Velkommen til vores familieparadis, som ligger direkte på stranden og har alt til en vellykket familieferie. Sunwing Alcudia Beach består af otte forskellige
lejlighedsområder, som alle ligger tæt på den brede, kilometerlange og hvide sandstrand. Vælg selv, om du vil bo i en af de mere fredeligt beliggende bygninger eller i en af vores to
hovedbygninger, Nuevas Palmeras og Princesa.
NYHED! Forud for sommeren 2025 renoveres lejlighederne i bygningerne Diana og Victoria. Lejlighederne i Diana får nye køkkener og badeværelser, og i Victoria renoveres badeværelserne.
På Sunwing Alcudia Beach kan du spise på Paco's Kitchen & Grill eller i en af buffetrestauranterne, og i hotellets barer kan du slutte aftenen af med en kølig forfriskning. I Princesa kan du også se underholdende børne- og familieshows flere dage om ugen.
Her findes også flere mindre poolområder, Lollo & Bernie-klubben og Teen Lounge samt spaafdeling og motionsrum.
Sunwing Alcudia Beach har en perfekt beliggenhed for dig, der gerne vil kunne kombinere hotellets faciliteter med shoppingmulighederne, forlystelseslivet og restauranterne i
Alcudia havn, som ligger blot 1 km fra hotellet.
Wi-fi indgår på alle vores Sunwing Family Resorts. Det betyder, at du kan koble dig op gratis overalt på hotelområdet med din smartphone, tablet eller bærbare. Internetforbindelsen varierer i hastighed.
På hotellets informationssite
MySunwing kan du se det aktuelle trænings- og aktivitetsprogram samt finde information om måltidspakker og hotellets øvrige udbud og faciliteter. Hotellet kan af og til uden varsel ændre i programindhold og tider. Aktuelle åbningstider for faciliteter og restauranter meddeles ved ankomsten. Du har også adgang til MySunwing og andre nyttige oplysninger i Spies-appen.
Personalet på hotellet står klar til at hjælpe dig med stort og småt i ferien, og som gæst på Sunwing Family Resorts har du adgang til vores service i Help Desk døgnet rundt. I Help Desk kan du få information om hotellets udbud, bestille udflugter og leje bil samt få tips til gode shoppingmuligheder og fine strande. Vi forsøger naturligvis også at finde en løsning, hvis der er praktiske ting, du har brug for hjælp til.
Sunwing på de sociale medier
Sunwing Alcudia Beach er et røgfrit hotel med undtagelse af et antal rygeområder, som findes på hotelområdet. Rygeforbuddet gælder også på alle balkoner/terrasser samt e-cigaretter.
Der er en læge (mod betaling) på hotellet mindst fem dage om ugen. De aktuelle tider oplyses i Help Desk. Tidsbestilling er ikke nødvendig. Skulle du få brug for en læge uden for åbningstid, tilkalder Help Desk gerne lægehjælp.
Faciliteter til folk med et bevægelseshandicap
Hotellet har ingen handicapvenlige lejligheder.
Hotellet er åbent fra marts til oktober. I sommersæsonen er de fleste af hotellets gæster fra Skandinavien.
Om foråret og efteråret kan der være træningsgrupper på hotellet. Læs mere om træningsrejser
her.
Bryllup på Sunwing Family Resorts
Overvejer I at blive gift i udlandet? Et bryllup på vores familieparadis Sunwing Alcudia Beach er et oplagt valg, hvis børnene skal med på bryllupsrejsen. Send en mail til os på engelsk, så fortæller vi mere: alcudia@sunwing.net
Resortservice/Help Desk: 24-timers service på Nuevas Palmeras og Princesa. Check-in efter kl. 15 på ankomstdagen. Check-out kl. 12 på hjemrejsedagen.
452 lejligheder. Elevator: Kun i Nuevas Palmeras og Princesa.
Aircondition: I alle bygninger alt efter udendørstemperaturen.
Centralvarme: Først og sidst på sæsonen.
Parkering: Offentlig parkering på gaderne ved hotellet.
Hæveautomat: På Nuevas Palmeras.
Dyr på hotellet: Selskabshunde er ikke tilladt på hotellet. Kun førerhunde og servicehunde accepteres på visse dele af hotellet.
Du kan læse mere om hver enkelt hotelbygning, og hvornår lejlighedstyperne blev bygget og renoveret, under fanebladet Sådan bor du - Hotelbygninger.
Vigtigt at vide
For at din ferie skal blive så vellykket som muligt, er det vigtigt, at du læser informationen på siden Vigtigt at vide. Her har vi samlet en masse generel information for at give dig de rigtige forventninger til din rejse.
Skatter og afgifter
Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotel- eller lejlighedskategori og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in.
Følgende skattesatser gælder pr. person pr. nat for alle over 16 år i de første otte nætter på det samme hotel:
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 1, 2 og 3: maj-oktober: 2,20 EUR, november-april: 0,55 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 3+ og 4: maj-oktober: 3,30 EUR, november-april: 0,80 EUR
Hoteller/lejlighedshoteller kategori 4+ og 5: maj-oktober. 4,40 EUR, november-april: 1,10 EUR
Skatten halveres fra og med den niende nat på det samme hotel.
Bemærk, at Spies' klassificering af hoteller kan adskille sig fra den officielle hotelklassificering, som ligger til grund for skattens størrelse.
Hotellets officielle klassificering er forskellig fra bygning til bygning. Læs mere under "Sådan bor du - Hotelbygninger".