onsdagshippiemarkeder. Markederne afholdes lige ved siden af den palmebeklædte strand, som er fyldt med klipper og stenblokke.Vagator
Næste strand mod nord er Vagator, som også er et populært strandområde. Vagatorstranden består af tre små bugter med mindre bølger, som ruller ind med jævne mellemrum. Vandet her er ikke altid klart. Ved Vagator møder du også det udbredte postkortmotiv af guden Shivas ansigt, som er indhugget i sten ved Little Vagator.Morjim
På den nordlige side af Chaporafloden breder Morjimstranden sig ud. Denne strand går også under navnet Turtle Beach, da strandskildpadden hver januar besøger stranden for at lægge sine æg. Skildpadderne er fredede, så det er vigtigt at holde sig fra deres reder og æg.Mandrem/Aswem
Efter Morjim fortsætter Morjim over i Mandrem/Aswem, som har strandbarer, små shacks med madservering samt liggestole og parasoller. Både Morjim og Mandrem/Aswem er lavvandede, især ved ebbe. Her kan bølgerne være høje om eftermiddagen, men om formiddagen er vandet ofte roligere. På disse strande finder du en række hytter, som er indrettet til overnatning.Arambol
Ved Arambolstranden, som er blevet et nyt tilholdssted for hippier, finder du også flere restauranter og strandbarer samt udlejningshytter, hvor man kan overnatte. Bohemestranden Arambol er en lang og klippefyldt strand med en lille ferskvandssø, hvis vand siges at være helbredende. I nærheden kan du besøge et helligt banantræ.Querim
Querim er stranden længst nordpå og er pga. sin placering ofte meget rolig. På Querim finder du et mindre udvalg strandserveringer. Stranden ligger lige inden Tiracolfortet i det nordligste Goa på grænsen til delstaten Maharashtra.Mad og drikke i Goa
Maden i Indien er billig, velsmagende og velkrydet. De fleste indere tager mad meget seriøst, eftersom den anses for at være en gave fra guderne. Målet med maden er ikke kun at få næring, den skal også være en fryd for øjet og varme sindet. Der er en regel om, at de seks grundsmage altid bør indgå i et måltid: sødt, salt, surt, bittert, stærkt og umami. Man kan spise både kinesisk og europæisk i Goa, men at vælge de indiske madretter højner i den grad ferieoplevelsen.Det kød, man får serveret, er som regel lam, ged eller kylling. Blandt de mest kendte delikatesser hører tandooriretterne, som bliver tilberedt i en speciel lerovn, efter at kødet har været marineret i urter. Vindaloo er en anden specialitet; eddikemarineret kød, kylling eller fisk. Indien er også berømt for sine karry- og masalakrydderiblandinger, som tit er meget stærke. Et absolut must er at smage Goa-specialiteten fiskecurry.
Ris er basisføde i Sydindien og serveres til alle madretter. Fladbrød som chapati og naan er ligeledes en vigtig del af måltidet og erstatter da risen helt eller delvist. Især i landets sydlige dele spiser man meget vegetarisk mad, som tit er stærkt krydret. Grøntsagscurry og alu gobi masala er udsøgte aternativer, hvis man har mod på at prøve stærkt krydrede grøntsagsretter.
Får du lyst til noget sødt, har de fleste restauranter et godt udvalg, som f.eks. buddinger, tærter, pandekager, frugtsalat og is.
Til måltiderne drikkes tit mineralvand og sodavand på flaske samt friskpresset juice og lokal øl. Af lokale drikke kan nævnes lassi, som er yoghurt og vand iblandet lidt salt samt feni, en brændevin lavet på cashew- eller kokosnødder.
I Indien spiser man med fingrene - også på de finere restauranter. Hvis det er noget, du også har lyst til at gøre, så husk kun at røre maden med højre hånd.
Madretter
Hvis du har lyst til at prøve det lokale køkken, følger her en lille liste med et par spændende indiske retter:Aloo Gobi - Kartoffel- og blomkålsret
Bibinca - Æg og kokosmælk i flere lag; en spcialitet fra Goa
Bhartha - Grøntsagspuré
Biryani - Kylling, lam eller grøntsager, som dampes og serveres med appelsinris
Chai - Te
Chapati - Ugæret fladbrød
Curry - Denne krydderiblanding findes i et utal af varianter og har fået sit navn fra det tamilske ord for sovs. Blandingerne er som regel betydeligt stærkere end den karry, vi kender fra Danmark. En madret, som laves med sovs, kaldes også for curry og består af kylling, fisk eller grøntsager.
