Find din rejse til Hvar by
Strand
I Kroatien er strandene generelt meget rene og velholdte, og de fleste består af glatte, flade småsten. Mange har også modtaget Blue Flag, som deles ud af Foundation of Environmental Education in Europe og er en garanti for velbevarede, sikre og behagelige omgivelser.
Der ligger glimrende badebroer og badeplatforme overalt langs strandene i Dalmatien, og fordi strandende i Hvar ofte består af klipper eller sten er vandet krystalklart. Badesko anbefales, da der kan være store sten og søpindsvin på strande og klipper.
På de fleste strande tilbydes ferskvandsbrusere, udlejning af liggestole, omklædningshytter og diverse vandsportsaktiviteter. Øen Hvar har mange smukke badebugter både i centrum og langs strandpromenaden, og øst for Hvar by ligger der fine badebugter ved Milna, Zarace og Dubovica.
Der ligger glimrende badebroer og badeplatforme overalt langs strandene i Dalmatien, og fordi strandende i Hvar ofte består af klipper eller sten er vandet krystalklart. Badesko anbefales, da der kan være store sten og søpindsvin på strande og klipper.
På de fleste strande tilbydes ferskvandsbrusere, udlejning af liggestole, omklædningshytter og diverse vandsportsaktiviteter. Øen Hvar har mange smukke badebugter både i centrum og langs strandpromenaden, og øst for Hvar by ligger der fine badebugter ved Milna, Zarace og Dubovica.
Mad, drikke og natteliv
Der er et stort udbud af restauranter, barer og mere enkle spisesteder langs havnepromenaden - alt fra kroatisk mad til finere italiensk restauranter. Du kan også finde caféer og isboder nede ved havnen og langs strandpromenaden. Hvar har en specialitet, som kaldes for "Hvarska gregada" eller fiskegryde. Den er rigtig delikat, og kan absolut anbefales, til de som elsker fisk og skaldyr.
Der ligger også masser af restauranter i Hvar by og omegn. Inde i byen finder du størstedelen af dem, enten langs Rivaen eller i den gamle bydel, som kaldes "Groda". Det kan være en god ide at reservere bord i højsæsonen, hvis du ønsker at spise på en speciel restaurant eller på en speciel dag. Mange restauranter tager dog ikke imod bordreservationer, og her gælder først-til-mølle-princippet.
Der ligger også masser af restauranter i Hvar by og omegn. Inde i byen finder du størstedelen af dem, enten langs Rivaen eller i den gamle bydel, som kaldes "Groda". Det kan være en god ide at reservere bord i højsæsonen, hvis du ønsker at spise på en speciel restaurant eller på en speciel dag. Mange restauranter tager dog ikke imod bordreservationer, og her gælder først-til-mølle-princippet.
Mad og drikke i Kroatien
Kroatien har en lang og rig madtradition, og grøntsager, rodfrugter og bønner er lige så vigtige ingredienser som kød, fisk og skaldyr. Mange traditioner er gennem årene blevet blandet sammen, og man kan spore indflydelse fra både Italien, Ungarn og Balkan. I Dalmatien mærker man specielt den italienske indflydelse, da næsten alle restauranter har pastaretter, pizzaer og hvidløgsduftende skaldyr på menukortet.Frokost serveres normalt kl. 11-15 og aftensmad fra omkring kl. 18, men kroaterne spiser selv, ligesom italienerne, gerne sent på aftenen. Restauranterne lukker generelt omkring kl. 23. Der lægges et servicegebyr på 10 % på regningen, og det er oftest ikke inkluderet i prisen. Drikkepenge er ikke specielt udbredt her, men hvis du er meget tilfreds, bliver der naturligvis altid sat pris på lidt ekstra, normalt 5-10 % af regningens endelige beløb.
En cappuccino koster sjældent mere end 2 EUR, en øl cirka 4-5 EUR, en pizza til frokost cirka 15 EUR og en 3-retters middag på en middelgod restaurant cirka 35 EUR. Portionerne er store og betjeningen generelt god.
