Opatija er en fashionabel kurby, hvor det meste drejer sig om livet ved den lange strandpromenade. Byen minder meget om Den Franske Riviera, men adskiller sig dog på et væsentligt punkt: En rejse til Opatija er betydeligt billigere.
Tips og nyttig info
- Valgfri rejselængde
- Lang strandpromenade
- Historie
- Lokale restauranter
Find din rejse til Opatija
Strand
I Opatija bader man ved klipperne eller fra badeplatforme. Det er muligt at leje liggestole. Langs kysten er der mange badebroer samt sten- og klippestrande.
Mad, drikke og natteliv
De fleste caféer og restauranter ligger langs havne- og strandpromenaden i Opatija. Her er masser at vælge mellem - både eksklusive og mere enkle restauranter, som serverer lokale såvel som internationale retter.
Mad og drikke på Istrien-halvøen
Kroatien har en lang og rig madtradition, og grøntsager, rodfrugter og bønner er lige så vigtige ingredienser som kød, fisk og skaldyr. Mange traditioner er gennem årene blevet blandet sammen, og man kan spore indflydelse fra både Italien, Ungarn og Balkan. I Dalmatien mærker man specielt den italienske indflydelse, da næsten alle restauranter har pastaretter, pizzaer og hvidløgsduftende skaldyr på menukortet. Vil man prøve typiske, lokale retter, bør man besøge en ægte konoba. De bedste ligger oftest et stykke uden for selve centrum, og for at komme dertil kræver det måske, at man tager en taxi eller kører i egen bil. Til gengæld får man chancen for at opleve rigtig husmandskost omsorgsfuldt tilberedt i en herlig, kroatisk atmosfære. Det er oftest her, lokalbefolkningen selv spiser, og som vi alle ved, er det jo altid et godt tegn!Trøfler
Trøfler kaldes tit for "Istriens guld" - og det med rette. Kiloprisen for trøfler ligger nemlig på et par tusind euro, og den kartoffellignende svamp regnes da også for at være en gastronomisk delikatesse over hele verden. På Istrien-halvøen finder man både sorte, grå og hvide trøfler, især i dalene langs floden Mirna, tæt på byen Motovun, og som hjælp til at finde frem til de lækre knolde, bruger bønderne specialtrænede trøffelhunde. Den hvide trøffel anses for at være den fineste og mest eftertragtelsesværdige, men også sort og grå trøffel bruges meget i det istriske køkken, gerne i pastaretter (fuzi) og omeletter eller revet over et stykke nygrillet kød.Olivenolie
I århundreder har man anvendt olivenolie i både madlavning og indenfor alternativ medicin. I Dalmatien dyrkes der naturligvis oliven, og det milde klima og den frodige jord giver en helt speciel type olivenolie, som af mange regnes blandt verdens mest smagfulde og fineste. Den kan købes i supermarkeder, minimarkeder og souvenirbutikker i smukke flasker. Hvis du kører en tur på Hvar eller langs kysten, findes der også små boder og gårde langs vejene, hvor man kan købe bl.a. olivenolie til fornuftige priser.Prsut - lufttørret skinke
Prsut er skinken, som er blevet kendt vidt omkring for sin smag men også for måden, den fremstilles på lige fra den måde, man opdrætter grisene (med masser af kærlighed) til måden, man gnider kødet ind i krydderier og urter og siden lader det tørre i bura-vinden; den friske vind fra nord. Erfarne gastronomer har vist sig at kunne kende forskel på smagen mellem den prsut, hvor grisene har fået "hjemmelavet" mad, og den, hvor de er blevet fodret med kraftfoder. Prsut serveres ofte sammen med fåreost i olivenolie og findes på menukortet på mange restauranter, se "Dalmatinsk plitica" nedenfor.Istrisk suppe
En traditionel suppe, hvor terran (rødvin) varmes op og blandes med sukker, olivenolie og peber. Suppen serveres varm i en kerakmikkande (bukaleta) med ristet brød til. Istrisk suppe kan som regel bestilles på traditionelle restauranter, konobas.Klassisk kroatisk mad
Prsut - lufttørret skinke, der minder om italiensk prosciutto (se beskrivelse ovenfor).Fuzi - hjemmelavet pasta, ofte serveret med en gullaschlignende kødsovs.
Burek - luftig butterdej fyldt med forskellige ingredienser som f.eks. kød, ost, kartofler eller æbler.
Pljeskavica - hakkebøf lavet af oksekød blandet med peperoni.
