Hvornår: 11/1 - 18/1 2025
Pris: 12.579,- pr. person inkl. morgenmad
Afrejse fra: København og Billund
Tag på yoga- og vandrerejse med Trine Winther til den charmerende by Mogán på Grand Canaria
Trænger du til en uge med selvkærlig yoga oplevelser og vandring i smuk natur, så rejs med Trine Winther på en skøn yoga- og vandrerejse til den charmerende havneby Mogan på Gran Canaria. Samtidig med yogaholdet vil der være et vandrehold med Carsten Palmer. Vi bor på samme hotel og vil samles om eftermiddagen til en ”after workuot” som begge hold kan deltage i. Her byder hotellet på lidt drikke og snack. Om aftenen kan du spise på hotellet eller gå ud og spise i Mogan, som byder på lokale og hyggelige spisesteder. Du vælger selv til og fra om du har lyst til at deltage i fælles spisning fra dag til dag. Der vil altid være mulighed for socialt samvær, hvis du ønsker dette.
Rejse du med en ven eller veninde som ikke deler din interesse for yoga i samme omfang, er der mulighed for at tilmelde sig vandreholdet, som byder på 5 naturskønne, varierende og spændende vandringer, en hviledag og en dag, hvor Trine tilbyder holdet yogaundervisning, som er nøje planlagt til, hvordan du kan bruge yoga, bevidsthedstræning og åndedrætsøvelser når du vandrer. Scenen er altså sat for en hyggelig uge med socialt samvær på tværs af interesser.
Yoga
Vi praktiserer yoga morgen og eftermiddag i hotellets yoga pavillon med udsigt til skøn natur og havet. Under vores yogapraksis arbejder vi med forskellige yogaformer som hatha, vinyasa og yin yoga. I vores praksis indgår også pranayama, meditation, yoga nidra og qi gong øvelser. De mange elementer af yoga giver en særlig indsigt i og tilgang til kroppen og sindet. Som at gå på opdagelse i sig selv med et nysgerrigt, ufordømmende, åbentsindet og kærligt mindset. Her er der tid til ro og fordybelse og tid til at lytte indad i dig.
Måske opdager du at din krop og dit sind har nogle behov, du ikke har været plads til at mærke og tage dig af i dit hverdagsliv? Måske mærker du savn til noget du gerne vil bruge mere tid på i dit liv? Og måske opdager du at din egen indre kritiker, dit superego, indimellem har for stor en stemme i dig? Bevidstheden og mødet med dig selv kan være starten til en ny ”rejse” i dit liv. Jeg glæder mig til at dele oplevelserne med dig…….
Yoga og mindfulness
Jeg vil præsentere dig for de 7 mindfulness principper. Gennem yogapraksis og mindfulness arbejder du både med din fysiske krop, dit mindset og energisystem. Denne praksis strækker, smidiggør og styrker krop og sind, så du kan fortsætte med at gøre alle de ting, du drømmer om i dit liv. Du vil også arbejde med dine tanker, følelser og indstilling til verden omkring dig og til dig selv. Du træner ”taknemmelighedsmusklen”, dit nærvær og dine sanser. Du vil opnå en større bevidsthed om egne behov og hvad der nærer din livsenergi og glæde. ”Det du søger findes det sted, du søger fra”.
Feedback fra en tidligere deltager
”Tak for en helt uforglemmelig yogaferie på Gran Canaria…
Et eller andet har denne ferie gjort ved mig. Da jeg kom retur fra yogaferien, spurgte min chef om jeg var blevet forelsket, for jeg strålede og var så glad og afslappet. Nej jeg er ikke forelsket, men jeg har fået mere liv i mit liv, og det skal leves på en måde, hvor jeg mærker mere efter, passer på mig selv, er mere bevidst og ikke mindst er glad. – Dine Clemmensen”.
1-2 uger før afrejse vil du modtage en mail fra mig med ugens yogaprogram og gode råd til rejsen.
Vandredage
Midt i ugen er der arrangeret 2 spændende vandringer i Grand Canarias smukke og alsidige natur. Vandringerne er med lokale guider og der vil være mulighed for at vælge 2 niveauer på begge dage. Det taler vi mere om når vi mødes.
Tirsdag den 14. januar 2025 - Frodig Laurel Forest
Beskrivelse: Vi tager på en rejse ind i hjertet af Gran Canarias fortryllende laurbær skov, begyndende i den maleriske landsby af Firgas. Som den tidlige morgensol kaster sine gyldne stråler, vi stiger ned ind i det frodige dyb af en af de øens mest grønne kløfter: Barranco de Azuaje. At træde ind i en ægte jungle-oase, hvor tårnhøje træer baldakin over hovedet og en symfoni af fuglekald fylder luften. Vi klatrer ud af kløften og følger efter et spor, der fører til det forladte hulelandsbyen Doramas. Ifølge legenden er denne skjulte enklave tilvejebragt helligdom til krigere under Spansk erobring, der tilføjer et lag af intriger til vores vandretur. Mens vi krydser det barske terræn, er vi fordybet i omgivelsernes rige historie og naturlige skønhed. Stien snor sig langs kanten af Jomfruens ravine, der tilbyder panoramaudsigt over det frodige landskab nedenfor. Til sidst, går det ned til kløft bedet, hvor raslende blade danner en fredfyldt baggrund for vores eventyr.