Vil man prøve typiske, lokale retter, bør man besøge en ægte konoba. De bedste ligger oftest et stykke uden for selve centrum, og for at komme dertil kræver det måske, at man tager en taxi eller kører i egen bil. Til gengæld får man chancen for at opleve rigtig husmandskost omsorgsfuldt tilberedt i en herlig, kroatisk atmosfære. Det er oftest her, lokalbefolkningen spiser, og som vi alle ved, er det jo altid et godt tegn!
Uanset hvilken restaurant du besøger i Dalmatien, kan man næsten altid bestille pastaretter og/eller pizza eller enklere retter. De fleste restauranter tilbyder både kød- og fiskeretter. Husk, at kartofler, ris, pommes frites etc. for det meste skal bestilles separat. Man spiser som regel brød, kruh, til maden.
En nem og billig måde at stille sulten på er at besøge et af de mange pizzeriaer. De minder meget om de italienske, og har du lyst til pasta, kan du oftest også få det. Er du blot lidt sulten, kan du besøge en såkaldt slasticarnice, en slags bageri, og f.eks. købe en burek, som er butterdej fyldt med ost, som mange kroatere spiser til morgenmad. Anden populær fastfood er cevapcici (kebab), pljeskavica (hakkebøf af oksekød) og ražnjici (grillspyd f.eks. med blandet kød og grøntsager)
Fisk og skaldyr
Både fisk og skaldyr er af meget høj kvalitet i Dalmatien og findes på de fleste menukort i mange forskellige varianter. Den orientalske indflydelse er tydelig i forkærligheden til grillede retter, og får du chancen, bør du prøve den lokale havaborre eller languster, grillet og serveret med en skive citron og frisk salat.Olivenolie
I århundreder har man anvendt olivenolie i både madlavning og indenfor alternativ medicin. I Dalmatien dyrkes der naturligvis oliven, og det milde klima og den frodige jord giver en helt speciel type olivenolie, som af mange regnes blandt verdens mest smagfulde og fineste. Den kan købes i supermarkeder, minimarkeder og souvenirbutikker i smukke flasker. Hvis du kører en tur på Hvar eller langs kysten, findes der også små boder og gårde langs vejene, hvor man kan købe bl.a. olivenolie til fornuftige priser.Prsut - lufttørret skinke
Prsut er skinken, som er blevet kendt vidt omkring for sin smag men også for måden, den fremstilles på lige fra den måde, man opdrætter grisene (med masser af kærlighed) til måden, man gnider kødet ind i krydderier og urter og siden lader det tørre i bura-vinden; den friske vind fra nord. Erfarne gastronomer har vist sig at kunne kende forskel på smagen mellem den prsut, hvor grisene har fået "hjemmelavet" mad, og den, hvor de er blevet fodret med kraftfoder. Prsut serveres ofte sammen med fåreost i olivenolie og findes på menukortet på mange restauranter, se "Dalmatinsk plitica" nedenfor.Burek
Luftig butterdej fyldt med forskellige ingredienser som f.eks. kød, ost, kartofler eller æbler. Et perfekt mellemmåltid, som man plejer at kunne købe i de flestebagerier.