Goveda Juha - let oksekødssuppe.
Punjena - peberfrugt fyldt med ris, hakket kød og løg.
Sarma - kåldolmere.
Cevapcici - ruller af hakket kød, der serveres med grøntsager eller i pitabrød.
Ombolo - svinekød marineret i vin og hvidlød. Grilles tit med forskellige slags lokale pølser og serveres gern med surkål.
Drikkevarer
Man lærer ikke et nyt land blot ved at rejse rundt i det, men også ved at prøve de lokale drikke. I Kroatien drikker man normalt på en såkaldt kavana (café) eller kafic (café/bar). De ligger rundt omkring på gader og torve i byerne. De fleste caféer åbner kl.6.00-7.00 om morgenen, sådan at de, der skal på arbejde, kan købe morgenkaffen med. De lukker normalt ved 23-tiden og af og til senere om sommeren. Cafékulturen er stærk, og priserne er kun ca. en tredjedel af priserne i Danmark. Disse caféer sjældent serverer mad.Kava – er det, vi kalder espresso, som kroaterne normalt
selv drikker.
Kava s mlijekom – kaffe med mælk.
Kava sa šlagom – kaffe med fløde.
Turska kava - tyrkisk kaffe, som serveres med kaffegrums i bunden af koppen.
Caj – te.
Istrisk vin
Istrien har en lang tradition for vinproduktion. Druen kom formentlig hertil fra Grækenland, og der er blevet produceret god vin i området i hundredvis af år. Den vigtigste drue i Istrien er malvuzija, som også er den mest dyrkede hvide drue og dækker næsten to tredjedele af alle vingårde i området. Malvuzija-druen vokser kun i Istrien og findes kun her. En anden populær kvalitetsvin er lavet på den usædvanlige drue terran, som giver en smuk rødviolet farve. Terranvinen bruges bl.a. til den særlige istriske suppe, der serveres med brød (se beskrivelse ovenfor). Til dessertvin bruges normalt druesorten muscat, som også dyrkes på Istriens vingårde.Øl
Øl, pivo, findes i masser af varianter, og de fleste lokale øltyper er lyse pilsnertyper. Karlovacko, laško og Ožujsko er tre kendte mærker. Tomislav er en mørk øltype. Mange kendte øltyper som Tuborg, Stella, Kaltenberg og Carlsberg fremstilles på licens i Kroatien og er lette at finde. Malo pivo (en lille øl) består normalt af 30 cl, og veliko pivo svarer til en almindelig øl. En øl koster 6-20 HRK afhængig af størrelse og mærke. Toceno pivo betyder fadøl og findes oftest i tre størrelser: 2 dl, 3 dl eller 0,5 l. To kroatiske drikke, som er baseret på øl, er radla, dvs. øl blandet med Sprite (7Up), og dizel, som er øl blandet med Coca Cola.Opatijas natteliv udgøres af et par barer og diskoteker samt et godt udvalg af caféer og udeserveringer.
Shopping
Vil du gerne shoppe i løbet af din ferie i Opatija, kan du besøge indkøbscentret Operetta eller gå en tur langs strandpromenaden, hvor du kan købe lokalt håndværk og souvenirs. Derudover er der en række levnedsmiddelbutikker.
Sport og træning
I Opatija er der mulighed for forskellig slags sport og træning.
Mountainbiking
Istrien-halvøen byder på mere end 60 markerede ruter af forskellig sværhedsgrad med en samlet længde på 2.600 km, og området er derfor meget populært til mountainbiking.Hvert distrikt har sit eget rutekort, som du kan få på det lokale turistkontor. Kortene udgives af Istria Country Tourist Association og er meget professionelt udformede med detaljerede vejbeskrivelser samt råd og tips til ruterne.
Aktiviteter og seværdigheder
Klatring
Det er i løbet af de seneste år blevet meget populært at klatre i Istrien. Indtil videre er der omkring ti forskellige klatresteder med et bredt udvalg af stier. De fleste klipper vender mod syd, og udsigten er intet mindre end spektakulær.Der er masser af seværdigheder at udforske på ferien i Istrien.
