Logo til Spies
Se dine gemte hoteller

Eden Villas & Apartments

  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
skip links

Om hotellet

Eden Villas & Apartments er et hyggeligt lejlighedshotel for hele familien. Hotellet ligger uden for Albufeira og passer til dig, der gerne vil kombinere afslapning og sjove aktiviteter med en afslappet atmosfære. Poolområderne har noget for enhver smag – en separat pool for voksne, en vandlegeplads med mindre...
  • All Inclusive kan tilkøbes
  • Gratis wi-fi overalt på hotellet
  • Motionsrum
  • Spaafdeling
  • Børnepools
  • Værelser med dyppepool
  • Værelser til op til 8 personer

Hotelfakta

  • Pool
    3 stk.
  • Børnepool
    3 stk.
  • Restaurant
    2 stk.
  • Bar
    4 stk.
  • Elevator
    Nej
  • Aircondition i alle værelser/lejligheder
    Ja
  • Nærmeste centrum
    2 km
  • Nærmeste strand/badested
    2 km
  • Vandrutsjebane i børnepool
    Ja
A la carte-restaurant Temptation
3-værelses lejlighed

Om hotellet

Eden Villas & Apartments er et hyggeligt lejlighedshotel for hele familien. Hotellet ligger uden for Albufeira og passer til dig, der gerne vil kombinere
afslapning og sjove aktiviteter med en afslappet atmosfære. Poolområderne har noget for enhver smag – en separat pool for voksne, en vandlegeplads med mindre rutsjebaner for børn samt lavvandede
pools, hvor de mindste kan plaske. Spaafdelingen tilbyder ro og velvære med en opvarmet indendørspool og mulighed for spabehandlinger. Hvis du vil være aktiv, kan du prøve tennis og petanque eller træne i motionsrummet, mens børnene kan deltage i den internationale børneklub, hvor de kan male, klippe-klistre, se film eller prøve børneyoga.
På Eden Villas & Apartments spiser og drikker du godt. Vælg blandt de generøse buffeter i restauranten Pecadillo, der serverer alt fra morgenmad til sene snacks. Foretrækker du at bestille din mad fra menu, byder a la carte-restauranten Temptation på lokale og internationale retter nogle aftener om ugen. Hotellets barer serverer drikkevarer og lette snacks i løbet af dagen, og om aftenen kan du slappe af med en drink på en af de hyggelige udendørs terrasser.
Med sin beliggenhed tæt på Albufeiras fantastiske strande og byens folkeliv er Eden Villas & Apartments perfekt til en ferie, der kombinerer afslapning, aktiviteter og udforskning af området. Hotellet tilbyder store og rummelige lejligheder og villaer, der er velegnede til større grupper. Hvis du bestiller en villa med tre eller fire soveværelser, får du din egen plunge pool på terrassen.

Øvrig information

Bygget: 2010
Renoveret: 2020 (receptionen, restauranten, barerne og spaafdelingen)
Bygninger: 21
Etager: 2
Værelser/lejligheder: 189
Reception
Bagageopbevaring
Minimarked
Møntvask mod betaling
Hæveautomat
Parkering indgår på hotelområdet (begrænset antal pladser)

Internet

Wi-fi overalt på hotellet indgår
Wi-fi på værelset indgår

Vores service på rejsemålet

Spies har ikke personale i Algarve, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.

Vigtigt at vide

For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.

Skatter og afgifter

Hotellet opkræver en turistskat på 2 EUR pr. person/nat i højsæsonen (1/4-31/10) og 1 EUR pr. person/nat i lavsæsonen (1/11-31/3), uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person, uanset antal overnatninger. Børn i alderen 0-12 år skal ikke betale skat.

Hotellets officielle klassificering er 4.

Sådan bor du

Rummelige og hyggelige lejligheder og villaer.

