Hvornår: 3/5 - 10/5 2025 (uge 19)
Pris fra: 8.695,- pr. person inkl. halvpension
Afrejse fra: Billund og København
”Ferie med aktivt indhold” er Dini Tours motto - og det er lige præcis det, du får, når du tager på cykelrejse med Dini Tours.
Holdet bag Dini Tours har mange års erfaring med cykling, og hos Spies har vi gennem de sidste 17 år samarbejdet med Dini Tours. Siden 2014 har vi arrangeret cykelrejser sammen.
Alle er velkomne på cykelrejser med Dini Tours
En cykelrejse med Dini Tours er mere end blot en uges cykling. Allerede ved ankomsten til hotellet bliver du mødt af teamet, som står klar til at tage godt imod dig og dele deres gode råd og erfaringer. Herefter inddeles alle deltagere i hold baseret på erfaring og niveau. Det betyder, at alle kan være med på cykelrejsen, uanset om du er nybegynder eller garvet cykelmotionist. Der er maksimalt 12-14 deltagere på hvert hold.
Der er god tid til socialt samvær og hygge med de andre deltagere på cykelrejsen. Vi spiser frokost sammen i løbet af cykeldagen, og om aftenen er der mulighed for fællesspisning for dem, der har lyst.
Vores målsætning
Vores mål for cykelugen er at tilbyde den bedste cykelferie, man kan ønske sig, når man nu er kommet til Mallorca, som vi kalder vores lille cykelparadis. Især om foråret er Mallorca på alle måder perfekt som cykelferieø. Temperaturen ligger typisk mellem 20 og 25 grader. Der er ikke så mange almindelige charterturister, men derimod rigtig mange andre cykelturister. Det betyder også, at vi i løbet af dagen møder mange andre cyklister ude på turene. For eksempel når vi ankommer til torvet i Petra til frokost og møder flere hundrede andre cyklister, der også skal spise frokost.
Motto
Vores motto, når vi taler cykling, er: "Lige børn leger bedst." Det er ikke så vigtigt for os, at holdene kommer hjem med en bestemt gennemsnitsfart eller har kørt turen på en bestemt tid eller længde. Det er derimod vigtigt, at deltagerne passer sammen og er på nogenlunde samme niveau. Dette giver den bedste tur for alle.
Ankomst
Ved ankomsten står Dini-teamet klar til at tage imod jer, og efter check-in besøger vi cykeludlejningen for at hente de forudbestilte lejecykler. Det er absolut kvalitetscykler, og vi anbefaler alle at leje.
Den første aften kl. 18.00 holder vi et kort orienteringsmøde om vores planer for ugens cykelprogram. Vi præsenterer også vores erfarne guider, som skal køre med de enkelte hold.
Holdopdeling og holdstørrelse
Vi opdeler alle gæster efter deres eget ønske i forskellige hold. Holdene er defineret ud fra, hvor erfaren man er, og hvad man ønsker at opnå i løbet af en cykeluge på Mallorca. Vi bestræber os på, at der maksimalt er 12-14 deltagere på hvert hold.
Vi plejer at være mellem 50 og 80 deltagere pr. uge, og vi har typisk 10-12 cykelguider. Dette giver os mulighed for at lave mellem 4 og 6 hold på de niveauer, der passer til deltagerne.
Turleder/Kaptajn
Vores turledere er dygtige, ikke kun til at vise vej, men i høj grad også til at guide og lede gruppen gennem dagen. For os er det sociale meget vigtigt. Der skal være tid til snak, leg og ikke mindst hygge samt en masse gode oplevelser, så vi har noget at snakke om sidst på dagen, når vi alle mødes i Lime Baren og hygger os.
Vores guidede ture er udelukkende et tilbud til deltagerne, som i princippet frit kan vælge, hvilket hold de vil cykle med i løbet af ugen. Så længe man tilpasser sig holdet og de rammer, turlederen udstikker.
Ugeprogrammet
Overordnet har vi et ugeprogram, som ikke ligger mere fast, end at vi tilpasser det til deltagerne og ikke mindst vejret. Vi har det princip i Dini Tours, at vi aldrig cykler i bjergene, hvis der er udsigt til regn, da dette er for farligt.
Når du tilmelder dig, vil vi gerne vide, hvilket hold du forventer at cykle på. Dette er blot en hjælp for os til at planlægge, hvor mange guider vi skal bruge. Du kan til enhver tid skifte hold, når du er ankommet til Mallorca.
Ruterne
Vores rutekatalog over Mallorca rummer mere end 140 forskellige ruter/ture, som vi har kørt gennem årene, og hvert år kommer nye til. Hvilke ture de forskellige hold kører, fastlægges altid aftenen før. Turene lægges derefter på Garmin Connect, så deltagerne selv kan hente dagens rute til deres Garmin.