Pljeskavica
Hakkebøf lavet af oksekød blandet med peperoni. Fastfood, som sælges direkte over skranken. Retten stammer dog oprindeligt fra Bosnien.Cevapcici
En slags ruller af hakket kød serveret med rødløg og ajvar (paprikapasta) og oftest med grøntsager eller i et pitabrød. Denne ret kommer også oprindeligt fra Bosnien.Dalmatinsk plitica
En kroatisk udgave af spanske tapas eller tyrkiske meze i miniatureudgave. Hvis du bestiller dette, får du en tallerken med oliven, prsut, fåreost, ofte nogle sardeller og måske lidt fetaost. Der hører et stykke brød til, og et glas kølig hvidvin er perfekt til. Et udmærket valg hvis man synes, det er for varmt til at spise en rigtig hovedret.Peka
En bagt ret med kød og grøntsager, som tilberedes i en gryde eller et dybt, ildfast fad, som placeres i gløderne over et ildsted. Kan være med fisk og skaldyr, blæksprutter, lam, kalv eller kylling. Kartofler og løg er faste ingredienser, men andre rodfrugter kan også indgå, hvis de er tilgængelige. Skal oftest forudbestilles på restauranterne da det er en rigtig simreret, som kræver flere timers tilberedning.Buzzara
Er egentlig en tilberedningsmetode, som passer til flere forskellige typer skaldyr. Buzzara betyder helt enkelt, at hovedingrediensen er tilberedt i en kraftig sauce af vin, tomater, krydderier og urter. Af og til kan man få saucen alene sammen med pasta.Pasticada
En slags kødgryde, som visse beskriver som sursød. Smagen bygger på, at kødet får lov til at simre længe ved lav temperatur sammen med bl.a. vin og af og til svesker.Mixed grill
Findes på de fleste menukort og retten kan både være helt okay eller fantastisk alt efter restaurantens standard. Forskelligt kød grilles og serveres på en tallerken sammen med løg, ajvar (paprikapasta) og oftest også pommes frites.Risotto
Minder om den italienske risotto men er ofte løsere i konsistensen og indeholder ikke altid ost. En udmærket og billig frokostret, som plejer at findes i et utal af billige varianter (vegetarisk, skaldyr, husets egen) på de fleste restauranter.Drikke
Man lærer ikke et nyt land blot ved at rejse rundt i det, men også ved at prøve de lokale drikke. I Kroatien drikker man normalt på en såkaldt kavana (café) eller kafic (café/bar). De ligger rundt omkring på gader og torve i byerne. De fleste caféer åbner kl.6.00-7.00 om morgenen, sådan at de, der skal på arbejde, kan købe morgenkaffen med. De lukker normalt ved 23-tiden og af og til senere om sommeren. Cafékulturen er stærk, og priserne er kun ca. en tredjedel af priserne i Danmark. Disse caféer sjældent serverer mad.Kava – er det, vi kalder espresso, som kroaterne normalt
selv drikker.
Kava s mlijekom – kaffe med mælk.
Kava sa šlagom – kaffe med fløde.
Turska kava - tyrkisk kaffe, som serveres med kaffegrums i bunden af koppen.
Caj – te.
Øl
Øl, pivo, findes i masser af varianter, og de fleste lokale øltyper er lyse pilsnertyper. Karlovacko, laško og Ožujsko er tre kendte mærker. Tomislav er en mørk øltype. Mange kendte øltyper som Tuborg, Stella, Kaltenberg og Carlsberg fremstilles på licens i Kroatien og er lette at finde. Malo pivo (en lille øl) består normalt af 30 cl, og veliko pivo svarer til en almindelig øl. En øl koster 3-5 EUR alt efter størrelse og mærke. Toceno pivo betyder fadøl og findes oftest i tre størrelser: 2 dl, 3 dl eller 0,5 l. To kroatiske drikke, som er baseret på øl, er radla, dvs. øl blandet med Sprite (7Up), og dizel, som er øl blandet med Coca Cola.Vin og spiritus
Kroatien har en lang tradition indenfor vinproduktion, og her findes meget at opdage og opleve for alle, der sætter pris på gode vine. Næsten hver region producerer sin egen vin, og Pošip, Grk og Plavac er tre kendte mærker. Dalmatisk vin kan købes i specielle vinotecas, hvor du til og med kan prøvesmage den vin, du er interesseret i. De fleste vinotecas sælger også andre specialiteter såsom olivenolie, honning, hjemmelavet pasta etc. Den bedste dalmatisk vin til de bedste priser finder man direkte hos producenten. Kroaterne selv spæder gerne vinen op med lidt vand. Populære vinbaserede drikke er bambus (rødvin og cola) og gemišt (hvidvin og danskvand).Nogle lokale spiritustyper er Sljivovica (blommebrændevin),
Viljamovka (pærelikør), Medovina (honningbrændevin) og Maraskino (kirsebærlikør fra Zadar). Rakija er den lokale brændevin, og hjemmebryggede varianter sælges overalt.
