Puerto de Sóller er en fredelig by med en fin lille strand og flotte solnedgange. Et perfekt rejsemål, hvis du vil opleve feinschmeckernes Mallorca.
Tips og nyttig info
- Hoteller for voksne
- Fine sandstrande
- Gode restauranter
- Populære hoteller
- Hoteller med gratis wi-fi
Find din rejse til Puerto de Sóller
Strand
Sóller Bay har to mindre strande, Playa Puerto Sóller og Playa d'en Repic. Playa d'en Repic er flankeret af en bilfri strandpromenade med hyggelige udendørs serveringssteder. Resten af stranden er relativt smal, men vandet er klart. Her er der hverken lavvandet eller specielt dybt, og sandet er grovkornet. Der er toiletter i tilknytning til de nærliggende restauranter og barer. Langs stranden er der også brusere, liggestole og parasoller i højsæsonen.
Læs mere om strande på Mallorca.
Mad, drikke og natteliv
Puerto de Sóller har et stort udvalg af restauranter og barer med både mallorcinske og internationale retter. På havnen og i stræderne bag strandpromenaden ligger der mange små lokale restauranter med hyggelige udeserveringer og god stemning.
Læs mere om mad og drikke på Mallorca.
I Puerto de Sóller er der enkelte diskoteker samt en række lokale barer og natåbne caféer. Nattelivet er oftest begrænset til weekenderne, men i højsæsonen (juli og august) er det dog almindeligt, at åbningstiderne udvides.
Læs mere om nattelivet på Mallorca.
Shopping
Puerto de Sóller er fyldt med små butikker, som ligger langs den lille gågade ved havnen. Byens shoppingmuligheder består mest af turistbutikker med tøj, souvenirs, strandartikler og lokalt håndværk. Gå ikke glip af markedet og markedshallen i Sóller, hvor du kan købe fisk, pølser og meget andet. Åbent ca. frem til frokost. I turistbyerne har de fleste butikker åbent fra morgen til aften alle ugens dage.
Supermarked
Bor du på lejlighedshotel, er det en god idé at købe stort ind i begyndelsen af ferieugen i et af de større supermercados. Her er priserne lavere og udbuddet større.Læs mere om shopping på Mallorca.
Sport og træning
Puerto de Sóller er et godt udgangspunkt for træning i ferien, og Tramuntana-bjergæden fra Sóller i vest til Formentorhalvøen i øst byder på spændende udfordringer for klatrere. Du kan få mere information på turistkontoret.
Dykning
Vil du opleve livet under havoverfladen i ferien, kan du gøre det med Soller SUP, som tilbyder både dykning og SUP.Padel og tennis
Vil du spille padel eller tennis i ferien i Puerto de Sóller, tilbyderSóller Tennis Club både padelbaner, tennisbaner, privatundervisning samt tennis- og padelskole.Vandring
Puerto de Sóller er en god base for dig, der er interesseret i naturen og gerne vil på udflugter på egen hånd. Bjergstrækningerne i nærheden er perfekte til vandreture - klik her for at få tips til gode vandreruter af forskellig karakter og længde; visse har fantastisk udsigt over havet.I de fleste hotelreceptioner og minimarkeder kan man også købe bøger med forslag til vandreture, og der indgår ofte et kort, hvilket kan være godt at have, hvis du skal vandre på egen hånd. Da der kan være stejlt og glat langs visse af vandrestierne, er det en god idé at være iført sko med skridsikre såler.
Læs mere om sport og træning på Mallorca.
Aktiviteter og seværdigheder
Puerto de Sóller byder på en afslappende ferie og er også et godt udgangspunkt for vandreture. Du kan desuden leje en bil og udforske de nærliggende landsbyer og omgivelser på egen hånd.
Bådudflugter
Fra havnen i Puerto de Sóller kan du tage med på skønne udflugter på havet.Læs mere om aktiviteter på Mallorca.
Puerto de Sóller har flere fredede bygninger, blandt andet Pesthuset fra 1800-tallet, det nuværende Hotel es Port, samt den fine lille kirke Capilla de San Ramón de Penyafort fra slutningen af 1600-tallet. Tag dig god tid til at slentre rundt i byen -på turistbureauet kan du få information om de forskellige seværdigheder. Du kan også begive dig til nabobyen Sóller, som ligger cirka 5 km væk. Du kan komme dertil med en charmerende sporvogn og derfra eventuelt tage videre med det antikke tog til Palma.
