Find din rejse til Playa de Palma
Strand
Playa de Palma har en cirka 5 km lang strand med fint sand. I Can Pastilla findes en 400 meter lang sandstrand, og stranden i Arenal er cirka 200 meter lang. Får du lyst til en badeudflugt, findes den fine strand Es Trenc i nærheden af byen Campos cirka 47 km sydøst for Playa de Palma. Stranden er 7 km lang og byder på herligt sand og krystalklart vand.
Strande i Playa de Palma
Den lange og velholdte sandstrand Playa de Palma er den bedste i hele Palmabugten. Den 50 til 100 meter brede strand strækker sig over 5 km fra udkanten af Palma. At her er så pænt, rent og velholdt skyldes, at stranden er opdelt i 15 mindre områder, de såkaldte balnearios. Hver balneario har sine egne barer, omklædningsrum, toiletter og brusebade. De servicemindede bademestre gør alt for, at netop deres bid af stranden skal være den mest attraktive. Ved stranden kan du prøve vandsportsaktiviteter som windsurfing, vandcykler og jetski. Her er desuden mulighed for at leje liggestole og parasoller. På strandpromenaden og på dens sidestrøg finder du udeserveringer, pubber, butikker og diskoteker.Læs mere om strande på Mallorca.
Mad, drikke og natteliv
Playa de Palma har et stort udbud af restauranter med mallorcinsk, tysk og international mad. Langs strandpromenaden og i hotelområdet oven for stranden i Arenal findes flere barer, caféer, restauranter og udeserveringer. Den tyske indflydelse er tydelig i Playa de Palma. De fleste restauranter skilter på tysk med tyske specialiteter som schnitzel og "Kaffe und Kuchen" samt en række tyske ølmærker. Her er til og med en Biergarten, hvor man kan nyde en kølig øl til tonerne af tyske schlagere.
Læs mere om mad og drikke på Mallorca.
I Playa de Palma findes en række diskoteker og dansesteder med levende musik, og flere af de største hoteller arrangerer også dans til livemusik et par aftener om ugen. En stor del af byens barer og diskoteker finder du langs stranden og ved hotelområdet i Arenal. Playa de Palmas natteliv er præget af sit største feriepublikum; tyskerne. Her lyder der tyske schlagere fra stort set samtlige højttalere, og alle skilte er på to sprog; spansk og tysk. Omkring balneario fem og seks ligger de fleste diskoteker samt den kendte Megapark, som er en gigantisk tysk Biergarten. Her ligger også de berømte gader, som uofficielt er blevet oversat fra deres spanske navne til Schinkenstrasse og Bierstrasse. Er du ude efter noget mere spansk, skal du hellere tage til udkanten af Playa de Palma; i den nordlige ende ligger Can Pastilla, hvor en del af barejerne kun taler spansk. Mange spaniere går selv i byen på barerne og diskotekerne langs strandpromenaden i nærheden af balneario to og tre.
Læs mere om nattelivet på Mallorca.
Shopping
Ligesom på de fleste andre rene ferierejsemål på Mallorca er shoppingmulighederne begrænsede i Playa de Palma, og butikkerne sælger primært strandartikler, souvenirs og tøj. De bedste shoppingmuligheder findes i Palma og i shoppingkomplekset FAN Mallorca Shopping, som ligger cirka fem minutters kørsel fra Playa de Palma.
Supermarkeder
Bor du på lejlighedshotel, er det en god ide at handle stort ind i starten af ferien i et af de store supermercados, hvor priserne er lavere og udvalget større end i hotellernes minimarkeder. Der findes store supermercados i Can Pastilla og Arenal, og det gigantiske Carrefour ligger cirka 10 minutters kørsel i taxi i retning mod Palma. De fleste supermercados har lukket om søndagen med undtagelse af i højsæsonen, hvor de ofte har åbent til omkring frokosttid. Supermarkederne i hotelområderne har generelt højere priser.Marked i Playa de Palma
Både i Arenal og i Can Pastilla afholdes der marked, som er et besøg værd. Selvom man måske ikke ønsker at købe noget, så er det spændende blot at gå rundt og kigge. I Arenal afholdes der marked på Plaza Mayor hver torsdag og i Can Pastilla på Plaza Pio IX hver tirsdag og torsdag. Markederne har normalt åbent frem til frokosttid.Læs mere om shopping på Mallorca.
Sport og træning
Playa de Palma byder på mange muligheder for træning i ferien, uanset om du vil dyrke motion på land, på vandet eller under havoverfladen.
Golf
Playa de Palma er et godt udgangspunkt for at spille golf i ferien, og i nærheden findes populære Son Antem Resort Course, som byder på to golfbaner. Son Antem ligger på Carretera Lluchmajor på vejen mod Lluchmajor.Lidt uden for Playa de Palma ligger også golfbanen Maioris, og lidt tættere på Palma findes Golf Park Mallorca Puntiró.
