- Pool 103 m²
- Børnepool 24 m² (60 cm dyb og del af voksenpoolen)
- Liggestole ved poolen
- Parasoller ved poolen
Den velholdte hovedstrand er cirka 550 m lang. Den er bred med finkornet sand og pinjetræer, som giver behagelig skygge i de varmeste måneder. Vandet er klart, og her er relativt lavvandet. På stranden findes brusere, og der er mulighed for at leje liggestole og parasoller og prøve vandsportsaktiviteter som jetski, windsurfing, vandcykler og vandski. En del udstyr kan lejes foran aktivitetsområdet på den østlige del af stranden ved kajen, hvorfra de større turistbåde afgår. Ved aktivitetsområdet er der også volleyballnet.
Cala d'en Pellicer
Cala d'en Pellicer er en lille sandstrand, som ligger på vej mod marinaen. Stranden, som er populær blandt lokalbefolkningen, er lavvandet og børnevenlig. Her er ingen faciliteter.Platja des Castellot
Platja des Castellot ligger i den anden retning mod Costa de la Calma og er en lille stenstrand, hvor det også mest er lokalbefolkningen, der kommer. Stranden er ikke børne- eller barnevognsvenlig.