Find din rejse til Cala Mayor
Strand
Den cirka 250 meter lange strand i Cala Mayor har fint hvidt sand og klart vand. Stranden er velplejet og afskærmet fra det åbne hav - og så er den belønnet med det Blå Flag, EU's udmærkelse til strande af høj standard. Nøjagtig som på de fleste andre strande ved Palmabugten er her ferskvandsbrusere og udlejning af liggestole og parasoller. Langs stranden ligger der også caféer, barer og restauranter. Vil du undgå at få sand mellem tæerne, kan du i stedet lægge dig ud på den lille klippeodde.
Strande i nærheden af Cala Mayor
De nærmeste større strande er: Illetas cirka 10 km, Playa de Palma cirka 15 km og Palma Nova cirka 15 km.Læs mere om strande på Mallorca.
Mad, drikke og natteliv
Mellem stranden og hovedgaden Joan Miró i Cala Mayor ligger der et godt udvalg af både restauranter, caféer og barer. Kunne du tænke dig mere at vælge imellem, kommer du ind til Palma på blot 20 minutter med bus eller 5 minutter med taxi.
Restauranter
Mallorca har et stort udbud af restauranter - fra enkle madboder til gourmet - og selv om de fleste ligger i Palma, byder også Cala Mayor på et godt udvalg af varierede spisesteder.Læs mere om mad og drikke på Mallorca.
I Cala Mayor findes både velbesøgte salsasteder og barer, og mange af de store hoteller tilbyder også dans til levende musik. Kunne du tænke dig et mere livligt natteliv, kan du tage til Palma Nova/Magaluf eller til Palma, som har et stort udbud af pubber, barer og natklubber.
Læs mere om nattelivet på Mallorca.
Shopping
Shoppingmulighederne i Cala Mayor er, ligesom på mange andre af Mallorcas ferierejsemål, ret begrænsede med primært supermarkeder og souvenirbutikker. Kunne du tænke dig mere at vælge imellem, kommer du nemt med lokalbussen ind til Palma, hvor der findes både stormagasiner, små lokale butikker og markedshaller.
Læs mere om shopping på Mallorca.
Sport og træning
Vil du spille padel i ferien, kan du gøre det på Pins Padel Club, som ligger i nærliggende Palma.
Cykling
Omgivelserne omkring Cala Mayor er velegnede til cykling på alle niveauer og byder på mange gode ruter af varierende sværhedsgrad. Du kan ofte få tips til gode cykeludlejere på dit hotel, og turistkontoret har kort med markerede cykelstier.Golf
Der ligger flere gode golfbaner i Palmabugten. Den nærmeste golfbane ligger cirka 2 km vest for Cala Mayor og har 18 huller.Læs mere om Mallorcas golfbaner og bestilling af starttider her.
Læs mere om sport og træning på Mallorca.
Aktiviteter og seværdigheder
Cala Mayor er et godt rejsemål, hvis du vil bo tæt på Palma og samtidig gerne have stranden lige uden for døren.
Western Water Park – Magaluf
Dette er et vandland med westerntema. Her er der vandrutsjebaner for både store og små, restauranter, grønne områder og souvenirbutikker. I vandlandet, som ligger lige uden for Magaluf, er der også et område til mindre børn.Læs mere om aktiviteter på Mallorca.
Det berømte Miró-museum ligger i Cala Mayor, og både i Palma og længere inde på øen er der masser at se.
Klostret Lluc
Stort og smukt kloster, som nærmest udgør en lille by i sig selv. Klostret blev grundlagt i 1260 og ligger i Lluc på det nordvestlige Mallorca. Klostret har både en restaurant og et par butikker, og der er også mulighed for at overnatte. Der udgår desuden flere gode vandrestier herfra. Du kommer nemmest dertil i lejebil eller ved at deltage i en udflugt.Inca
En gammel romersk by beliggende midt på øen. Inca er mest kendt for sit torsdagsmarked, som er det største og mest livlige marked på hele Mallorca. Her kan du købe frisk frugt og grønt fra de lokale bønder, men også lokalt håndværk, smukke souvenirer og ikke mindst lædervarer er her masser af. Inca er kendt som læderindustriens højsæde på Mallorca, så hvis du vil købe en lækker jakke eller en taske med hjem, er det her, du skal slå til. Når sulten melder sig, kan du gå ombord i de spændende retter på tapasbarerne i den gamle bykerne. Her kan du smage typiske mallorcinske specialiteter i et autentisk miljø. Kør hertil i lejebil eller bus/tog fra stationen ved Placa Espanya.Puerto Portals
Øens mest luksuriøse lystbådehavn beliggende mellem Palma og Palma Nova byder på både butikker og trendy udeserveringer.Læs mere om seværdigheder på Mallorca.
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Mallorca på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Fra Cala Mayor går der busser til Palma flere gange i timen, og det er også let at tage offentlig transport langs kysten til blandt andet Illetas. Du kan som regel få aktuelle køreplaner på turistkontoret eller dit hotel.
Læs mere om hvordan du kommer rundt på Mallorca.
Fakta
Vores service på rejsemålet
I din ferie kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller måske bare have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Love og normer
Siden 2. december 2024 har det været et krav i Spanien, at blandt andet hoteller skal indrapportere flere personoplysninger end tidligere om deres gæster til de spanske myndigheder. Det kan betyde, at check-in tager længere tid.For at tjekke ind på et hotel i Spanien kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.Tidsforskel
Ingen.El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.Sprog
Først og fremmest spansk, men i visse områder også catalansk og mallorcinsk. I turistområderne taler de fleste i servicebranchen engelsk.Meget trafikeret område i udkanten af by. Udendørspools, som ikke er opvarmede, er normalt åbne i badesæsonen fra maj til oktober.
Vejr og klima
- januar
14°8°
5
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- februar
14°8°
6
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- marts
17°10°
9
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- april
19°12°
10
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- maj
22°15°
11
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- juni
27°19°
12
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- juli
30°21°
12
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- august
30°22°
11
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur29
Regnfri dage- september
27°20°
9
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- oktober
23°17°
8
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- november
17°13°
6
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- december
15°10°
5
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur25
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 3 timer.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Cala Mayor i sommerhalvåret.Du kan desuden rejse til Cala Mayor året rundt med rutefly.
Flyet lander i Palma Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Cala Mayor. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Palma Lufthavn til dit hotel er fra ca. 40 minutter til 1 time (ca. 15 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.