Børnevenlige Alcudia byder på en lavvandet sandstrand, klart vand og familiehotellet Sunwing Alcudia Beach.
Tips og nyttig info
- Sunwing Family Resorts
- Sunprime Hotels
- Family Garden med Lollo & Bernie
- Kilometerlange sandstrande
- All Inclusive
- Børnevenlige strande
- Gode restauranter
Find din rejse til Alcudia
Strand
Hvis man skal finde et synonym for strandferie, vil Alcudia ikke være noget dårligt bud. Her er altid masser af plads på de kilometerlange og brede sandstrande.
Playa de Alcudia - sandstrand for hele familien
Playa de Alcudia er en cirka 14 kilometer lang sandstrand med fint hvidt sand og klart vand. Stranden egner sig godt til børnefamilier, da den er både bred og lavvandet. Jo længere østpå man kommer i retning mod nabobyen Ca'n Picafort, jo mindre lavvandet bliver der. I højsæsonen er stranden velbesøgt - især i weekenderne, hvor også indbyggerne i Palma tager hertil. På stranden kan man leje liggestole og parasoller, og der er adgang til ferskvandsbrusere og toiletter. Her er også et stort udvalg af vandsportsaktiviteter som vandcykler, vandski, windsurfing og sejlads. Langs stranden kan man gå ad en bilfri strandpromenade hele vejen ind til Puerto Alcudia.Playa de Alcanada
Playa de Alcanada er en cirka 500 meter lang stenstrand, som ligger længst ude på odden forbi havnen. Her er der gerne lidt roligere, men her er til gengæld heller ingen restauranter, strandbarer og lignende. Du kommer hertil med bil, bus, taxi eller på cykel. Populær strand blandt lokalbefolkningen.Læs mere om strande på Mallorca.
Mad, drikke og natteliv
I Alcudia er der restauranter og barer i massevis. Restauranternes menukort består af såvel lokale som internationale retter. Det største udbud finder du i havneområdet i Puerto Alcudia og langs Bellevuegaden, en sidegade til Carretera d'Artà. Også i Alcudias gamle bydel er der en hel del gode restauranter. Langs stranden er der en række frokostrestauranter og strandbarer.
Vin og tapas i Ca'n Vidalet
Et besøg på vinbodegaen Ca'n Vidalet kan anbefales. Bodegaen er kendt for sin udmærkede vin. Du kan også bestille en tur hertil og spise tapas. Ca'n Vidalet ligger blot 15 minutters kørsel i bil fra Alcudia på vej mod Pollensa.Læs mere om mad og drikke på Mallorca.
Nattelivet i Alcudia er koncentreret omkring Puerto de Alcudia og Playa de Alcudia, hvor der findes et relativt stort udvalg af barer, pubber og natklubber. Mange store hoteller har også dans til levende musik næsten hver aften, hvor alle er velkomne. I den gamle del af Alcudia er der stille efter omkring kl. 23.
Læs mere om nattelivet på Mallorca.
Shopping
I Alcudia ligger butikkerne side om side i mange af gaderne. Både typiske turistbutikker, som sælger souvenirer med mere, men også flere kendte tøjkæder. De fleste butikker finder du i havneområdet (Passeig Maritim) og på hovedgaden Carretera d'Artà, men der ligger også en del spændende butikker inde i den gamle del af Alcudia tæt på torvet. Her kan du også smage mange mallorcinske specialiteter og vine, lokale pølser, salt, oliven og meget mere. I nogle af disse butikker kan du nyde et glas vin og gå ombord i gode tapasretter.
Shopping uden for Alcudia
De bedste shoppingmuligheder findes i Palma, der har et stort udbud af både lokale butikker og store tøjkæder. Fra Alcudia går der bus til Palma flere gange om dagen.Marked
Hver tirsdag og søndag er der marked i Alcudias gamle bydel. Her gemmer sig mange gode fund i det store udvalg af tøj, lokalt kunsthåndværk, frugt og grønt. Om torsdagen afholdes Mallorcas største marked i Inca.Læs mere om shopping på Mallorca.
Sport og træning
Alcudia har meget at byde på, hvis du kunne tænke dig en aktiv ferie i naturen. Vandsport, cykling og vandring er nogle af de sportsaktiviteter, der tilbydes, og der findes desuden en golfbane i området.