Dal - Linser, ærter eller bønner i suppe
Dhai - Yoghurt som tit serveres med curry
Dosa - En slags fyldt pandekage
Gulab Jamun - Kage lavet på mel, yoghurt og mandler
Idli - Risboller, som tit serveres med chutney og en curry-ret
Jalebi - Sirupsfyldt pandekage
Kulfi - Sød dessert, der minder om is og som regel er tilsat pistacienødder eller mandler
Korma - Mild sovs, ofte med nødder og yoghurt
Masala - Krydderiblanding. En del krydderier i blandingen har medicinske egenskaber. Masala smager forskelligt alt efter fremstillingsmetode
Naan - Ugæret brød, som serveres med hvidløg, smør, oste eller naturel
Pakoras - Friterede boller af dej, som regel fyldte
Palak Paneer - Ost i spinat
Papadam - Tyndt friteret brød
Paratha - Brød tilberedt i en jernpande
Pilau - Benævnelse for ris, men det kan også serveres blandet med f.eks. grøntsager eller kylling og minder om risotte
Pomfret - En lokal fisk
Raita - Yoghurtmiks med agurk, mynte, tomat eller frugt
Samosa - Lille krydret grøntsagspirog
Sanna - Risbrød; en specialitet fra Goa
Tandoori - Lerovn, som tit bruges i tilberedningen af indisk mad
Thali - Ruminddelt bliktallerken
Tikka - Benfri kylling eller kødstykker, der har været marineret i yoghurt og krydderier
Vindaloo - Eddikemarineret ret med hvidløg og chili - er tit meget stærk
Templer
Hindutempler findes overalt i Indien. I Goa finder du særligt mange i området omkring byen Pomda, hvor de gamle templer med kristendommen i spidsen blev flyttet fra strandbæltet under den portugisiske kolonisering i 1500-tallets Goa. Lod du dig ikke omvende, blev du forvist fra Gamle Goa.Gamle Goas kirker
Gamle Goa er et historisk interessant og fascinerende sted med mange kirker, ruiner og klostre. Her kan du også se resterne af helgenen Francisko Xavier, som udstilles hvert 10. år, mens du i den resterende tid kan se hans kiste højt oppe på en piedestal i Bom Jesus basilikaen.Vandfald
Dudhsagar Falls i det østlige Goa er et besøg værd. Ud over at være et smukt syn, kan du også bade ved vandfaldet. Det er forbudt at fodre aberne, som lever her. Vær opmærksom på, at aberne af og til kan være aggressive.Opdag nye strande
Langs Goas kystbælte afløser den ene smukke strand den anden, så her kan du sagtens finde en ny strand hver eneste dag. Sæt ud mod nye strandeventyr og find din egen favoritstrand.Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Goa, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Indien på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Ekstra opredninger
Er I tre eller fire personer, der bestiller et værelse eller en lejlighed, vil det som regel betyde, at I kommer til at dele værelsets eksisterende seng eller senge (enten to små grandlit-dobbeltsenge, en eller to queensize-dobbeltsenge eller en stor kingsize-dobbeltseng) samt have fælles madras og sengetøj. På nogle hoteller kan det være muligt at få indsat en ekstra seng på værelset – dette bestilles og betales i så fald direkte til hotellet under opholdet.Valuta og kreditkort
Indiske Rupee (INR). Hæveautomater i alle byer samt i de fleste større landsbyer. Pengesedler med valørerne 500 og 1000 rupees er erklæret ugyldige. Kontakt din bank eller et vekselkontor for yderligere information.Tidsforskel
Dansk +4½ time (sommertid +3½ time).El
220 V.Sprog
Hindi, tamil, sanskrit og 20 mindre sprog.Øvrigt
Der findes ikke mange fortove, og gaderne er ujævne. De hellige køer kan du opleve overalt – også på de mest trafikerede gader. Terrænet mellem strandene er kuperet. Selv om der har været turister i Goa forholdsvis længe, kan Goa ikke sammenlignes med andre ferierejsemål, og hotelstandarden er lavere, end vi er vant til.- januar
- februar
- marts
- april
- maj
- juni
- juli
- august
- september
- oktober
- november
- december
Vi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Flyvetid
Ca. 12 timer.Afrejse
Med Spies kan du rejse til det nordlige Goa hele året med rutefly.Rejsetiden fra Manohar lufthavn i det nordlige Goa til hotellerne i det nordlige Goa er fra ca. 45 minutter til 1 time og 15 minutter (ca. 30 kilometer), afhængigt af trafikken. Rejsetiden fra Dabolim lufthavn i det sydlige Goa til hotellerne i det nordlige Goa er fra ca. 1 time til 1 time og 45 minutter (ca. 35-50 kilometer), afhængigt af trafikken.
Læs mere om transfer ved rejser med rutefly.
Inspiration og rejsetips til Indien

Indiens højdepunkter
En rejse til Indien er et minde for livet. Her er folkemylder, eksotiske dufte og farver overalt. Vores rejseekspert Kajsa har samlet Indiens højdepunkter her.