Du kan læse mere om Mallorcas golfbaner og bestilling af starttider her.
Surfing og windsurfing
Kunne du tænke dig at surfe i ferien, tilbyder Bonaona blandt andet lektioner og udlejning af bræt.Yoga
Vil du dyrke yoga i ferien, kan du i Playa de Palma tilmelde dig holdundervisning eller bestille privatundervisning hos Gyana Yoga.Cykling
Playa de Palma er et perfekt rejsemål til cykling med fine landeveje og cykelstier, hvoraf mange har smuk udsigt over havet.Har du ikke medbragt din egen cykel, kan du leje forskellige slags cykler her.
Dykning og snorkling
Kunne du tænke dig at opleve livet under havoverfladen i ferien, tilbyder Diving & Adventure prøvdyk, snorkling, PADI-kurser og meget andet.Læs mere om sport og træning på Mallorca.
Aktiviteter og seværdigheder
Playa de Palma ligger tæt på Palma, og der er et stort udbud af aktiviteter hele vejen langs kysten.
Læs mere om aktiviteter på Mallorca.
Mange vælger at rejse til Playa de Palma for at bo ved stranden og samtidig have kort afstand til bylivet og seværdighederne i Palma.
Læs mere om seværdigheder på Mallorca.
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Mallorca på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Lokaltrafikken i Playa de Palma fungerer udmærket. Der kører busser til Palma flere gange i timen. Det er hurtigst at tage bus nummer 23 eller 25, som kører fra Arenal, langs Playa de Palmas strand og via motorvejen direkte ind til Palma. Man kan også tage bus nummer 15 ind til byen. Det tager dog lidt længere tid, da den kører langs kysten. Desuden er der et lille turisttog, som tøffer frem og tilbage langs strandpromenaden. Skal du til lufthavnen, skal du tage bus nummer 21 fra Playa de Palma. For at komme til andre dele af Mallorca er det oftest nemmest at tage ind til Palma først. Busstationen ligger ved siden af togstationen og dejligt tæt ved turistinformationen, hvor du kan hente en køreplan. For information om de nøjagtige tider, spørg på dit hotel eller på turistinformationen.
Cykel
Der udlejes cykler i Playa de Palma, og det er muligt at cykle ned til strandene syd for Playa de Palma, for eksempel til Cala Blava, som er en tur på knap 10 km.Knallert
Flere steder i Playa de Palma udlejer knallerter og motorcykler. Hjelm er lovpligtigt.Læs mere om hvordan du kommer rundt på Mallorca.
Fakta
Vores service på rejsemålet
I din ferie kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil bestille udflugter, leje bil eller have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Love og normer
Siden 2. december 2024 har det været et krav i Spanien, at blandt andet hoteller skal indrapportere flere personoplysninger end tidligere om deres gæster til de spanske myndigheder. Det kan betyde, at check-in tager længere tid.For at tjekke ind på et hotel i Spanien kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.Tidsforskel
Ingen.El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.Sprog
Først og fremmest spansk, men i visse områder også catalansk og mallorcinsk. I turistområderne taler de fleste i servicebranchen engelsk.Flytrafikken kan opleves som forstyrrende.
Udendørspools, som ikke er opvarmede, er normalt åbne i badesæsonen fra maj til oktober.
Vejr og klima
- januar
14°8°
5
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- februar
14°8°
6
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- marts
17°10°
9
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- april
19°12°
10
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- maj
22°15°
11
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- juni
27°19°
12
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- juli
30°21°
12
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- august
30°22°
11
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur29
Regnfri dage- september
27°20°
9
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- oktober
23°17°
8
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- november
17°13°
6
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- december
15°10°
5
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur25
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 3 timer.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Playa de Palma i sommerhalvåret.Du kan desuden rejse til Playa de Palma året rundt med rutefly.
Flyet lander i Palma Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Playa de Palma. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Palma Lufthavn til dit hotel er ca. 15-40 minutter (ca. 2-8 km), afhængigt af trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Easy Travel
Bor du på et af vores Sunprime-hoteller i Playa de Palma og flyver med Sunclass Airlines, indgår Easy Travel med bl.a. 10 kilo ekstra bagage og indtjekning af bagage på hotellet. Har du tilkøbt transfer, kører bussen desuden direkte til dit hotel uden stop ved andre hoteller.Tilbud til Playa de Palma

Velegnet til voksne
Sunprime Waterfront
Playa de Palma, Mallorca, Spanien
- Fly + Dobbeltværelse med balkon
- 1 uge
- Afrejse 10 maj 2025 fra København

Isla del Sol
Playa de Palma, Mallorca, Spanien
- Fly + 1-værelses lejlighed med balkon mod poolområdet
- 1 uge
- Afrejse 5 aug 2025 fra Aalborg