Hvars natteliv med restauranter, barer og natklubber pulserer i sommersæsonen. Byen natteliv emmer af liv, og der er masser at se og opleve. Du kan sætte dig ved Rivaen, og betragte alle mennesker som går forbi, eller måske sidde og kigge på udflugtsbådene og resten og bådtrafikken i havnen. Selv på torvet er der liv døgnet rundt om sommeren. Her ligger kirken, arsenalsbygningen, som er blevet ombygget til museum, og turistkontoret.
I de gamle bydele kantes stræderne af små butikker, gallerier, restauranter og barer. Langs Rivaen er er endnu flere barer, spisesteder, natklubber og isboder. Den friske kan også gå en tur op af bakken og besøge borgen, der ligger hævet over byen. Særligt fint er området vest for pjacaen, hvor adelen holdt til før i tiden, mens området øst for pjacaen var forbeholdt de almindelige mennesker. Hvar by byder på et rigt forlystelsesliv. Her findes både diskoteker, natklubber, barer, caféer og isboder. Mange restauranter, caféer og isboder har åbent hele dagen frem til kl. ca. 23.00 og i højsæsonen også til efter midnat. En del diskoteker og natklubber har åbent til kl. 5.00 i højsæsonen. Det er på havnen, på strandpromenaden og i bykernen, du finder forlystelseslivet. Det er nemt at høre, hvor musikken kommer fra, og så er det bare at kigge ind. Husk dog på at visse diskoteker, barer og natklubber kun har åbent i højsæsonen.
I de gamle bydele kantes stræderne af små butikker, gallerier, restauranter og barer. Langs Rivaen er er endnu flere barer, spisesteder, natklubber og isboder. Den friske kan også gå en tur op af bakken og besøge borgen, der ligger hævet over byen. Særligt fint er området vest for pjacaen, hvor adelen holdt til før i tiden, mens området øst for pjacaen var forbeholdt de almindelige mennesker. Hvar by byder på et rigt forlystelsesliv. Her findes både diskoteker, natklubber, barer, caféer og isboder. Mange restauranter, caféer og isboder har åbent hele dagen frem til kl. ca. 23.00 og i højsæsonen også til efter midnat. En del diskoteker og natklubber har åbent til kl. 5.00 i højsæsonen. Det er på havnen, på strandpromenaden og i bykernen, du finder forlystelseslivet. Det er nemt at høre, hvor musikken kommer fra, og så er det bare at kigge ind. Husk dog på at visse diskoteker, barer og natklubber kun har åbent i højsæsonen.
Hvar sommerfestival
Festivalen finder sted hele sommeren og inkluderer alle typer af events, som arrangeres på øen. Eventkalender fås på turistkontoret eller på tzhvar.hr. De mest synlige events er: koncerter i franciskanerklostret, forskellige former for klassisk musik og korsang flere gange i løbet af ugen, koncerter i fæstningen nogle gange i løbet af sæsonen og kunstudstillinger i teaterbygningen. De øvrige events i løbet af sommeren inkluderer:Musikfestival FOR (juni)
Lavendelfestival i Malo Grablje (juni)
Ulta Music Festival (juli)
Hvar halvmaraton (august)
Filmfestival (august)
Shopping
I Hvar By findes der masser af butikker, hvor man kan købe det mest nødvendige på ferien. Der er også mulighed for at tage båden til Split, hvor du da kan nyde nogle timers shopping og derefter tage båden tilbage igen. Vil du gerne blive i Hvar-området, skal du blot begive dig op til de små stræder, der ligger ved piazzaen. Her kan du finde mere luksuriøse butikker. I Hvar by kan du også handle i de små butikker og boder på torvet, langs strandpromenaden samt i smågaderne rundt omkring.