Cykeldagen
En typisk cykeldag starter med, at vi samles ca. kl. 9.15 uden for hotellet. Guiderne står klar til at lede alle hold ud i den fantastiske mallorcinske natur. Vi har mulighed for at vælge ruter, der er mere eller mindre krævende, og turene vil bringe deltagerne vidt omkring, så vi får vist de varierede, fascinerende og smukke sider af Mallorca frem.
Vi tilbyder guidede ture hver dag undtagen onsdag, som officielt er hviledag.
Der vil naturligvis være pauser undervejs på alle cykelturene til at drikke og strække benene. Om formiddagen holder vi et hvil på en hyggelig café i en af øens små maleriske byer, hvor man kan købe en kop kaffe, en flaske vand eller en sodavand efter eget ønske. Senere spiser vi en let frokost på torvet i en anden hyggelig by. Kommer vi forbi særligt flotte udsigtspunkter eller historiske steder, holder vi ofte et kort hvil, så det er muligt at tage billeder og opleve disse steder. Måske følger der ovenikøbet en lille historie med om stedet.
Holdbeskrivelser
Caféholdet
Vores caféhold, som vi kalder det, er for dem, der gerne vil opleve Mallorca i et roligere tempo. Der cykles med en hastighed på ca. 18-23 km/t. Turenes længde varierer fra 35 til 60 km om dagen i Alcudias omegn. Der vil være lidt op- og nedkørsel, men også masser af tid til hygge og cafébesøg. For helt nye cyklister vil der være hjælp og vejledning i, hvordan man skifter gear, kører i en gruppe, og mange andre gode råd. Det er muligt at leje elcykler, så alle kan være med på disse hyggelige ture. Andre vælger at udfordre sig selv lidt mere og lejer en citybike eller en racercykel. Alle cykler – både elcykler og almindelige – skal bookes i forvejen.
Hold C: Touring-gruppen
(for dig, der i Danmark cykler ture med et gennemsnit på 24-27 km/t)
Holdet vil typisk være for let øvede motionister, som ikke har ambitioner om at køre krævende cykelløb. Turene vil variere i længde fra 70 km og helt op til 120 km på vores afsluttende lange tur. På hold C forventer vi, at deltagerne har lidt cykelerfaring. Vi vil guide og vejlede deltagerne i kørselsteknik, både når man kører i gruppe, og når man kører op- eller nedad. Der vil oftest være to guider til at hjælpe alle godt igennem turen.
Hold B: De knap så hurtige
(for dig, der i Danmark cykler ture med et gennemsnit på 27-30 km/t)
Dette hold vil typisk passe til motionister, der hjemme kører 2-3 gange om ugen. De vil være bekendt med, hvordan man kører i en gruppe, og de vil kunne holde en jævn kadence over længere strækninger. Holdet vil køre lidt længere, lidt hurtigere og med flere højdemeter end C-holdet. Holdet er for den lidt mere krævende motionist. Det vil også blive tilbudt en tur ned i ”Hullet”, den berømte slugt Sa Calobra, som også kaldes Mallorcas svar på Alpe d’Huez. Det er en krævende, men meget flot tur.
Kenneth og resten af teamet fra Dini Tours glæder sig rigtig meget til at cykle med jer, uanset hvilket hold I er på: ”Vi glæder os til at vise jer nogle af de mest idylliske og spændende ruter og steder på den smukke ø Mallorca. Vi ses til en aktiv ferie!"
Sunwing Alcudia Beach er et populært familiehotel, der ligger lige ud til den brede, kilometerlange og hvide sandstrand. Hotellet har flere restauranter og barer og tilbyder blandt andet spaafdeling, motionsrum samt gratis træningshold. Vi bor i bygningen Las Piramides.
Prisen pr. person i delt lejlighed er fra 8.695,-
I prisen indgår:
Pris pr. person for Dini cykeluge i 1 uge: 995,-
Hvis du vil deltage på de guidede cykelture, er cykelugen obligatorisk.
I prisen indgår:
Prisen er pr. person ved 2 personer i delt lejlighed.
Tillæg for enkeltværelse: fra 1.000,-. Alternativt kan Spies sætte dig sammen med en anden deltager af samme køn.
Dini All Inclusive med fri bar kl. 15–22: 999,-
Transport af egen cykel på flyet samt med lastbil fra lufthavnen til hotellet t/r: 1.100,-
Jonas Blomhøj
Tlf.: 7070 1051 (mandag-fredag kl. 10-12)
grupper@spies.dk