På dagen har du mulighed for at vælge 2 versioner:
Torsdag den 16. januar 2025 - Roque Nublo og Gran Canarias højeste vinmarker
Beskrivelse: Under denne vandretur vil vi opleve Gran Canarias betagende skønhed en vandretur til Roque Nublo og øens højeste vinmarker med start fra La Goleta. Mens den tidlige morgensol filtrerer gennem de duftende fyrretræer, begiver vi os ud på en rejse til en af verdens største monolitter: Roque Nublo. Hellig for den før-spanske befolkning, fortsætter denne tårnhøje klippe med at betage besøgende fra fjern og nær. Efter at have undret os over Roque Nublo, går vi ned gennem den frodige fyrreskov til den charmerende grottelandsby La Culata de Tejeda. I januar er landsbyen udsmykket med delikate lyserøde og hvide mandelblomster, hvilket skaber en malerisk kulisse for dit eventyr. Vores indsats bliver rigt belønnet, da vi ankommer til Bodega Bentayga, Gran Canarias højeste vinmarker. Bodegaen ligger midt i et fantastisk bjerglandskab og giver et indblik i øens vinfremstillingstraditioner. Vi vil nyde den unikke smag af lokalt producerede vine, mens vi nyder panoramaudsigten over det barske landskab.
Der er mulighed for en yogasession på Roque Nublos platformen (El Tablón.
På dagen har du mulighed for at vælge 2 versioner:
Hvem kan deltage
At deltage kræver kun at du har lyst til at være med. Om du er erfaren yogaudøver eller møder yoga for første gang, vil der altid være mulighed for udvikling og nye opdagelser i mødet med dig selv, yoga og mindfulness. Det er magien i yogaens nysgerrige, ufordømmene og åbne mindset.
Fra mig til dig
Husk at alle aktiviteter er tilbud, som du kan vælge til og fra, som du har brug for. Det er din ferie og dig, der bestemmer, hvad den skal indeholde. Rejser du alene, skal du ikke bekymre dig – du vil aldrig være alene, medmindre du selv vælger det.
Lyt indad og mærk efter, hvad du har brug for fra dag til dag, så du kan give dig selv en selvkærlig uge med omsorg og nærvær. Måske giver det plads til at gå på opdagelse i dig selv og komme tættere på din kerne og det unikke menneske du er.
1-2 uger før afrejse vil du modtage en mail fra mig med ugens program og gode råd til rejsen.
Har du brug for at vide mere, er du altid velkommen til at kontakte mig på:
www.trinewinther.dk – trinewinther.dk@gmail.com – tlf. 28 25 20 00
Jeg glæder mig til at dele ugen med dig.
Trine er en passioneret og erfaren yogalærer, som med sin hjertevarme og favnende person vil guide dig gennem yogaens magiske univers. Trine har undervist i både ud- og indland siden 1996 og er kendt for et stort nærvær og engagement på sine rejser. Trine har et spændende CV som bl.a. rummer: Yogauddannelse fra Indien, mindfulnessinstruktør og mentor, medicinsk yogalærer for børn/unge og voksne, faceyoga, ansigtszoneteraut, flying nurse, krisesygeplejerske og kursusholder.
Radisson Blu Resort & Spa Mogan er et moderne luksushotel i Gran Canarias nok mest charmerende ferieby Puerto de Mogán. Her bor du i rolige omgivelser med gåafstand til både stranden og de små butikker og restauranter på den hyggelige havn.
Hotellet har et stort udbud af aktiviteter og træning. Du kan blandt andet spille volleyball, tennis og padel. Der er fitness og en udendørs motionsbane med løbespor. I hotellets lækre spaafdeling kan du nyde lidt ekstra selvforkælelse med sauna, opvarmede pools, dampbad og et bredt udbud af velgørende behandlinger.
Praktisk info
Prisen er 12.579,- pr. person.
I prisen indgår:
Bo alene.
Tillæget for at bo alene i værelset er kr. 2.300,-
Vandringerne har en længde på mellem 3-10 km. med elevation. Det er derfor en fordel at være i form til vandring, men ikke nødvendigt med erfaring fra bjergvandring i øvrigt.
Gran Canaria har et behageligt klima, men på vandreturene er det en god ide at gardere sig med tøj, der passer til det omskiftelige vejr.
• Tøj efter trelags-princippet. Varmt og svedtransporterende inderlag, varmt og isolerende mellemlag og et vindtæt og eventuelt vandtæt yderlag.
• En rygsæk med god bærekomfort.
• Solbriller og solhat.
• Drikkedunk.
• Vandresko/løbesko med ydersål til varieret underlag – god ide at fodtøjet er ”gået til ”
• Vandrestave - ikke et must, men rare at have.
Vi flyver med Sunclass Airlines.
Afrejse fra København kl. 07.00, ankomst på Gran Canaria kl. 11.00
Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 12.40, ankomst i København kl. 18.50
Afrejse fra Billund kl. 07.20, ankomst på Gran Canaria kl. 11.25
Hjemrejse fra Gran Canaria kl. 12.45, ankomst i Billund kl. 18.35
Vi tager forbehold for ændringer i flytiderne.
Spies Sport
Tlf.: 7070 1051 mandag-fredag kl. 10-12
sport@spies.dk