Logo til Spies
Palmer på en strand

Rejser til Det Indiske Ocean

Maldiverne • Mauritius • Seychellerne • Zanzibar • Sri Lanka

De fleste af os har drømt om dem, og nogle har sikkert haft billeder af dem som baggrund på computeren. Men hvis du gerne vil se de kridhvide sandstrande med det turkisblå vand og de svajende palmer i virkeligheden, så er du kommet til det rette sted.

Rejs med Spies til drømmerejsemål som Mauritius, Maldiverne, Seychellerne, Zanzibar og Sri Lanka, hvor du finder hoteller i alle prisklasser.

Tip: Du får mest for pengene ved at rejse om sommeren.

Salgsargumenter
Maldiverne

Magiske Maldiverne

Her er ingen shopping, kulturseværdigheder eller natklubber. Kun ren naturglæde og tilbagelænet ferieliv på en række af gudesmukke småøer. Se vores guide til Maldiverne.

  • Mulighed for snorkling i verdensklasse
  • Familievenlige hoteller
  • Gode hoteller med All Inclusive
Rejser til Mauritius

Alsidige Mauritius

Mauritius er perfekt, hvis du vil krydre strandferien med vandreture, opleve vilde vandfald, spille golf eller dyrke vandsport.

  • Varieret natur
  • Perfekt til aktiv ferie
  • Strande i topklasse
Rejser til Seychellerne

Seychellerne

Med sine smukke strande og uberørte natur er Seychellerne et ægte ferieparadis.

  • Nogle af verdens bedste strande
  • Sensationel natur
  • Venlig og afslappet stemning
Rejser til Zanzibar

Zanzibar

Kombinér sol og paradisstrand med vandaktiviteter, eller læg vejen forbi en krydderiplantage eller Stone Town, der er på verdensarvslisten.

  • Hoteller i forskellige prisklasser
  • Smukke nationalparker
  • Spændende udflugter
Rejser til Sri Lanka

Sri Lanka

På Sri Lanka venter alt fra palmeklædte strande til plantage- og tempelture samt naturudflugter i de intet mindre end imponerende omgivelser.

  • Lækre madoplevelser
  • Rig kultur og historie
  • Gode forhold for surfing

Find din rejse

Gode hoteltips

Hvad har du af ønsker til din drømmeferie?
Her får du gode tip til hoteller, der kan gøre ferien helt perfekt.

Sandstrande i verdensklasse

Strande i særklasse

På alle øer får du lækre strande. Men her er to hoteller med en strand i absolut verdensklasse.

Eksotisk ferie med børn

Bedst med børn

Få en familieferie, I ikke vil glemme. Her er to hoteller med børneklub og børnepool.

All Inclusive

Det bedste All Inclusive

Forkæl dig selv med en nemmere og mere bekvem ferie, hvor alt indgår i prisen. Her er to hoteller med særligt god All Inclusive.

Rejsetips og inspiration

Familie på en gynge

Tag familien med til Maldiverne

Vidste du, at Maldiverne er perfekt for familier? Flere af øparadisets hoteller har familievenlige villaer, børnepool, børneklub og et stort udvalg af aktiviteter.

Familie holder i hinanden i hånden på en strand

Familieferie på Mauritius

På Mauritius får både store og små nemt en afslappende og samtidig spændende ferie fyldt med sol og strand, natur, kultur og interessante udflugter.

Fordelene ved at vælge en Spies-pakkerejse med rutefly

Når du rejser med Spies og vælger en pakkerejse med rutefly, kan du skræddersy din ferie helt efter dine ønsker – med samme tryghed som altid.

Stort og fleksibelt udvalg

En pakkerejse med rutefly giver dig frihed til selv at vælge afrejsedato, rejselængde og hotel. Du vælger blandt et bredt udvalg af rejsemål og hoteller, samtidig med at du har trygheden ved at være dækket af pakkerejseloven. Når du bestiller en pakkerejse til solen med Spies, kan du vælge mellem en række forskellige flyselskaber. På de fleste rejsemål har du desuden muligheden for at bestille privat transfer.

Nøje udvalgte hoteller

Vores udvalg af hoteller giver dig masser af valgfrihed. De håndplukkede hoteller findes i alle prisklasser, så du helt sikkert også kan finde et, der passer til dig. Med Spies finder du alt fra enkle mellemklassehoteller til ægte luksus med alle tænkelige bekvemmeligheder. Du er altid velkommen til at spørge os til råds – vi hjælper dig gerne med at finde det helt rigtige hotel.

Eventyr på egen hånd

Når du rejser med rutefly, er du afsted på egen hånd. Vi har ingen guider på vores rejser med rutefly, men du kan komme i kontakt med os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp – både før, under og efter din rejse. Yderligere en fordel ved at bestille din rejse med os er, at du er dækket af pakkerejseloven. Det betyder, at du får dine penge tilbage, hvis der f.eks. skulle ske noget uforudset med vores virksomhed.