Dykning
I bugten nord for Alcudia og langs østkysten ligger nogle af øens bedste dykkersteder, og her er også flere dykkerskoler. Ved du ikke, om dykning er noget for dig, kan du komme med på et prøvedyk, hvor du og en instruktør dykker ned på 5-6 meters dybde.Cykling
Området omkring Alcudia egner sig perfekt til cykling, og her findes mange gode ruter. Spørg i turistinformationen eller på dit hotel om nærmeste cykeludlejer - de plejer også at være behjælpelige med kort og gode tips. I perioden februar-maj kommer der mange professionelle cykelryttere hertil fra hele Europa for at træne og varme op til cykelsæsonen.I kælderen på Sunwing Alcudia Beach ligger Rad-Salon, som tilbyder et stort udvalg af cykler. Bestil din cykel via: https://rad-salon-mallorca.com/index.php?id=radmiete-sunwing-mallorca&no_cache=1&L=1
Vandsport
Langs Playa de Alcudia kan du prøve de fleste typer vandsport som vandski, windsurfing og sejlads. Læs mere om vandsport her.Vandring
Mallorca er et sandt paradis for vandrefolket. Fra Alcudia kan du vandre op til toppen af Puig de Sant Marti 250 meter over havet og nyde udsigten over hele Alcudia- og Pollensabugten. Ruten starter ved Bellevue og tager cirka 45 minutter at gennemføre. Hvis du vil udfordre dig selv på hårdere og mere avancerede ruter, kan du henvende dig på turistbureauet, som også har brochurer om smukke vandrestier i området. Sørg for at have sko med grove såler, da nogle af stierne går gennem stejlt terræn.Golf i Alcudia
Vil du spille golf på din ferie i Alcudia, er der mange fine baner i området at vælge i mellem. Golf Alcanada, som ligger i Alcudia, er en af Mallorcas bedste golfbaner med skøn udsigt over Alcudiabugten. Vil du spille på andre baner, er der flere muligheder indenfor kort køreafstand.Du kan læse mere om Mallorcas golfbaner og bestilling af starttider her.
Læs mere om sport og træning på Mallorca.
Aktiviteter og seværdigheder
Alcudia har et stort udbud af ferieaktiviteter, ikke mindst på vores populære hotel Sunwing Alcudia Beach, som tilbyder en lang række aktiviteter for alle aldre samt Lollo & Bernie-klubben til de yngste gæster.
Hidropark
Hidropark er et vandland med blandt andet vandrutsjebaner, minigolf, bølgebassin, restauranter og legeområder - her er hele familien garanteret en dag fyldt med sjove aktiviteter!Paintball
Ikke langt fra byen Sa Pobla på den nordlige del af Mallorca ligger paintballbanen Paintball Fantasy. Her kan du i fuldt udstyr erklære krig mod vennerne.Olivenolie
Hvis du er interesseret i olivenolieproduktion, kan du for eksempel tage til Oli Caimari i byen Caimari midt på øen, hvor der findes en stor butik med mange lokale produkter og souvenirs. Uden for Inca ligger også olivenoliefabrikken Son Catiu, der både har en butik og en restaurant.Læs mere om aktiviteter på Mallorca.
Alcudias gamle bydel, Formentorhalvøen og Palma er populære udflugtsmål.
Bymurene
Bymurene i den gamle del af Alcudia blev bygget af spanierne i 1300-tallet. Nogle hundrede år senere var murene helt forfaldne efter den industrielle revolution. I dag er de blevet restaureret og er bestemt et besøg værd.Det historiske centrum
Inden for Alcudias bymure koncentreret omkring Placa Constitució ligger de fleste af byens historiske seværdigheder. Besøg f.eks. museet, paladset, kirkerne eller de romerske ruiner.Nationalparken S'Albufera
Et par kilometer øst for Playa de Alcudia i retning mod Ca'n Picafort ligger nationalparken S'Albufera - et paradis for fuglekiggere og naturelskere. Her findes både picnicområder og et minimuseum, som viser, hvad parken har at byde på. Bussen til Ca'n Picafort standser uden for indgangen til parken, og der er også cykelsti hertil hele vejen fra Puerto de Alcudia.Botanicactus
En botanisk have med mange kaktusser, urter, træer og blomster. Ligger mellem Santanyi og Ses Salines.Puerto Portals
Øens mest luksuriøse yachthavn ligger mellem Palma og Palma Nova. Eksklusive internationale restauranter og barer med udendørsservering ligger side om side her, så alle kan se og blive set.Cabrera
Øen Cabrera er en nationalpark, som ligger ca. en times sejlads fra byen Colonia de Sant Jordi på Mallorcas sydspids. Her kan du udforske landskabet på de forskellige vandrestier eller gå op til borgen, hvor du kan nyde udsigten. Øen har også flere hyggelige badebugter.Museu monográfic de Pollentia - Alcudia
Alcudias arkæologiske museum er fyldt med fascinerende og smukke levn fra romertiden, som er blevet fundet under udgravninger. Her kan du bl.a. se romersk kunsthåndværk, genstande i ler, smykker m.m.Teatro Romano - Alcudia
Øens eneste bevarede romerske amfiteater, Teatro Romano, ligger uden for bymurene cirka 1 km fra kirken i den gamle del af Alcudia. Her afholdes af og til koncerter - kontakt turistbureauet for mere information.Læs mere om seværdigheder på Mallorca.