El Museo Balear de Ciencias Naturales – Puerto de Sóller
Den botaniske haver ligger i Sóllers udkant langs den store vej.Sant Bartomeus
Denne kirke har en facade i jugendstil tegnet af en af Gaudís lærlinge. Samme lærling ved navn Rubió er også manden bag Banco Central Hispano.Hotel Es Port
Et gammelt palads fra 1600-tallet, som er renoveret og bygget om til hotel. Absolut et besøg værd. Slå dig ned på hotellets terrasse og få noget at drikke. Adresse: Calle Antonio Montis.Fornalutx og Deià
I lejebil kommer du nemt til de nærliggende byer. To af dem er Fornalutx - kåret til Spaniens smukkeste by - og Deià, som er en anden smuk og ret eksklusiv by, hvortil mange kunstnere valfarter for de maleriske omgivelsers skyld. Kører du videre mod syd, kommer du til Valldemossa, som også er en af Mallorcas perler beliggende i en frodig dal i Tramuntana-bjergkæden. Byen er utrolig smuk med smalle gader og kalkstenshuse bygget i traditionel, mallorcinsk stil.Læs mere om seværdigheder på Mallorca.
Sådan kommer du omkring
En lejebil er en bekvem måde at opleve Mallorca på, og du kan med fordel bestille lejebilen hjemmefra; det er både billigere og nemmere. Det kan desuden være svært at få fat i en lejebil på rejsemålet i højsæsonen, så bestil en Avis-bil, før du rejser.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Har du bestilt en pakkerejse med rutefly, kan du læse mere om at leje bil her.
Lokaltrafikken er velfungerende, og der er daglige busforbindelser med de andre rejsemål på øen. Fra Sóller og Puerto de Sóller afgår der bus cirka en gang i timen til Palma. Busstationen ligger i Sóller, men visse busser kører hele vejen til Puerto de Sóller. For information om nøjagtige køreplaner, spørg på dit hotel eller på turistkontoret.
Tog
Det lille tog, der kører mellem Palma og Sóller, er en turistattraktion i sig selv. Der køres stadig med de gamle vogne, så det går ikke specielt stærkt, men turen er smuk. Vær ude i god tid; billetlugen åbner en halv time inden afgang, og toget kan godt blive fyldt. Så må du vente til næste afgang eller tage bussen, eftersom toget kun kører seks-syv gange om dagen.Sporvogn
Sporvognen bumler frem og tilbage mellem Sóller og Puerto de Sóller. I Sóller svinger den frem mellem caféstolene på torvet. Det går ikke hurtigt, men der er stil over turen.Taxi
Du kan sagtens finder taxier i Sóller, men der er sjældent brug for dem. Sporvognen kører mellem havet og byen, og skal man længere væk, er det som regel bedst at tage bussen. Taxichaufførerne er forpligtiget til at fremvise en liste med faste priser, hvis kunden ønsker det. Drikkepenge afrundes opad.Cykel
Mallorca er populær blandt cykelrytter, og om foråret og efteråret kan du se dem overalt iklædt mere eller mindre farvestrålende trøjer. Turistkontoret kan give tips til en række populære ture. I Puerto de Sóller ligger der en butik, som udlejer cykler og udstyr. Her kan du få yderligere tips til gode cykelruter.Scooter
Det er muligt at leje scooter i Sóller. Hjelm er obligatorisk.Læs mere om hvordan du kommer rundt på Mallorca.
Fakta
Vores service på rejsemålet
I din ferie kan du kontakte os døgnet rundt på vores servicetelefon samt på SMS og mail, hvis du vil leje bil eller have tips og gode råd. Kan vi ikke hjælpe dig på telefon eller mail, kommer vi ud til dit eller et nærliggende hotel. Rejser du med charter, møder vi dig desuden i lufthavnen og sørger for, at du kommer med den rigtige bus, hvis du har bestilt transfer.Rejser med omtanke
Spies vil gerne gøre en forskel med hver eneste ferierejse - både for dem, der rejser med os, og lokalt på vores rejsemål. Derfor stræber vi hele tiden efter at mindske vores klimaaftryk både herhjemme, på flyrejsen og på vores hoteller. Læs mere om vores klima- og miljøarbejde her.Vaccinationer
Du har selv ansvaret for at kontrollere, om vaccinationer anbefales eller er obligatoriske. Kontakt egen læge eller læs mere på Udlandsvaccinationen og Danske Lægers Vaccinations Service.Love og normer
Siden 2. december 2024 har det været et krav i Spanien, at blandt andet hoteller skal indrapportere flere personoplysninger end tidligere om deres gæster til de spanske myndigheder. Det kan betyde, at check-in tager længere tid.For at tjekke ind på et hotel i Spanien kræver hotellet ifølge lokale regler, at mindst én person pr. værelse/lejlighed er fyldt 18 år, medmindre man rejser sammen med en forælder eller anden voksen.