Shopping i Splitområdet
Man kan ikke kalde Kroatien et shoppingparadis, hvis man mener den seneste mode til billige priser. Men indbyggerne går meget op i mode og klæder sig pænt. Tøj, sko og tasker er oftest italienske. Mange kendte mærkevarer som f.eks. Mexx, NafNaf, Dolce & Gabbana og Versace kan købes i Split på og i nærheden af gågaden Marmontova, men priserne er ikke meget lavere end i Danmark. Inde i paladset i Split findes der en udmærket boghandel, Algoritam, med et godt udvalg af både billigbøger og anden litteratur på engelsk samt guidebøger om Kroatien. Det er nemmest at finde vej hertil ved at spørge på turistkontoret i peristylet. Ude i forstæderne findes der også flere populære shoppingcentre. Det største hedder City Center One. Det har både det største udvalg og en biograf.Dalmantisk vin
Kan købes på specielle vinotecas, hvor du til og med kan prøvesmage den vin, du er interesseret i. En del har egne vinkendere, som samtidig fortæller om vinen samt hjælper dig med at finde det, du er på udkig efter. De fleste vinotecas sælger også andre specialiteter som f.eks. olivenolie, honning, hjemmelavet pasta etc. Men de bedste dalmatiske vine til de bedste priser finder man direkte hos producenterne, dvs. på en af vingårdene længere inde i landet. Hvis man leder efter souvenirer i Split, som kan spises eller drikkes, ligger der en god butik i peristylet på højre side, hvis man kommer fra jernporten.Olivenolie
Kroatien er meget kendt for sin olivenolie. Den bedste olivenolie kommer efter sigende fra Tar, som ligger ca. 10 kilometer nord for Porec, hvor den er blevet fremstillet i århundreder. Den specielle olivenolie fra Tar kan du købe i de almindelige supermarkeder og minimarkeder samt på de fleste vinotecas. Og kommer du forbi Tar eller området rundt omkring Tar, kan du naturligvis også købe den der. Ofte er der små boder langs vejene, hvor man kan stoppe og få den i så fald ofte hjemmelavede olivenolie til en god pris.Rakija
Det, vi kalder cognac, dvs. et destillat baseret på frugt, for det meste druer. Den smages ofte til med krydderier eller urter og siges at være god for fordøjelsen. Rakija fremstilles på de fleste gårde og sælges på de fleste markeder og fra små boder ved vejkanterne. Smagen varierer fra udmærkettil blyfri...
Markeder
Findes overalt i Dalmatien. På markederne kan du finde alt fra frugt og grøntsager til tøj, sko, kunsthåndværk, hjemmelavet olivenolie, biska (cognac fra Istrien), honning m.m. Nærmeste større marked findes i Split ved siden af den gamle bydel. Her kan man købe alt fra frugt og grøntsager til tøj, sko, kunsthåndværk, hjemmelavet olie, honning etc. Man plejer at sige, at det man ikke kan finde på markedet, slet ikke findes (i hvert fald ikke i Split…)!Kunst og kunsthåndværk
Det mest almindelige kunsthåndværk består af forskellige former for broderier, ofte fremstillet og solgt af små, ældre damer, som sætter en improviseret bod op, hvor det kan lade sig gøre. Den kunstinteresserede kan gå en tur i paladsets tidligere kælder, hvor alverdens souvenirhandlende har sat boder op. Længst inde vedtrappen op mod peristylet står der flere lokale kunstnere, som sælger værker til overkommelige priser.
