Rejser til Lloret del Mar
Velkommen til Lloret de Mar! Med sine lange, velholdte strande, sin udsøgte mad og et pulserende forlystelsesliv er Lloret de Mar blevet et eftertragtet rejsemål for både børnefamilier, unge og ældre.
Tips og nyttig info
- Fine strande
- Gode restauranter
- Luksushoteller
- Valgfri rejselængde
Find din rejse til Lloret del Mar
Strand
Lloret de Mar har tre fine og velholdte strande med grovkornet sand: Playa de Lloret, Playa de Fenals og Playa de Snta Christina. Den 1,5 kilometer lange Playa de Lloret er den mest populære i området, og har alt du har brug for af strandbarer, restauranter, toiletter og udlejning af solstole. Playa de Fenals er utrolig fin, og kan faktisk bryste sig af at have fået Blue Flag for sine gode faciliteter og renlighed. Vandet er velegnet til snorkling. Den smukke strand Santa Christina ligger i en lille, skjult bugt cirka 3,5 kilometer fra Lloret de Mar. Her er vandet stille, hvilket gør den til en favorit blandt børnefamilier.
Mad, drikke og natteliv
I Lloret de Mar er der mange forskellige restauranter, der serverer både internationale retter og spanske specialiteter. Er du til god vin, er der mange lokale vinmærker, du kan smage på.
Nattelivet i Lloret de Mar er stemningsfuldt med et stort udbud af barer og natklubber.
Shopping
De bedste shoppingmuligheder finder du i nærheden af stranden, hvor det meste er tilpasset turismen. Synes du om lokalt håndværk og kunst, bør du lægge vejen forbi markedet Carrer dels Mestres, der foregår om tirsdagen. I nabobyen Blanes er shoppingmulighederne mere varieret med et mere eksklusivt marked. Blot 45 minutter fra Lloret de Mar ligger La Roca Outlet Village, hvor du finder flere af de kendte mærkevarebutikker.
Sport og træning
Golf, vandsport og vandring er blot nogle af de mange aktiviteter, du kan give dig i kast med i Lloret de Mar. Ved de største strande tilbydes desuden forskellig vandsport som jetski, dykning og sejlads.
Spil golf langs Costa Brava
Lloret de Mar er et godt rejsemål, hvis du vil spille golf i ferien. Der findes flere fine golfbaner i området, og cirka en halv times kørsel fra Lloret de Mar ligger velkendte PGA Catalunya Golf.Klik her for at bestille starttider gennem vores samarbejdspartner Greenfee365.
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Costa Brava på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Det er nemmest at bevæge sig rundt i byen med taxi eller til fods. Fra Lloret de Mar kan du tage bussen til bl.a. Barcelona eller Girona. Du kan også tage båden fra havnen i til Blanes, Tossa og San Feliu.
Fakta
Vores service på rejsemålet
Spies har ikke personale i Lloret de Mar, men du kan ringe til os døgnet rundt, hvis du har brug for hjælp.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Love og normer
Siden 2. december 2024 har det været et krav i Spanien, at blandt andet hoteller skal indrapportere flere personoplysninger end tidligere om deres gæster til de spanske myndigheder. Det kan betyde, at check-in tager længere tid.For at tjekke ind på et hotel i Spanien kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Turistskat i Lloret de Mar
De regionale myndigheder opkræver en turistskat på overnatninger i Lloret de Mar. Beløbet varierer alt efter hotelkategori. Skatten betales direkte til hotellet.Pris pr. person/døgn:
5-stjernede hoteller: 5,78 euro
4-stjernede hoteller: 3,80 euro
3-stjernede hoteller og derunder: 3,03 euro
Børn/unge under 17 år betaler ikke hotelskat. Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle klassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.Tidsforskel
Ingen.El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.Sprog
Først og fremmest spansk, men i visse områder også catalansk og mallorcinsk. I turistområderne taler de fleste i servicebranchen engelsk.Vejr og klima
- januar
12°4°
7
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- februar
13°4°
7
Solskinstimer pr. dag13°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- marts
16°7°
9
Solskinstimer pr. dag13°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- april
18°9°
9
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- maj
21°13°
11
Solskinstimer pr. dag17°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- juni
25°17°
12
Solskinstimer pr. dag21°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- juli
28°20°
11
Solskinstimer pr. dag24°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- august
28°20°
10
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- september
24°18°
8
Solskinstimer pr. dag24°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- oktober
21°14°
7
Solskinstimer pr. dag21°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- november
16°9°
7
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- december
13°5°
7
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur26
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 3 timer.Afrejse
Du kan rejse til Lloret de Mar hele året med rutefly. Flyet lander i Barcelona Lufthavn. Der afgår direkte fly fra København.Du kommer nemmest fra lufthavnen til hotellet ved at bestille privat transfer i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Køretiden fra Barcelona Lufthavn til Lloret de Mar er ca. 1 time og 20 minutter (ca. 90 km) .
Køretiden fra Barcelona Lufthavn til Lloret de Mar er ca. 1 time og 20 minutter (ca. 90 km) .