Find din rejse til Porec
Strand
Hvis du vil bade i Porec, kan du gøre det ved klipperne eller badeplatformene, hvor der også er mulighed for at leje liggestole. Gider du ikke gå eller køre så langt, er plateauerne ved siden af marinaen et godt alternativ. Her er desuden flere legepladser samt vandcykler, vandrutsjebane, bordtennisbord, volleyballnet, frokostserveringer m.m. Du kan gå ned til den nærmeste lille badebugt på nogle få minutter, men du kan også tage minitoget til andre badesteder fra den nærmeste badeplads.
Badesteder
De fineste badesteder tæt på centrum er Plava Laguna og Zelena Laguna, hvor flere af hotellerne ligger. Du kan også tage minitoget, som afgår ca. hvert 40. minut. Der er ligeledes fine badesteder på øerne lige ud for Porecs havn - du kan f.eks. tage båden til Nikola, som sejler ca. hvert 30. minut. Det er vigtigt at have badesko med, da der kan være søpindsvin og skarpe sten, du kan skære dig på. Badesko kan købes i Porec. Længst ude på Porecs odde bag den gamle bydel er der gode badesteder - du finder det nemt ved at følge promenadestien langs kajen med havet på venstre hånd.Zelena Laguna
'Den grønne lagune' er en populær badeplads, som ligger lige syd for Porec. Flere af de store hoteller tilbyder vandsportsaktiviteter her - du kan bl.a. prøve vandski på en motordrevet kabelbane. Den nemmeste måde at komme til Zelena Laguna er med det lille minitog fra marinaen i Porec. Du kan også tage bussen fra busstationen eller badebåden fra kajen i Porec (i sommermånederne).Plava Laguna
'Den blå lagune' ligger mellem Porec og Zelena Laguna. Konceptet er stort set det samme som Zelena Laguna med et vandsportscenter og et antal udeserveringer med flere store hoteller tilknyttet. Du kommer hertil på samme måde som til Zelena Laguna: med minitoget, bussen eller badebåden.Sveti Nikola
Sveti Nikola er navnet på den lille ø, som ligger lige over for kajen i Porec. Her byggede man i 1886 et slot for at "lukke" Porecs havn, men i dag fungerer det som hotel. Stranden nedenfor er det bedste badested i Porec. Du kommer hertil med færge fra kajen.Pical-Materada
Tager du nordpå til den anden side af Porec, har du endnu flere badesteder at vælge mellem. Pical ligger ca. ti minutters gang fra centrum, mens Materada ligger på den anden side af Pical. Neden for Hotel Laguna Park finder du en separat pool til små børn og en vandrutsjebane til de lidt ældre. Du finder let vej hertil ved at gå langs havet med vandet på venstre hånd, men du kan også tage det lille tog til Hotel Luna og herefter fortsætte til Materada til fods.Bortom Materada - find din egen lille badebugt
Fortsætter du endnu længere ud langs kysten forbi Materada, kan du, hvis du er heldig, finde din helt egen lille badebugt. Lokalbefolkningen går ofte herned for at bade i fred og ro, hygge sig med familien eller måske grille om aftenen. Her er ingen brusere, legepladser og udeserveringer. Du bader på eget ansvar - men til gengæld er du ofte helt alene.Mad, drikke og natteliv
I den gamle bydel og hele vejen langs kajen og marinaen i Porec ligger restauranter, caféer og barer side om side. De fleste steder er der pasta, pizza og grillede kød- og fiskeretter på menuen, men du finder også en hel del lokale og istriske retter.