De 2-værelses lejligheder har balkon (9 m²), mens de 3-værelses lejligheder har en terrasse (25 m²).
Villaerne med to og tre soveværelser har både balkon og terrasse, mens villaerne med fire soveværelser kun har terrasse.
Seks typer indkvartering:

2-værelses lejlighed (ca. 74 m²) til 4 personer
3-værelses lejlighed (ca. 98 m²) til 6 personer
Villa (ca. 148 m²) med to soveværelser til 6 personer
Villa (ca. 175 m²) med tre soveværelser til 8 personer
Villa (ca. 175 m²) med tre soveværelser og plunge pool til 8 personer
Villa (ca. 214 m²) med fire soveværelser og plunge pool til 8 personer

I alle værelser/lejligheder:

  • Aircondition (centralstyret)
  • Smal dobbeltseng (grandlit) i visse værelser
  • Dobbeltseng (queensize) i visse værelser
  • Ekstra opredning i eksisterende seng
  • Barneseng (begrænset antal)
  • Tv
  • Klinker
  • Safetyboks
  • Strygejern og strygebræt
  • Køkken
  • Kogeplader
  • Enkelt køkkenudstyr
  • Køleskab med fryser
  • Mikroovn
  • Ovn
  • Opvaskemaskine
  • Brødrister
  • Elkedel (i lejlighederne)
  • Kaffemaskine på forespørgsel
  • Espressomaskine (i villaerne med tre og fire soveværelser og plunge pool)
  • Elkedel samt kaffe og te (i villaerne)
  • Spiseplads
  • Hårtørrer
  • Toiletartikler
  • Badekar med bruser
  • Rengøring pr. uge: 6
Rengøring indebærer, at der bliver fejet, redt senge, tømt skraldespand og tørret af på badeværelset. Håndklæder skiftes normalt 1-3 gange/uge og sengetøj mere sjældent.

Mad og drikke

På Eden Villas & Apartments serveres flotte og omfattende buffeter i buffetrestauranten Pecadillo, hvor du kan nyde alt fra enkel morgenmad til internationale middagsfavoritter og sene snacks. Hvis du kunne tænke dig en mere intim middagsoplevelse, byder a la carte-restauranten Temptation på en nøje udvalgt menu med lokale og internationale retter tirsdag til lørdag aften.

Sluk tørsten i en af de fire barer – fra Eden Caffè, der tilbyder kolde og varme snacks i løbet af dagen, til Apple Bar og Kiosk Bar, hvor du kan nyde aftendrinks. Gå heller ikke glip af Summer Bar, der serverer forfriskende is og lette snacks.
  • Eden Caffè med drikkevarer kl. 10-18, kolde snacks kl. 11-18 og varme snacks kl. 12.30-17.30
  • Summer Bar med enkle snacks, is, frugt og yoghurt, kl. 11.-13.30 og kl. 14-19
  • Apple Bar kl. 18-24
  • Kiosk Bar med alkoholfrie drikkevarer kl. 18-24
  • Buffetrestaurant Pecadillo med lokale og internationale retter. Enkel morgenmad kl. 6.30-8, morgenmad kl. 8-10.30, frokost kl. 12.30-15, aftensmad kl. 18.30-21.30 og snacks kl. 23-6.30
  • A la carte-restaurant Temptation med lokale og internationale retter til aftensmad tirsdag-lørdag kl. 18.30-21.30
  • Bordbestilling (i a la carte-restauranten)
  • Højstole til børn

Måltider på hotellet:

  • Morgenbuffet kan tilkøbes
  • All Inclusive kan tilkøbes

I hotellets All Inclusive indgår:

  • Morgenmad, frokost og aftensmad i buffetrestauranten Pecadillo
  • Til frokost og aftensmad serveres vand og sodavand, samt lokal vin eller øl
  • Snacks kl. 11-12 og kl. 16-17.30
  • Vand, sodavand, kaffe og te samt lokal øl, vin og spiritus i Eden Caffè, Apple Bar og Summer Bar til kl. 24
  • All Inclusive gælder fra kl. 16 på ankomstdagen
  • All Inclusive gælder til kl. 11 på afrejsedagen
De aktuelle åbningstider for restauranter og barer meddeles ved ankomsten. Tilbydes måltidspakker, kan indhold og tidspunkter ændres uden varsel.

