Logo til Spies
Se hoteller (5)

Rejser til Cala Galdana

Når du rejser til Cala Galdana, kan du glæde dig til en lang, hvid sandstrand, små butikker og gode restauranter.
Cala Galdana ligger beskyttet i en dyb bugt mellem høje klipper. Herinde venter en lang sandstrand kantet af en fin strandpromenade med restauranter, barer og andet forlystelsesliv. Du har med andre ord alt lige inden for rækkevidde, eftersom Cala Galdana ikke er specielt stor.
Byen deles af en lille flod, som har sin udmunding i den ene ende af stranden, hvor der ligger flere restauranter, og løfter du blikket en smule, kan du nyde godt af de pinjeklædte bakker, som omgiver byen.

Bo godt i Cala Galdana

De fleste hoteller i Cala Galdana ligger et stykke vej fra stranden, omgivet af frodige haver og fri for forstyrrende trafik. Rejser du med Spies, kan du vælge at bo elegant ved strandpromenaden eller lidt billigere i egen lejlighed. Vil du bo i nærheden af både by og strand, bør du tage et kig på Artiem Audax Hotel, som er et lækkert hotel med spa og aldersgrænse på 18 år. Hotellet har et attraktivt poolområde på 6. etage, der lokker med en fantastisk udsigt over Cala Galdana.

Se mere af Menorca

Menorca er som skabt for udflugtsture: afstandene er korte, infrastrukturen god, og der er meget at se og opleve. Et besøg i øens hovedby, Mahón, er et must. Fra Cala Galdana tager det under en time med bus, før du kan slå dig ned på en café i havnen, besøge markedet på Placa del Carme eller ose lidt i byens velassorterede butikker. Ciutadella er også et besøg værd, og byen byder bl.a. på flotte paladser og en imponerende katedral fra 1300-tallet. Foretrækker du at blive i Cala Galdana, kan du f.eks. vandre en tur i de grønne omgivelser eller padle kajak langs kysten: Menorca byder på både små og store ferieoplevelser.
Tips og nyttig info
  • Fine strande
  • Gode restauranter
  • Hoteller for voksne
  • Hoteller i forskellige prisklasser

Spies' gæster om Cala Galdana

Endnu ingen bedømmelser af rejsemålet

Find din rejse til Cala Galdana