Madvandring i Porec
Der tilbydes flere forskellige former for madvandringer både i og udenfor Porec, hvor især vandringerne langs byens gader giver et godt indblik i, hvad der findes og hvor, så man nemt selv kan gå på opdagelse bagefter.Mad og drikke på Istrien-halvøen
Kroatien har en lang og rig madtradition, og grøntsager, rodfrugter og bønner er lige så vigtige ingredienser som kød, fisk og skaldyr. Mange traditioner er gennem årene blevet blandet sammen, og man kan spore indflydelse fra både Italien, Ungarn og Balkan. I Dalmatien mærker man specielt den italienske indflydelse, da næsten alle restauranter har pastaretter, pizzaer og hvidløgsduftende skaldyr på menukortet. Vil man prøve typiske, lokale retter, bør man besøge en ægte konoba. De bedste ligger oftest et stykke uden for selve centrum, og for at komme dertil kræver det måske, at man tager en taxi eller kører i egen bil. Til gengæld får man chancen for at opleve rigtig husmandskost omsorgsfuldt tilberedt i en herlig, kroatisk atmosfære. Det er oftest her, lokalbefolkningen selv spiser, og som vi alle ved, er det jo altid et godt tegn!Trøfler
Trøfler kaldes tit for "Istriens guld" - og det med rette. Kiloprisen for trøfler ligger nemlig på et par tusind euro, og den kartoffellignende svamp regnes da også for at være en gastronomisk delikatesse over hele verden. På Istrien-halvøen finder man både sorte, grå og hvide trøfler, især i dalene langs floden Mirna, tæt på byen Motovun, og som hjælp til at finde frem til de lækre knolde, bruger bønderne specialtrænede trøffelhunde. Den hvide trøffel anses for at være den fineste og mest eftertragtelsesværdige, men også sort og grå trøffel bruges meget i det istriske køkken, gerne i pastaretter (fuzi) og omeletter eller revet over et stykke nygrillet kød.Olivenolie
I århundreder har man anvendt olivenolie i både madlavning og indenfor alternativ medicin. I Dalmatien dyrkes der naturligvis oliven, og det milde klima og den frodige jord giver en helt speciel type olivenolie, som af mange regnes blandt verdens mest smagfulde og fineste. Den kan købes i supermarkeder, minimarkeder og souvenirbutikker i smukke flasker. Hvis du kører en tur på Hvar eller langs kysten, findes der også små boder og gårde langs vejene, hvor man kan købe bl.a. olivenolie til fornuftige priser.Prsut - lufttørret skinke
Prsut er skinken, som er blevet kendt vidt omkring for sin smag men også for måden, den fremstilles på lige fra den måde, man opdrætter grisene (med masser af kærlighed) til måden, man gnider kødet ind i krydderier og urter og siden lader det tørre i bura-vinden; den friske vind fra nord. Erfarne gastronomer har vist sig at kunne kende forskel på smagen mellem den prsut, hvor grisene har fået "hjemmelavet" mad, og den, hvor de er blevet fodret med kraftfoder. Prsut serveres ofte sammen med fåreost i olivenolie og findes på menukortet på mange restauranter, se "Dalmatinsk plitica" nedenfor.Istrisk suppe
En traditionel suppe, hvor terran (rødvin) varmes op og blandes med sukker, olivenolie og peber. Suppen serveres varm i en kerakmikkande (bukaleta) med ristet brød til. Istrisk suppe kan som regel bestilles på traditionelle restauranter, konobas.Klassisk kroatisk mad
Prsut - lufttørret skinke, der minder om italiensk prosciutto (se beskrivelse ovenfor).Fuzi - hjemmelavet pasta, ofte serveret med en gullaschlignende kødsovs.
Burek - luftig butterdej fyldt med forskellige ingredienser som f.eks. kød, ost, kartofler eller æbler.
Pljeskavica - hakkebøf lavet af oksekød blandet med peperoni.
Goveda Juha - let oksekødssuppe.
Punjena - peberfrugt fyldt med ris, hakket kød og løg.
Sarma - kåldolmere.
Cevapcici - ruller af hakket kød, der serveres med grøntsager eller i pitabrød.
Ombolo - svinekød marineret i vin og hvidlød. Grilles tit med forskellige slags lokale pølser og serveres gern med surkål.
Drikkevarer
Man lærer ikke et nyt land blot ved at rejse rundt i det, men også ved at prøve de lokale drikke. I Kroatien drikker man normalt på en såkaldt kavana (café) eller kafic (café/bar). De ligger rundt omkring på gader og torve i byerne. De fleste caféer åbner kl.6.00-7.00 om morgenen, sådan at de, der skal på arbejde, kan købe morgenkaffen med. De lukker normalt ved 23-tiden og af og til senere om sommeren. Cafékulturen er stærk, og priserne er kun ca. en tredjedel af priserne i Danmark. Disse caféer sjældent serverer mad.Kava – er det, vi kalder espresso, som kroaterne normalt
selv drikker.
Kava s mlijekom – kaffe med mælk.
Kava sa šlagom – kaffe med fløde.
Turska kava - tyrkisk kaffe, som serveres med kaffegrums i bunden af koppen.
Caj – te.
