Tavira, som til tider kaldes for Algarves Venedig, er en malerisk by med brostensbelagte gader, smuk arkitektur, gamle kirker og små broer.
Tips og nyttig info
- Valgfri rejselængde
- Kilometerlange sandstrande
- Golfhoteller
- Gode restauranter
- Hoteller for voksne
- Hoteller med All Inclusive
Find din rejse til Tavira
Strand
Tavira er velegnet til dig, der kan lide at bade i havet, da vandet er varmere her end på andre rejsemål langs Algarvekysten. Der er flere fine strande tæt på Tavira; de bedste ligger på øerne Ilha de Tavira og Ilha de Cabanas ud for kysten, som du nemt og hurtigt kommer til med båd over lagunen fra fastlandet. Rejsemålet er også velegnet til dig, der kan lide gode lange gåture ved havet.
Strande i Algarve
Algarves strande er kendt for blødt sand med klipper i forskellige formationer. De mest storslåede udsigter får du ved at bestille en rejse til Albufeira og vestpå, mens sandstrandene øst for Albufeira er mere traditionelle. Langs kysten finder du også strande med bølgebrydere, der gør vandet roligt og børnevenligt. Vilamouras strand passer f.eks. perfekt til børnefamilier. I Praia da Rocha ligger en helt enestående to kilometer lang sandstrand opdelt i flere dele af små klippefremspring.Mad, drikke og natteliv
Tavira har et godt udbud af restauranter - alt fra hyggelige lokale spisesteder til fine gourmetrestauranter. Mange restauranter har fisk og skaldyr på menuen, da fiskerbådene hver dag forsyner køkkenerne med friske råvarer.
Mad og drikke i Algarve
Fersk fisk og skaldyr findes i en perlerække af forskellige varianter langs kysten. Sæt tænderne i klassiske grillretter, eller udforsk noget mere traditionelt med inspiration fra forskellige andre lande. I Albufeira, Vilamoura og Praia da Rocha ligger der godt med spisesteder, der tilbyder både lokale og internationale retter. Mange restauranter har lukket om søndagen, men der er altid et sted, hvor du kan få en bid mad. Et lille tip er at leje en bil, så du kan rejse rundt på egen hånd og måske finde den egen lille, hyggelige restaurant. Nogle gange kan de mindste ting skabe de største ferieminder.Det centrale Tavira byder på et varieret natteliv - vælg selv, om du vil nyde en cocktail på en loungebar i solnedgangens skær, synge karaoke eller danse natten lang. Tavira har også et godt udbud af irske pubber med hyggelig stemning.
Nattelivet i Algarve
I Albufeira venter et livligt natteliv, og her er en god del barer og natklubber til de festglade. Vilamoura har også en del udesteder, hvoraf flere har et mere eksklusivt præg. I praia da Rocha er nattelivet lidt roligere, men i sommerhalvåret er nattelivet også ganske levende.Shopping
I Tavira kan du besøge de lokale markeder på begge sider af Gilão-floden, hvor der blandt andet sælges frisk fisk, frugt og grøntsager. I de centrale dele af byen ligger der også lokale butikker med delikatesser, kunsthåndværk og souvenirs i forskellige materialer som porcelæn, keramik og kork.
Shopping i Algarve
Albufeiras shopping består af mindre butikker og et større indkøbscenter, hvor du finder tøjbutikker, madforretninger og souvenirs. I Vilamoura og Praia da Rocha finder du et lidt mindre udvalg, mens der i Algarves største by Faro er lidt mere at komme efter.Sport og træning
Der er flere fine golfbaner i nærheden af Tavira, herunder Quinta da Ria og Quinta de Cima. Golfsæsonen starter som regel i januar og slutter ikke før i oktober, og rejser du hertil med Spies, kan du selv vælge, hvornår på året du helst vil hertil.