At prutte om prisen
Man kan forsøge at prutte om prisen på markederne, men ellers ikke. Den pris, som er angivet på prismærket, er den, der gælder, og det er sjældent, at nogen forsøger at snyde turisterne.Kravatter - slips
Vidste du, at kravatten, oprindelsen til slipset, kommer fra Kroatien? Den blev fra starten af båret som et tørklæde, som rytterne havde rundt om halsen for, at man ved hjælp af de forskellige farver kunne skille sig ud fra de andre soldater. Franskmændene kopierede moden allerede i 1600-tallet, og måden, hvorpå man bandt tørklædet, blev kaldt "à la cravat", dvs. i kroatisk stil. Et slips er en god souvenir, og for at det skal være helt rigtigt, så tjek at der står Made in Croatia på detSport og træning
Kroatiens smukke natur og klare vand indbyder til aktiviteter som dykning, sejlads, cykling og vandreture.
Vandring
Der er mange vandrestier omkring Hvar, som egner sig godt til vandring på egen hånd. Stierne er markeret med vejskilte og i naturen med rød og hvid farve.Cykling
Hold formen ved lige i ferien - lej en cykel og begiv dig ud i den smukke natur på to hjul! Forhør dig hos guiden eller spørg i hotelreceptionen, hvor du finder den nærmeste cykeludlejning.Aktiviteter og seværdigheder
I Hvar by tilbydes aktiviteter både på havet og i den smukke og varierede natur.
Lejebil eller bådudflugt?
Lej gerne en bil og udforsk øen på egen hånd eller begiv dig til havnen og tilmeld dig en bådudflugt til en af naboøerne.Fiskeri
For dig som er interesseret i at fiske, er det et godt tip at vælge en arrangeret fisketur. Snak med guiden eller hotelreceptionen.Udflugter på egen hånd
Øen Hvar tilbyder mange muligheder for udflugter på egen hånd. Hvorfor ikke leje en cykel eller en bil og køre langs kysten og finde en dejlig bugt at bade ved? Eller tage en tur op til grotten i Humac. Vejbeskrivelse kan hentes på turistkontoret. Du kan også besøge den idylliske by Jelsa eller en af de andre små byer langs kysterne. På turistinformationen kan du få en masse gode tips og idéer til, hvad du kan se og opleve i Hvar by.Byen er fuld af større og mindre seværdigheder, som kommer fra den lange og indholdsrige historie. Her finder du f.eks. et af Europas ældste teatrer, en katedral fra 1700-tallet og en imponerende udsigt fra den gamle fæstning, som rager højt over byen. Men det er ikke det hele i Hvar by, der er gammelt. Besøg det livlige fiske- og grøntsagsmarked eller tag en eftermiddag i chica Bonj le Bains, som er en gammel badeanstalt, der efter renovering er blevet noget at det mest eksklusive, Kroatien har at tilbyde. Du må endelig heller ikke misse Pakleniøerne, der ligger lige uden for Hvar by. Her venter der krystalklart vand og en velsmagende frokost med lavet med lokale råvarer. Vil du se se mere af, hvad Hvar har at byde på, skal du bare gå til busstationen og tage en tur ud og opleve. Busserne kører ofte og til alle dele af øen.
Den gamle borg
Hvar by ligger i smukke omgivelser på den vestlige side af øen Hvar. Hvis du tager en gåtur fra byen i vestlig retning langs strandpromenaden, kommer du til Hotel Amfora. Herfra vil du kunne se den gamle borg, der stikker op over byen, og fuldender billedet. Værd at nævne er også det gamle våbenhus, der i dag er lavet om til museum, samt den gamle kirke der ligger ved indkørslen til byen, hvis du kommer i bil.Snoede stræder
Mange af Hvar bys små stræder og gader er udelukkende til fodgængere, og biler er ikke velkomne her. En del af stræderne i den gamle bydel er fyldt med en masse mindre trappeafsatser og bilde veje, hvilket giver området et roligt og idyllisk præg. Et godt råd er at have gode sko på, hvis du skal gå en tur her i området, da underlaget kan være ujævnt.Plitvice Lakes og Krka nationalpark
Hvis du ønsker at komme lidt længere væk end lokalområdet, kan du leje en bil, tage over til fastlandet og køre en tur i en af de smukke nationalparker, Plitvice Lakes eller Krka Nationalpark. Begge har de skøn natur, vandlød og vandrestier af forskellig længde. Plitvice Lakes består af 16 mindre søer, som forbindes af naturlige vandfald. Her i området kan du også finde grotter, skovområde samt en masse planter - en del af dem specielle for dette område.Krka vandfaldet ligger i den fantastiske ntionalpark, Krka.