Istrisk vin
Istrien har en lang tradition for vinproduktion. Druen kom formentlig hertil fra Grækenland, og der er blevet produceret god vin i området i hundredvis af år. Den vigtigste drue i Istrien er malvuzija, som også er den mest dyrkede hvide drue og dækker næsten to tredjedele af alle vingårde i området. Malvuzija-druen vokser kun i Istrien og findes kun her. En anden populær kvalitetsvin er lavet på den usædvanlige drue terran, som giver en smuk rødviolet farve. Terranvinen bruges bl.a. til den særlige istriske suppe, der serveres med brød (se beskrivelse ovenfor). Til dessertvin bruges normalt druesorten muscat, som også dyrkes på Istriens vingårde.Øl
Øl, pivo, findes i masser af varianter, og de fleste lokale øltyper er lyse pilsnertyper. Karlovacko, laško og Ožujsko er tre kendte mærker. Tomislav er en mørk øltype. Mange kendte øltyper som Tuborg, Stella, Kaltenberg og Carlsberg fremstilles på licens i Kroatien og er lette at finde. Malo pivo (en lille øl) består normalt af 30 cl, og veliko pivo svarer til en almindelig øl. En øl koster 6-20 HRK afhængig af størrelse og mærke. Toceno pivo betyder fadøl og findes oftest i tre størrelser: 2 dl, 3 dl eller 0,5 l. To kroatiske drikke, som er baseret på øl, er radla, dvs. øl blandet med Sprite (7Up), og dizel, som er øl blandet med Coca Cola.Porecs natteliv består af en lang række caféer og udeserveringer samt et antal barer og et par diskoteker. Diskotekerne åbner sjældent før kl. 22.00, og de er stort set tomme frem til midnat. Med andre ord, kom hellere for sent end for tidligt, hvis du gerne vil nå at snakke med andre end bartenderen. Nogle hoteller har deres egne danseterrasser, hvor du kan danse til levende musik næsten alle ugens dage. De absolut hyggeligste barer med mest atmosfære finder du i den gamle bydel - besøg f.eks. en af de fire caféer/barer ved torvet Marafor. Her samles istrierne selv på de store udeserveringer, og for det meste er musikken rigtig god. Caféerne/barerne på torvet Marador er åbne helt til daggry - eller så længe der er folk.
Shopping
Hvis du vil shoppe på ferien i Porec, skal du søge mod den gamle by, hvor de fleste butikker ligger.
Supermarkeder
Der er to store kæder i Istrien: Konzum og Diskont. I Porec er det Konzum, der dominerer gadebilledet. Inde i centrum finder du en række små Konzum, mens de største og billigste ligger lidt udenfor.Istrisk vin
Du kan købe den lokale vin i specielle vinotecas, hvor du også kan prøvesmage de vine, du er interesseret i. En del vinotecas har egne vineksperter, som rådgiver og hjælper dig med at finde den helt rette vin. De fleste vinotecas sælger også andre istriske specialiteter som eksempelvis olivenolie, honning, hjemmelavet pasta etc. De absolut bedste og billigste vine finder du dog direkte hos vinproducenten - altså på vingårdene i indlandet.Kazuni
Kazuni er navnet på de små stenhuse, som bønderne før i tiden brugte som læ for vind og regn, når de opholdt sig på markerne i høstperioden. De fleste velassorterede souvenirshops i den gamle bydel sælger miniaturemodeller i forskellige størrelser og prisklasser - en typisk souvenir at købe med hjem fra Istrien.Prut om prisen
Du må gerne forsøge at prutte om prisen på markederne, men alle andre steder er det prisen på prismærket, der gælder. Der er sjældent nogen, der forsøger at snyde turister.Sport og træning
Istrien har et utal af aktivitetsmuligheder som for eksempel dykning og anden vandsport, volleyball, vandring og cykling. Få mere at vide på det lokale turistkontor eller dit hotel.
Vandring
En vandretur er en af de bedste muligheder for at opleve Istriens smukke natur med høje bjerge, dybe dale, gamle byer, duftende olivenlunde og rislende bække.Istrien byder på flere populære vandrestier af forskellig sværhedsgrad, som du kan udforske på egen hånd eller sammen med en professional guide. Vandrekort kan købes i aviskioskerne.