Sport og træning i Algarve
Algarve er mindst lige så kendt for sine golfbaner som for sine strande. Det er også populært at vandre langs den flotte kyst.Golf i Algarve
Algarvekysten er et velkendt og populært område blandt golfspillere verden over. Her kan du starte sæsonen, mens det stadig er for koldt i Danmark, og du kan spille til langt ud på efteråret. Der ligger en del golfbaner i Vilamoura, og du kan bestille din starttid samtidig med, at du bestiller din rejse. Albufeira ligger i "golfdistriktet" på Algarvekysten i det sydlige Portugal, og hvis du er i bil, har du en god håndfuld baner inden for rækkevidde. Sæsonen begynder normalt i januar og slutter ikke før oktober, så du har gode chancer for at forlænge golfsæsonen, så meget du vil.Aktiviteter og seværdigheder
At tage båden ud til øerne Ilha de Tavira og Ilha de Cabanas er en oplagt aktivitet, når du besøger Tavira. Her kan du se frem til kilometerlange sandstrande, som siges at være nogle af de fineste strande langs hele Algarvekysten. Båden til Ilha de Tavira afgår hver time, og overfarten tager cirka 20 minutter.
Med kajak i naturreservatet
Tavira ligger i naturreservatet Ria Formosa, som omfatter både øer, sandklitter og vandløb. Et godt tip er at leje en kajak og udforske naturparkens vandveje.Sightseeing med tuktuk
I Tavira er der mulighed for at tage med på en tuktuk-tur, der varer cirka en time og giver dig et hurtigt overblik over de vigtigste seværdigheder, og hvad byen ellers har at byde på.Udflugt til små fiskerbyer
Fra Tavira kan du nemt tage på endagsudflugt til flere små fiskerbyer, heriblandt den lille traditionelle by Santa Luzia (5 km), der mest er kendt for sit blækspruttefiskeri, og Cacela Velha (10 km), som kun består af en lille række huse, en kirke og et fort - og byder på fantastisk udsigt over en af naturreservatets laguner.Svøm ved Pego do Inferno
Cirka ti minutters bilkørsel fra Tavira ligger vandfaldet Pego do Inferno godt gemt - det sidste stykke vej skal tilbagelægges til fods, så husk gode sko. Vel fremme kan du nyde et forfriskende dyp og svømme i søen.Aktiviteter i Algarve
Langs det sydlige Portugals kyst venter et betagende landskab, hvor du kan udforske naturen og de hyggelige byer. Langs kysten arrangeres bådudflugter, og du kan også komme på udflugt til Spanien.Går du en tur i Tavira, vil du automatisk se en række smukke seværdigheder, deriblandt den romerske bro over floden Gilão, og de mange kirker fra forskellige tidsperioder.
Castelo de Tavira
Slottet i Tavira blev bygget under maurernes herredømme i 1100-tallet og er i dag en af byens største seværdigheder. Her kan du betragte den smukke gamle slotsruin, gå en tur i borggårdens frodige have og nyde den fantastiske udsigt over omgivelserne.Praça da República
Praça da República er Taviras store og centrale torv, hvor du kan slå dig ned og nyde en god frokost eller kop kaffe med udsigt til rådhuset og folkelivet. Tæt på torvet ligger også turistbureauet, hvor du kan få et kort over byens største seværdigheder.Jardim do Coreto
Tæt på Praça da República og den romerske bro ligger Jardim do Coreto, som er en populær park i Tavira. Hertil flokkes såvel turister som lokalbefolkning, og indimellem kan du også lytte til gademusikanter her.Cámara Obscura
Cámara Obscura kaldes også Torre de Tavira og er et gammelt vandtårn, der nu byder på 360 graders panoramaudsigt over byen. Ved hjælp af spejle og linser projiceres et billede af Tavira på væggen - du får mere information på den korte guidede tur i tårnet.Tavira d'Artes
Kunstinteresserede anbefales et besøg på kunstgalleriet Tavira d'Artes, hvor både internationale og lokale kunstnere udstiller deres værker.Det islamiske museum
Vil du vide mere om maurernes indflydelse på Tavira, kan du besøge byens islamiske museum.Centro Cienca Viva de Tavira
Lille forskningscenter med forskellige eksperimenter og laboratorier, der kan være sjovt for børn at opleve.Byens mange kirker
Tavira har mange kirker. En af dem er den smukke Igreja da Misericórdia, som blev bygget omkring 1540 og er et fint eksempel på arkitekturen under renæssancen. Igreja de Santa Maria do Castelo, som ligger ved slottet og er bygget i gotisk stil, er et andet eksempel. Her kan du gå op i klokketårnet og nyde udsigten over byen.Seværdigheder i Algarve
Der er masser af spændende seværdigheder langs Algarvekysten.Faro