Der findes nationale love, lokale regler og normer på dit rejsemål, som kan være anderledes end dem, vi har i Danmark. Det er dit eget ansvar at finde ud af, hvad der gælder i det land, du skal besøge. For at undgå ubehagelige overraskelser i ferien anbefaler vi dig at læse mere på landets ambassades hjemmeside samt undersøge Udenrigsministeriets information om udlandsrejser.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales direkte til hotellet ved check-in.Følgende skattesatser gælder pr. person/nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Valuta og kreditkort
Euro (EUR). Hæveautomater findes. De fleste restauranter og butikker tager kort. Det frarådes at medbringe skandinaviske valutaer, da de kan være svære at veksle.Tidsforskel
Ingen.El
220 V. Adapter er ikke nødvendig.Sprog
Først og fremmest spansk, men i visse områder også catalansk og mallorcinsk. I turistområderne taler de fleste i servicebranchen engelsk.Cykelløbet Mallorca 312
Cykelløbet Mallorca 312 køres på Mallorcas nordkyst den 29. april 2023. Denne dag vil fremkommeligheden være begrænset pga. afspærrede veje, og ikke alle transferbusser vil kunne køre helt frem til hotellerne. Nogle gæster vil muligvis også være nødt til at tage tidligere til lufthavnen end normalt.Øvrigt
Kuperet terræn. Roligt område, men hovedvejen er befærdet.Vejr og klima
- januar
14°8°
5
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur25
Regnfri dage- februar
14°8°
6
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- marts
17°10°
9
Solskinstimer pr. dag14°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- april
19°12°
10
Solskinstimer pr. dag15°
Vandtemperatur24
Regnfri dage- maj
22°15°
11
Solskinstimer pr. dag18°
Vandtemperatur26
Regnfri dage- juni
27°19°
12
Solskinstimer pr. dag22°
Vandtemperatur27
Regnfri dage- juli
30°21°
12
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur30
Regnfri dage- august
30°22°
11
Solskinstimer pr. dag26°
Vandtemperatur29
Regnfri dage- september
27°20°
9
Solskinstimer pr. dag25°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- oktober
23°17°
8
Solskinstimer pr. dag23°
Vandtemperatur23
Regnfri dage- november
17°13°
6
Solskinstimer pr. dag19°
Vandtemperatur22
Regnfri dage- december
15°10°
5
Solskinstimer pr. dag16°
Vandtemperatur25
Regnfri dageVi har anvendt climate-data.org som kilde for at give dig en opfattelse af månedens højeste og laveste temperaturer på dit rejsemål. Tallene er baseret på statistik indsamlet fra 1991 til 2021, bortset fra antallet af solskinstimer, hvor statistikken er baseret på opmålinger foretaget mellem 1991 og 2019. Eftersom tabellen viser en gennemsnitstemperatur, kan den aktuelle temperatur på rejsemålet være både højere og lavere, så vær forberedt på forskellige vejrforhold.
Fly og transfer
Flyvetid
Ca. 3 timer.Afrejse
Spies tilbyder charterrejser til Puerto de Sóller i sommerhalvåret.Du kan desuden rejse til Puerto de Sóller året rundt med rutefly.
Flyet lander i Palma Lufthavn.
Med Spies' transfer kommer du nemt og sikkert til dit hotel i Puerto de Sóller. Transfer mellem lufthavn og hotel indgår ikke, men kan tilkøbes sammen med rejsen. Køretiden fra Palma Lufthavn til dit hotel er 40-50 minutter (ca. 37 km) alt efter trafik og antal hotelstop. Læs mere om transfer.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Hvis du har bestilt en pakkerejse med rutefly, anbefaler vi, at du bestiller privat transfer mellem lufthavnen og hotellet i forvejen. Du kan enten bestille transfer online i forbindelse med rejsen eller ved at ringe til os. Det vil fremgå af din billet, hvor og hvordan chaufføren møder dig. Læs mere om transfer på rejser med rutefly.
Tilbud til Puerto de Sóller

Eden Nord
Puerto de Sóller, Mallorca, Spanien
- Fly + Dobbeltværelse med balkon
- 1 uge
- Afrejse 24 jun 2025 fra Billund
- Inkl. morgenmadsbuffet

Eden
Puerto de Sóller, Mallorca, Spanien
- Fly + Dobbeltværelse med balkon
- 1 uge
- Afrejse 3 maj 2025 fra København
- Inkl. morgenmadsbuffet