Dykning
Udforsk livet under overfladen! Jacques Cousteau omtalte engang Adriaterhavet som "det reneste hav i verden", og her er da også mulighed for rigtig god dykning i behagelige temperaturer. Har du allerede dykkercertifikat, findes der i området flere skibsvrag, som er værd at se.Har du aldrig prøvet at dykke med iltflaske, kan du melde dig til et prøvedyk på et af de mange dykkercentre. Her får du kyndig vejledning af en instruktør, så du i trygge rammer kan se, om dykkersporten er noget for dig. Dykkercentrene tilbyder også kurser på forskellige niveauer.
Aktiviteter og seværdigheder
Der er meget at se og opleve i Porec. Her ligger f.eks. en af Istriens mest kendte bygninger, St. Euphrasius-basilikaen fra 500-tallet, som har været med på UNESCO's Verdensarvsliste siden 1997. De mest imponerende dele af basilikaen er uden tvivl mosaikken og de fantastiske udsmykninger, som dækker store dele af væggene og taget. St. Euphrasius-basilikaen ligger midt i det centrale Porec er åben alle dage. For at komme ind i kirken, kræves det, at de bærer tøj, som dækker skuldre og knæ.
Pazin
Byen Pazin kaldes også 'Istriens hjerte', både på grund af sin geografiske placering midt på halvøen og sin vigtige rolle i historien. I dag er Pazin en levende studenterby med et stort antal sports- og kulturforeninger. Til seværdighederne hører bl.a. Pazins slot, som er det smukkeste og mest velbevarede i hele Istrien. Besøg også det enorme Pazin-marked, som er åbent den første tirsdag i hver måned.Shopping
Det største shoppingcenter i Istrien hedder Mercator og ligger i det centrale Pula på Sijanske cesta 1. Her kan du købe tøj, sko, smykker og meget, meget mere.Limfjorden
Ja, det hedder den faktisk! Limfjorden er 11 km lang og ligger mellem Rovinj og Porec. Du kan tage hertil på egen hånd med enten bil eller taxi, men vi kan også anbefale en organiseret bådtur fra Porej eller Rovinj. Limfjordens vand er klart som glas, og landskabet er klædt i dybe grønne skove, som - til forskel fra den nordjyske navnebrors landskab - er prydet af majestætiske klipper, der rejser sig 150 m op over vandoverfladen. Kører du hertil i bil, anbefaler vi at gøre et stop på en af restauranterne Fjord eller Viking, som ligger ved Limfjordens sydlige bred. Begge restauranter er kendt for deres retter med fisk og skaldyr, som primært fanges i Limfjorden.Bondegårdsferie
De seneste år er det blevet enormt populært at tage på bondegårdsferie i Istrien. I dag er der omkring 200 registrerede gårde i regionen, men antallet stiger hele tiden. Tanken bag projektet 'Agroturismo' (bondegårdsferie) er at give turister mulighed for at komme ud på landet og bo, leve og spise efter istriske traditioner. Oftest foregår det ved, at husmoren på gården tilbereder istriske specialiteter, mens bonden underviser i vinproduktion. På nogle gårde kan du også hjælpe til med at malke køer, plukke vindruer, samle hø etc. Aktiviteterne varierer fra gård til gård. Overnatningsmuligheder i forskellig standard og stil findes på samtlige gårde. De fleste bliver på gården i et par dage, men du kan i princippet blive lige så længe, som du har lyst. På byens lokale turistbureau kan du hente specielle kataloger over gårde, der tilbyder bondegårdsferie.Porecs bymuseum
Istriens ældste museum har åbent hver dag i sommermånederne.Sådan kommer du omkring
Busnettet i Istrien er ikke specielt omfattende. Til de store byer og visse turistrejsemål fungerer bustrafikken fint, men vil du f.eks. tilbringe en aften på en konoba uden for byen, er du bedre stillet i taxi eller egen bil. Det samme gælder mange af de små byer i indlandet. Busserne i Istrien er dog ganske velholdte og har aircondition.