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Mallorca på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Transportmulighederne i Alcudia er mange, og det er relativt nemt at komme rundt til de andre dele af øen.
Cykel
Alcudia er en perfekt by at cykle i, eftersom den er så flad. Hvis det ikke er for varmt, kan man også cykle op til den gamle del af Alcudia og til nationalparken S'Albufera. Fortsæt ad hovedgaden Carretera d'Artà i sydlig retning. Der er cykelsti hele vejen. Man kan leje cykel flere steder. Spørg på dit hotel, hvilken cykeludlejer der ligger nærmest.Lokalbusser
Bustrafikken i Alcudia fungerer godt. Der er ikke langt mellem busserne, og på hovedgaden Carretera d'Arta i Alcudia er der busstoppesteder med jævne mellemrum.• Busser til Ca'n Picafort og Puerto de Pollensa kører flere gange i timen.
• Busser til Palma og Inca kører cirka 1 gang i timen.
• Busser til Formentor, Campanet, Puerto de Sóller, Lluch og Sa Pobla kører flere gange dagligt.
Tog
Fra nabobyen Sa Pobla afgår der tog til Palma og Inca en gang i timen.Taxi
I Alcudia er der mange taxier, og det er sjældent svært at få fat i en direkte på gaden. Du kan naturligvis også forudbestille en taxi fra hotellet eller den restaurant, du befinder dig på - der kommer så bare et gebyr oveni. Der køres efter taxameter, og drikkepenge afrundes opad.Læs mere om hvordan du kommer rundt på Mallorca.
Fakta
Vores service på rejsemålet
I din ferie kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer. Gæster på Sunwing Alcudia Beach har rejsemålsservice i Help Desk døgnet rundt.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Love og normer
Siden 2. december 2024 har det været et krav i Spanien, at blandt andet hoteller skal indrapportere flere personoplysninger end tidligere om deres gæster til de spanske myndigheder. Det kan betyde, at check-in tager længere tid.For at tjekke ind på et hotel i Spanien kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.Tidsforskel
Ingen.El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.Sprog
Først og fremmest spansk, men i visse områder også catalansk og mallorcinsk. I turistområderne taler de fleste i servicebranchen engelsk.Ironman og cykelløb
Hvert år finder tre store idrætsarrangementer sted på den nordlige del af Mallorca:26/4 2025: Cykelløbet Mallorca 312
10/5 2025: Halv Ironman og Ironman
På disse dage vil fremkommeligheden være begrænset pga. afspærrede veje, og ikke alle transferbusser vil kunne køre helt frem til hotellerne. Nogle gæster vil muligvis også være nødt til at tage tidligere til lufthavnen end normalt.
Øvrigt
Ikke opvarmede udendørspools er normalt i drift fra maj til oktober.Vejr og klima
- januar
14°8°
5
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- februar
14°8°
6
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- marts
17°10°
9
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- april
19°12°
10
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- maj
22°15°
11
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- juni
27°19°
12
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- juli
30°21°
12
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- august
30°22°
11
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur29
Regnfri dage- september
27°20°
9
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- oktober
23°17°
8
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- november
17°13°
6
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- december
15°10°
5
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur25
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 3 timer.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Alcudia i sommerhalvåret.Du kan desuden rejse til Alcudia året rundt med rutefly.
Flyet lander i Palma Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Alcudia. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Palma Lufthavn til dit hotel er fra cirka 45 minutter til 1 time og 30 minutter (cirka 65 km), alt efter trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Easy Travel
Når du bor på Sunwing Alcudia Beach eller Sunprime Pollensa Bay og flyver med Sunclass Airlines, indgår Easy Travel. Det betyder, at du kan tjekke din bagage ind, før du forlader hotellet. Du må desuden medbringe 10 kg ekstra bagage, og har du tilkøbt bustransfer mellem lufthavnen og hotellet, bliver du kørt direkte uden stop ved andre hoteller.Tilbud til Alcudia

Velegnet til voksne
Sunprime Pollensa Bay
Alcudia, Mallorca, Spanien
- Fly + Dobbeltværelse med balkon
- 1 uge
- Afrejse 29 apr 2025 fra Billund

Børnevenligt
Sunwing Alcudia Beach
Alcudia, Mallorca, Spanien
- Fly + 2-værelses lejlighed med balkon
- 1 uge
- Afrejse 6 maj 2025 fra København

Børnevenligt
Zafiro Tropic
Alcudia, Mallorca, Spanien
- Fly + 2-værelses lejlighed
- 1 uge
- Afrejse 22 apr 2025 fra Aalborg