Poolområdet er det naturlige samlingspunkt på VOI Vila do Farol Resort. Her arrangeres hver dag mange aktiviteter til glad musik.
Der er cirka 200 meter fra hotellet ned til havet. VOI Vilo do Farol Resort har en privat del af stranden, hvor liggestole og parasoller indgår for hotellets gæster.
Hotellet har desuden sin egen surfskole, der blev grundlagt af den berømte kitesurfer Mitu Monteiro. Her kan både nybegyndere og erfarne surfere få surferundervisning mod betaling.
- Saltvandspool 400 m² med en lavere del (50 cm dyb). Intet stakit mellem poolens lave og dybe del, kun et trappetrin i vandet.
- Liggestole ved poolen og på stranden
- Poolhåndklæder
Man rejser først og fremmest til Sal og Santa Maria for at slappe af og nyde de skønne strande, som er noget ud over det sædvanlige: Brede og med fint gyldent sand løber de stort set rundt om hele øen, og vandet er turkisblåt og klart. Stranden i Santa Maria er hele otte kilometer lang og en af de smukkeste på Sal. Der er dog mange høje bølger, og vandet bliver hurtigt dybt.
Santa Maria Beach
Den otte kilometer lange strand i Santa Maria er en af øens smukkeste og byder på såvel liv og bevægelse ved molen såvel som store områder med fred og ro for dem, der ikke er ville med trængsel. Flere af Spies' hoteller ligger ved denne dejlige strand og tilbyder liggestole, som ellers kan lejes.Angulo Beach
Angulo Beach er lidt roligere end stranden i Santa Maria og ligger lige øst for centrum. Her kan du nyde det turkisblå vand og se solen stå op og gå ned i havet fra restauranten, der serverer både morgenmad, frokost og aftensmad. Du kan også se mange dygtige surfere her, og for dem der foretrækker aktiviteter på land, er der en udendørs motionsplads.Kite Beach
Stranden på Sals østkyst er den absolutte favorit blandt kite- og windsurfere fra hele verden. Den er perfekt til dig, der vil teste bølgerne, men mindre egnet til småbørnsfamilier, som søger rolige forhold.Ponta Preta
Strækker sig langs vestkysten. Her er det lidt mere blæsende end på sydsiden, men med herlige sandklitter og god plads til at brede håndklædet ud i sandet. Også her kan du nyde det turkisblå vand og betragte de dygtige surfere. På stranden er der en restaurant, der tilbyder liggestole, og solnedgangene er magiske.