Busser
Det er nemt at køre med bus i området. Busstationen i Porec ligger lige bag Hotel Porec, og herfra kan du tage bus 2A eller 3A ind til Pula. Hovedholdepladsen ligger på Giardini i Pulas centrum. Herfra afgår der ni forskellige linjer, som kører rundt i Pula og til nogle af de små afsidesliggende badebugter. Der er et simpelt kort, som viser de forskellige ruter. Vil du udforske Istrien med lokalbus, er det også her, du skal starte. Billetter købes direkte på bussen.Taxi
Du kan bestille taxi fra hotellet, restauranten, eller hvor du nu befinder dig. Taxichaufførerne er generelt ærlige, pålidelige og venlige. At prutte om prisen eller forsøge at få "special price" er ikke noget, man gør her. Det er som udgangspunkt beløbet på taxameteret, der gælder. I Porec ligger taxistationen lige ved siden af busstationen.Tog
Tognettet i Istrien er ikke specielt omfattende, men til visse store byer og Kroatiens nabolande kan du sagtens tage toget. Kroaterne selv kører sjældent i tog.Minitog
I sommerhalvåret kører der minitog i både Porec og Rabac. Togene anvendes flittigt af turister. Med minitoget i Porec kan du køre både nordpå og sydpå. Minitoget går med omkring 40 minutters mellemrum fra ca. kl. 10.00 til 24.00. Billetter købes på toget. Returtidspunkterne finder du på stationen, hvor du står af. Da tiderne ændres meget ofte, er det en god idé at kontrollere dem hver gang, du tager toget.For at komme nordpå, tager du toget fra stationen, som ligger ved kajen ved siden af den parkerede røde cafébus. Toget kører forbi Hotel Zagreb og Pical, hvorefter det fortsætter til Hotel Luna.
For at komme sydpå skal du tage toget fra holdepladsen efter marinaen. Toget kører bl.a. forbi badestederne mellem Porec og Plava Laguna og fortsætter videre til Zelena Laguna, hvor Hotel Laguna Istra ligger.
Motorcykel og scooter
Scootere og motorcykler er meget udbredte transportmidler blandt kroaterne selv. Glem ikke at spørge efter en hjelm, hvis du vil leje en scooter eller motorcykel. Det er nemlig ingen selvfølge hos kroaterne.Båd
Der er flere velfungerende bådlinjer, både lokale og internationale. Derudover er der en lang række organiserede bådudflugter; de mest populære er de såkaldte 'fish picnics', som tilbydes i både Porec, Rovinj og Rabac. Udflugternes indhold varierer, men som regel sejler båden sydpå langs kysten ned til Limfjorden - altså den kroatiske - og tilbage igen. Båden fra kajen i Porec til øen Sveti Nikolas afgår ca. hver 30. minut hele dagen frem til kl. 24.00. Badebådens rute er Porec - Brulo - Plava Laguna - Zelena Laguna. Her er også flere internationale ruter, bl.a. daglige afgange med hurtigfærger til Venedig og Trieste i Italien.Fakta
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Porec, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Kroatien på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.For at kunne tjekke ind på et kroatisk hotel er det i følge lokale regler et krav, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, hvis man ikke rejser i selskab med en forælder eller en anden
voksen.
Turistskat i Kroatien
Gæster på kroatiske hoteller skal betale en hotelskat på ca. 1 EUR pr. person/nat. Rejser du med charterfly (en til fire uger), er hotelskatten indregnet i prisen. Rejser du med rutefly (valgfri rejselængde), betaler du hotelskatten direkte til hotellet ved ankomst eller afrejse.Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Ikke alle butikker og restauranter accepterer VISA og Mastercard. Der er hæveautomater i Porec.Tidsforskel
Ingen.El
220 V.Sprog
Kroatisk. De fleste, som arbejder i turistbranchen, taler også tysk og engelsk.Der er meget trafik på vejene i højsæsonen juli-august, og der kan forekomme lange køer. Skiltningen er dog god.
Vejr og klima
- januar
8°4°
6
Solskinstimer pr. dag1210°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- februar
9°4°
7
Solskinstimer pr. dag10°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- marts
12°7°
8
Solskinstimer pr. dag11°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- april
16°10°
10
Solskinstimer pr. dag13°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- maj
20°14°
12
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- juni
24°18°
13
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- juli
27°21°
13
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- august
27°21°
12
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- september
22°17°
10
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- oktober
18°13°
8
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- november
14°10°
6
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur21
Regnfri dage- december
10°6°
5
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur23
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 2 timer og 10 minutter.Afrejse
Du kan rejse til Porec hele året med rutefly og bestemmer dermed selv afrejsedag og rejselængde.Flyet lander i Pula Lufthavn.
Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Køretiden fra Pula Lufthavn til Porec er ca. 1 time (ca. 60 km).
Køretiden fra Pula Lufthavn til Porec er ca. 1 time (ca. 60 km).