Pool og strand

På hotellet venter flere poolområder, hvor der er god plads til hele familien. Hotellets spaafdeling tilbyder en opvarmet indendørspool, og rundt omkring findes der afslappende områder med liggestole og parasoller, hvor du kan nyde dovne dage i solen. For voksne, der gerne vil nyde en stille stund, er der desuden en separat pool til total afslapning. Til børnene er der også to lave børnepools at plaske i samt en sjov vandlegepark med rutsjebaner og vandspande.
  • Pool 357 m²
  • Børnepool 11 m² (25 cm dyb)
  • Pool 222 m² (aldersgrænse 18 år)
  • Opvarmet indendørspool i hotellets spaafdeling 98 m² (kun for voksne efter kl. 18)
  • Pool i AquaFun Park 190 m² (25 cm dyb)
  • Pool i AquaFun Park 6 m² (25 cm dyb)
  • Vandrutsjebane i børnepool
  • Liggestole ved poolen
  • Parasoller ved poolen
  • Poolhåndklæder
Langs kysten i Albufeira venter en lang række strande. De to hovedstrande hedder Praia dos Pescadores og Praia de Albufeira.

Træning og aktiviteter

Eden Villas & Apartments tilbyder aktiviteter og underholdning, der passer til hele familien! Oplev magien i det lille cirkustelt med forestillinger fyldt med fortryllende øjeblikke. Du kan også spille petanque, fodbold og tennis på kunstgræsbane – udstyr kan lånes mod depositum. Motionsrummet er ideelt til en omgang træning, og er du glad for at cykle, kan du leje en cykel. Hvis du gerne vil have ekstra afslapning, kan du bestille en behandling i hotellets spaafdeling, der også har en tilhørende indendørspool.

Hotellets aktivitetspersonale sørger desuden for underholdning med livemusik, shows og sjove aktiviteter som bingo, fodbold og vandpolo.
  • Motionsrum med 3 maskiner (35 m²)
  • Spaafdeling
  • Spabehandlinger mod betaling
  • Cykeludlejning mod betaling
  • Tennisbane mod depositum
  • Underlag: Kunstgræs
  • Tennisudstyr mod depositum
  • Petanque
  • Fodbold (del af multisportsbane)
  • Underholdning

Børn og unge

Hotellet har en international børneklub med engelsktalende personale for børn i alderen 4-12 år. Her kan børnene klippe-klistre, male, se film, prøve børneyoga og danse løs til minidisko.
  • International børneklub
  • Mini Disco
  • Legeplads

Beliggenhed og transfer

Hotellet ligger i udkanten af byen. Trapper og niveauforskelle inden og uden for hotelområdet. Elevatoren på hotellet går kun til restauranten.
  • Hotellet ligger i udkanten af byen
  • Nærmeste centrum: 2 km Albufeiras gamle bydel
  • Hovedcentrum: 2,5 km Albufeira
  • Nærmeste strand/badested: 2 km Praia do Peneco
  • Hotelbus til stranden
  • Offentlig transport: 1,5 km (busstoppested Terminal Rodoviário Albufeira)
  • Golfbane: 8 km Salgados Golf Course
  • Lufthavn: 41 km Faro
Loteamento Quinta da Bolota, Lote 2
8200-053 Albufeira
+351 289 243 000
info@edenresort.pt

Transfer til rejsemålet

Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.

Køretiden fra Faro Lufthavn til Albufeira er ca. 45 minutter (ca. 35 km). Der kører også busser fra lufthavnen til Faro centrum, hvorfra man kan komme videre med tog og busser til flere byer langs Algarvekysten.

PRISER OG BESTILLING