Diocletanius' palads og det middelalderlige Split
Mange af det fortidslevn, du stadig kan finde i den gamle bydel, stammer fra 400-tallet. Katedralen blev dog bygget i 1500-tallet. Området er et af de bedst bevarede romerske monumenter i verden. Området blev optaget på UNESCO's Verdensarvsliste i 1979.Stari Grad-markerne på øen Hvar
Området blev koloniseret i 300-tallet f.Kr. af søfarende grækere fra øen Pharos i Grækenland, som kom hertil og gav området det samme navn, nemlig Pharos. Området er bevaret næsten intakt siden den græske periode. Her dyrkede man jorden med afgrøder, som findes den dag i dag i form af vinmarker og olivenlunde. Også mange bygninger, vandingskanaler etc. er bevaret, og man kan her se den for antikken så karakteristiske, geometriske opdeling af markerne. Starogradska Polje er i dag det bedst bevarede, græske, antikke område i hele Middelhavet.Humac
I Humac ca. 28 kilometer fra Hvar by i retning mod byen Jelsa ligger den forhistoriske grotte Grapceva Špilja. Her har man fundet spor af en kultur, som blomstrede på øen i det tredje årtusind f.Kr. Der arrangeres guidede ture i højsæsonen.Milna
Blot 4 kilometer fra Hvar by med taxi eller til fods ligger Milna, en lille by som er kendt for fiskerestauranterne på havnen og for den familievenlige strand.Pakleniøerne
Taxibådene i havnen sejler ud til bortgemte bugter eller mere kendte strande på Pakleniøerne. Byen Palmizana på øen Sveti Clement haren kendt strand med flere restauranter. På Carpe Diemstranden på øen Stipanska ligger der en populær strandrestaurant og bar. Øen Jerolim er kendt for sine naturiststrandeSådan kommer du omkring
Der findes gode busforbindelser over hele øen. Der er desuden både til Split og de øvrige øer i skærgården.
Bus
Busforbindelserne i Dalmatien er generelt både pålidelige og præcise, om end de på øerne kan virke en anelse sporadiske af og til. F.eks. i byer som Zagreb, Dubrovnik og visse turistrejsemål (f.eks. Makarska) går det fint at tage bussen. Men vil man f.eks. tage et sted hen om aftenen, måske til en konoba, som ligger udenfor byen, bliver man nødt til at tage en taxi eller køre i bil. Det samme gælder mange af de små byer længere inde i landet.Taxi
Man kan altid bestille en taxi fra hotellet, restauranten, eller hvor man nu befinder sig. Vores erfaringer er, at taxichaufførerne er ærlige, flinke og pålidelige. At prutte om prisen eller forsøge at få specialpris forekommer ikke her. Du kan generelt stole på taxichaufførens taxameter.Cykel
At cykle er en nem og hyggelig måde at komme rundt på, når man opholder sig på øerne. Der er fine cykelstier til badestederne, som ligger et stykke uden for selve bykernen. Spørg på dit hotel efter nærmeste cykeludlejer.Færger og båd
Der er gode færgeruter, både lokale og internationale. Der findes også et stort udvalg af organiserede bådudflugter. De mest populære er de såkaldte fish picnics, som tilbydes både i Jelsa, Hvar og Baska Voda. Der findes også forskellige typer af heldagsture, f.eks. med et ophold ved Zlatni Rat. Split er det store omdrejningspunkt, når det gælder færgetrafik ud til de mange øer. Vil du sejle direkte fra en ø til en anden, er mulighederne ofte begrænsede, og det kan være svært at sejle frem og tilbage samme dag. Det største rederi hedder Jadrolinija. De har en informativ hjemmeside med tidstabeller og prisoplysninger: www.jadrolinija.hr.Motorcykel og knallert
Vi kan ikke anbefale, at du lejer knallert eller motorcykel pga. den stærke trafik om sommeren, men blandt kroaterne er det meget udbredt at køre på knallert eller motorcykel. Spørg altid efter en hjelm! I Kroatien er det nemlig ikke en selvfølge, at man får udleveret en.Fakta
Vores service på rejsemålet
Opholdet i Hvar by er på egen hånd.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Kroatien på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.For at kunne tjekke ind på et kroatisk hotel er det i følge lokale regler et krav, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, hvis man ikke rejser i selskab med en forælder eller en anden
voksen.