Faro er Portugals største by og knudepunktet i Algarve. I den gamle bymidte, Cidade Velha, kan du gå ture i de snævre gader blandt farverige bygninger. Læg vejen forbi katedralen, byens middelaldermure og kirken Carmo. Uden for Faro kan du besøge nationalparken Ria Formosa eller det imponerende slot i Estoi.Cabo de Sao Vicente
Cabo de Sao Vicente i Sagres er Europas sydvestligste punkt. Blandt de mægtige klipper står et af Europas kraftigste fyrtårne.Loulé
Byen Loulé gemmer på en stor kulturel og historisk arv. Byens vartegn er de brostensbelagte gader med karakteristiske mosaikker. Byen er også berømt for sit årlige karneval – Carnaval de Loulé.Grotter langs Algarvekysten
Langs strandene og kysten er der flere imponerende grotter, hvoraf Benagilgrotten er en af de mest kendte.Silves
Middelalderbyen Silves, Algarves tidligere hovedstad, er en smuk by med et historisk slot.Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Algarve på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Tavira har en jernbanestation på linjen fra Vila Real de Santo António til Faro og Lagos, og busnettet i området er godt. Der afgår desuden både færger og private taxibåde til øerne ud for byen.
Hvordan du kommer rundt i Algarve
I Albufeira og Praia da Rocha finder du lokalbusser og taxier. I Vilamoura kommer du rundt til fods eller med taxi. Der går tog og busser til de andre byer langs Algarvekysten.Fakta
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Algarve, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Nogle lande og rejsemål kræver bestemte vaccinationer. Vær opmærksom på, at der kan findes anbefalinger til forskellige vaccinationer, som er besluttet af de lokale myndigheder af hensyn til din egen sikkerhed. Selv om vaccination ikke er et krav, anbefaler vi derfor, at du altid kontakter din egen læge eller læser mere på Rejsevaccination og Danske Lægers Vaccinations Service for at få den bedste vejledning om, hvilke vaccinationer der anbefales til netop din rejse. Vær også opmærksom på, at visse vaccinationer kan være påkrævet ved mellemlandinger.Spies er ikke ansvarlig for nægtet indrejse til Portugal på grund af uopfyldte vaccinationskrav.
Love og normer
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.Turistskat i Algarve
Hotellet opkræver en turistskat på 2 EUR pr. person/nat i højsæsonen (1/4-31/10) og 1 EUR pr. person/nat i lavsæsonen (1/11-31/3), uanset hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet. Den maksimale takst er 14 EUR pr. person, uanset antal overnatninger. Børn i alderen 0-12 år skal ikke betale skat.Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes.Tidsforskel
Dansk tid -1 time.El
220 V.Sprog
PortugisiskVejr og klima
- januar
15°11°
7
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- februar
16°11°
8
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- marts
17°12°
9
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- april
18°14°
10
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- maj
21°16°
11
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- juni
24°19°
12
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur29
Regnfri dage- juli
26°20°
12
Solskinstimer pr. dag20°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- august
27°21°
12
Solskinstimer pr. dag21°
Vandtemperatur31
Regnfri dage- september
25°20°
10
Solskinstimer pr. dag21°
Vandtemperatur28
Regnfri dage- oktober
22°18°
9
Solskinstimer pr. dag20°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- november
18°14°
7
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- december
16°12°
7
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur25
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Afrejse
Spies tilbyder rejser med rutefly til Algarve året rundt.Flyet lander i Faro Lufthavn.
Du kan finde information om transfer under hvert enkelt rejsemål.
Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Køretiden fra Faro Lufthavn til Tavira er ca. 40 minutter (ca. 40 km). Der kører også busser fra lufthavnen til Faro centrum, hvorfra man kan komme videre med tog og busser til flere byer langs Algarvekysten.
Køretiden fra Faro Lufthavn til Tavira er ca. 40 minutter (ca. 40 km). Der kører også busser fra lufthavnen til Faro centrum, hvorfra man kan komme videre med tog og busser til flere byer langs Algarvekysten.