Motovun
Motovun er Istriens ældste og med afstand mest kendte by fra middelalderen. Det skyldes ikke mindst byens uspolerede charme og fantastiske beliggenhed højst oppe på en bjergtop (227 m over havet) i frodige, grønne omgivelser med udsigt over floden Mirna. Motovun er en by med masser af historie og smukke kirker fra 1700-tallet. Med til seværdighederne hører bl.a. St. Stephen-kirken på torvet, men det er en oplevelse i sig selv at slentre rundt mellem de fascinerende bygninger og nyde den storslåede udsigt.Motovun Filmfestival
I et par dage i august forvandles Istriens ældste by til en glitrende arena fyldt med musik og film. Ca. 60 forskellige film vises på fem forskellige steder, og byen indtages af skuespillere, regissører, producenter og filmelskere fra hele verden. Motovun Filmfestival er utrolig populær, og vil du besøge byen i disse dage, bør du også opleve festivalen - besøg evt. det lokale turistbureau for mere information. Har du en lejebil, kan du nemt køre hertil, men vær opmærksom på, at selve byen er afspærret. Busserne kører i pendulfart fra parkeringspladsen op til Motovun.Groznjan
Bare nogle få km fra Motovun ligger Groznjan, en smuk gammel by, som også ligger højt oppe på et bjerg nær Mirna-floden. Byen har udviklet sig til Istriens kulturelle centrum for musik og kunst; her er hele 18 gallerier, og i løbet af sommermånederne afholdes her koncerter (primært klassisk musik), teaterforestillinger og andre kulturelle events flere gange om ugen.Hum
Hum er med sine 20 indbyggere Istriens og verdens (ifølge indbyggerne selv) mindste by. Ifølge sagnet blev byen bygget af materialer, som blev tilovers efter jætternes opførelse af byerne i Mirna-flodens dale. Hum har kun to gader, men her er en fantastisk konoba, som er kendt i hele Istrien for sin udsøgte mad og hjemmelavede biska (druecognac) fremstillet efter en 100 år gammel opskrift.Sådan kommer du omkring
Busser
Busnettet i Istrien er ikke specielt omfattende. Til de store byer og visse turistbyer fungerer bustransporten godt, men vil du ud at køre om aftenen, er lejebil eller taxi vejen frem.Taxi
Efter vores erfaring er taxichaufførerne ærlige, venlige og pålidelige. Det er ikke kutyme at prutte om prisen eller forsøge at få specialpriser, så du betaler som udgangspunkt det beløb, taxameteret viser.Både
Istrien har et fint fungerende bådnet og et bredt udvalg af organiserede bådudflugter.Motorcykel og scooter
Motorcykel og scooter er almindelige transportmidler blandt kroaterne selv. Spørg altid efter hjelm - i Kroatien er det nemlig ikke nogen selvfølge at tilbyde dette.Tog
Tognettet i Istrien er ikke specielt stort. Togene kører primært til visse store byer samt til Kroatiens nabolande. Kroaterne kører sjældent i tog, og det er heller ikke noget, du får brug for på en én eller to ugers ferie.Fakta
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Opatija, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Kroatien på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.For at kunne tjekke ind på et kroatisk hotel er det i følge lokale regler et krav, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, hvis man ikke rejser i selskab med en forælder eller en anden
voksen.
Turistskat i Kroatien
Gæster på kroatiske hoteller skal betale en hotelskat på ca. 1 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (en til fire uger), er hotelskatten indregnet i prisen. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du hotelskatten direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.Valuta og kreditkort
Euro (EUR). De fleste kreditkort accepteres. Der er hæveautomater i Opatija.Tidsforskel
Ingen.El
220 V.Sprog
Kroatisk. De fleste, som arbejder i turistbranchen, taler også tysk og engelsk.Øvrigt
Der er tæt trafik på vejene i højsæsonsmånederne juli-august, og der kan være lange kører. Skiltningen er til gengæld god.Vejr og klima
- januar
8°4°
6
Solskinstimer pr. dag1210°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- februar
9°4°
7
Solskinstimer pr. dag10°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- marts
12°7°
8
Solskinstimer pr. dag11°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- april
16°10°
10
Solskinstimer pr. dag13°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- maj
20°14°
12
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- juni
24°18°
13
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- juli
27°21°
13
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- august
27°21°
12
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- september
22°17°
10
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- oktober
18°13°
8
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- november
14°10°
6
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- december
10°6°
5
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur23
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 2 timer og 10 minutter.Afrejse
Du kan rejse til Opatija hele året med rutefly og bestemmer dermed selv afrejsedag og rejselængde.Flyet lander i Pula Lufthavn.
Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Køretiden fra Pula Lufthavn til Opatija er ca. 1 time og 30 minutter (ca. 90 km).
Køretiden fra Pula Lufthavn til Opatija er ca. 1 time og 30 minutter (ca. 90 km).