Turistskat i Kroatien
Gæster på kroatiske hoteller skal betale en hotelskat på ca. 2 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (en til fire uger), er hotelskatten indregnet i prisen, og du skal ikke betale yderligere. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du hotelskatten direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.Valuta og kreditkort
Euro (EUR). De fleste kort accepteres. Der er hæveautomater i Hvar by.Tidsforskel
Ingen.El
220 V.Sprog
Kroatisk. De fleste, som arbejder i turistbranchen, taler også tysk og engelsk.Der er mange bakker, niveauforskellige og trapper på samtlige rejsemål. Tempoet er roligere i maj, juni og september, men i højsæsonen øges tempoet og udbuddet af restauranter, barer og caféer. Har du batteridrevne apparater med dig på rejsen til Kroatien, bør du vej hjemrejsen tage batterierne ud og lægge dem i håndbagagen. Vækkeure, transistorradioer, shavere og lignende kan du pakke ned i den bagage, du tjekker ind i Split Lufthavn.
Vejr og klima
- januar
8°2°
6
Solskinstimer pr. dag13°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- februar
9°2°
7
Solskinstimer pr. dag12°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- marts
12°4°
8
Solskinstimer pr. dag13°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- april
16°8°
10
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- maj
20°12°
12
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- juni
24°16°
13
Solskinstimer pr. dag21°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- juli
27°18°
13
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- august
27°19°
12
Solskinstimer pr. dag24°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- september
22°15°
10
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- oktober
18°11°
8
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- november
13°7°
6
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur19
Regnfri dage- december
9°3°
6
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur22
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 2 timer og 30 minutter.Afrejse
Spies tilbyder rejser til Hvar by med rutefly.Flyet lander i Split Lufthavn.
Transfer er ikke inkluderet og arrangeres på egen hånd. Spies tilbyder privat transfer, som inkluderer bådturen fra Split til Hvar. Det er nennemst at bestille transferen i forbindelse med, at du bestiller din rejse. Du kan bestille transfer med ankomst til Split mellem kl. 7 og 18 og afrejse mellem kl. 11 og 22.
Fra lufthavnen tager det cirka 45 minutter med flybus til havnen uden for Split. Derfra afgår færger til Hvar i dagtimerne. Der kan være ventetider i havnen, men der er adgang til restauranter, caféer og butikker. Bådturen til havnen i Starigrad på Hvar går sommetider via Brac og tager cirka 1,5-2 timer. Hvar by ligger cirka 30-45 minutters taxitur fra Starigrad. Forvent at den samlede transfertid kan tage op til syv timer, inklusive ventetider i Splits havn.
Fra lufthavnen tager det cirka 45 minutter med flybus til havnen uden for Split. Derfra afgår færger til Hvar i dagtimerne. Der kan være ventetider i havnen, men der er adgang til restauranter, caféer og butikker. Bådturen til havnen i Starigrad på Hvar går sommetider via Brac og tager cirka 1,5-2 timer. Hvar by ligger cirka 30-45 minutters taxitur fra Starigrad. Forvent at den samlede transfertid kan tage op til syv timer, inklusive ventetider i Splits havn.